Lige om lidt afgør retten, om Bispehavens beboere kan forsvare sig mod overgreb fra de to magter kommune og stat – ved hjælp af den tredje magt: domstolene.
Lige om lidt vil det vise sig, om der er håb for beboere til at få domstolenes hjælp til at kunne bevare deres hjem.
Lige om lidt vil det vise sig, om beboerne får lov til at føre bevis i retten for, at der er tale om uberettiget ekspropriation og krænkelse af menneskerettigheder, når byråd, Folketing og boligorganisation vil rive gode, billige boliger ned.
Det er, hvad et byrådsflertal, en boligorganisation og et Folketing har besluttet at gøre, og det er det, som beboerne nu vil have rettens hjælp til at undgå.
Almen Modstand støtter beboernes kamp. Et angreb på Bispehaven er angreb på alle alment boende beboere. Kampen for at bevare boligerne i Bispehaven er en kamp for bevarelse af almene boliger og for beskyttelse af dets beboere. Det er en kamp for lighed for loven, for ejendomsret, menneskeret og mod statsracisme og overgreb.
Får beboerne i Bispehaven i dag ret til at føre sagen hos domstolene, er der håb for, at de kommende afgørelser betyder stop for nedrivninger, stop for forskelsbehandling af alment boende borgere og stop for de racistiske G-lister.
Den lovgivende og udøvende magthaver mener sig berettiget til at fratage borgere menneskerettigheder, herunder boligens ukrænkelighed.
Staten har p.t. stigmatiseret 84 almene boligområder med 158.803 mennesker på såkaldte ghettolister, hvor stat og kommune brutalt og racistisk fratager beboerne selvbestemmelse over en lang række forhold, herunder river deres hjem ned og tvangsflytter de, der bor der.
Det er i almene boligområder, hvor antallet af mennesker med etniciteten “ikke-vestlig” udgør 50 procent eller mere, at de lovgivende og udøvende magthavere mener sig berettiget til at tvangsflytte og rive ned.
En politik og en lov som opdeler, kategoriserer mennesker i to slags menneskehed, “vestlig” og “ikke vestlig”. En opdeling der falder sammen med en raceopdeling i “hvide” og “brune”, “europæere” og “ikke-europæere”, “udviklede” lande og “underudviklede” lande. En opdeling som har fået kritik for at være diskriminerende og racistisk fra en bred skare af eksperter i menneskerettigheder. Blandt andet fra FN og Europarådet.
Staten har indrettet et system, som systematisk nedvurderer de mennesker, som mere eller mindre tilfældigt bor i almene boliger. Ikke nok med at mennesker reduceres til deres etnicitet.
For at sætte en ekstra streg under fornedrelsen regner man ikke deres uddannelse for noget! Beboere med uddannelse kan ellers få et område af G-listen.
Hvis man er uddannet tandlæge eller jordemoder i Syrien, har staten lavet et system, så det svarer til, at man har taget grundskolen i Danmark. Siden de unge er begyndt at uddanne sig i stor stil, har staten helt taget de unge beboere under 30 år ud af statistikkerne.
Der er etableret et usynligt hegn om de almene boliger, som er på G-listen. Indenfor hegnet – i en slags koloni – er dine borgerrettigheder beskåret.
Du kan her sættes ud af din bolig uden at have forbrudt dig mod husorden, regler eller love. Dømmes du for en forbrydelse, kan der udløses en dobbelt straf. Bevægelses- og valgfrihed er reduceret. Du kan ikke frit vælge skole og daginstitution til dine børn eller blive familiesammenført med din ægtefælle. Du kan ikke frit flytte rundt i boligområdet, hvis dine boligbehov ændrer sig. Din bolig kan nedrives, uanset om boligen er nyrenoveret, fælles ejet, en god, billig lejlighed og dit hjem.
Du tvangsflyttes.
Pigtråden er usynlig i G-stemplede boligområder, men konsekvenserne er betydelige og konkrete.
Får beboerne i Bispehaven i dag ret til at føre sagen hos domstolene, er der håb for, at de kommende afgørelser betyder stop for nedrivninger, stop for forskelsbehandling af alment boende borgere og stop for de racistiske G-lister.
Aarhus Byråd er det mest smadrende byråd i hele landet. Smadreborgmesteren elsker at se byggekraner over Aarhus og bulldozere i Vestbyen.
Borgmesteren smadrer for de fattige børns skyld, siger han. For at børnene ikke skal vokse op omgivet af andre fattige.
Byrådet går ind for borgerinddragelse. Bare ikke af beboerne i Bispehaven og Gellerup. Her smadrer man bare løs.
Den vanvidspolitik skal stoppes!
Når uret bliver lov, bliver modstand nødvendig.
Lige om lidt har retten talt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
