Anden retsdag
Sagen var egentlig kun sat til to retsdage, men husfredskrænkelsessagen mod studerende fra Københavns Universitet (KU) i forbindelse med en aktion for et akademisk boykot af Israel, trækker i langdrag. Der er blevet tilføjet yderligere tre retsdage til sagen, som skal finde sted i september og oktober.
Det er mange retsdage for en sag, hvor den maksimale straf er en bøde. Fængselstid er altså slet ikke på tale. Til Arbejderen fortæller en af aktivisterne, Aleksandra Milanović, at det både er på grund af den lange liste af vidner, der skal afhøres, men det kan også tyde på en bevidst strategi fra retten, der skal udmatte aktivisterne, mener hun.
– Det er mange dage, som de nu gerne vil bruge på vores sag, og vi har ikke fået beskikkelse til vores forsvarsadvokater. Det betyder, at med de tre ekstra retsdage, skal vi finde omkring 50.000 kroner per person, bare for at betale omkostningerne. Alt i alt kan det komme til at koste op mod 600.000 kroner samlet set for os alle, fortæller hun.
De studerendes forsvarsadvokater er nu i gang med at søge om beskikkelse, så de tiltalte ikke skal finde de store pengebeløb til sagen.
Læs også
Hun fortæller også, at sagen er blevet meget længere, fordi to af de studerende, samt den svenske aktivist Greta Thunberg, som også står tiltalt i sagen, har andre sigtelser mod sig i forbindelse med aktioner ved Mærsk’s hovedkvarter.
Vidnelisten er derfor både i forbindelse med aktionen ved KU’s rektorat i september 2024, som de alle er tiltalt for, samt vidner, som taler om aktioner ved Mærsk.
– Derfor kommer vidnerne i en lidt mærkelig rækkefølge, og taler om forskellige ting. Samtidig har alle os tiltalte ville afgive vidneforklaring, så tidsplanen er skredet fuldstændig, siger Aleksandra Milanović.
Uenighed om maskering
Men på den anden retsdage var der de første vidner, som udtalte sig konkret om hændelserne i september 2024. Blandt andet en indsatsleder ved politiet, som forklarede, at han var ankommet efter den såkaldte reaktionsstyrke, som er en svært bevæbnet enhed i politiet.
Han forklarede for retten, at han så en række maskerede aktivister udenfor rektoratet i Krystalgade i København. Og netop det postulat om maskering, var noget de studerendes forsvarsadvokater udfordrede ham på.
De viste flere billeder, hvor det fremgik, at kun enkelte aktivister var maskerede. Langt de fleste, herunder de tiltalte, var ikke maskerede.
Jeg tror, at det her kan skabe en “chilling effekt”, så andre aktivister, der vil kæmpe for et akademisk boykot, bliver skræmt væk fra det.
Aleksandra Milanović, aktivist, SMB
Indsatslederen udtalte sig også i detaljer om, hvad der var foregået på bygningens anden sal. Det var her de tiltalte befandt sig i et lokale med en lukket dør, da politiet gik ind i bygningen. Indsatslederen mente ikke, at der var hunde på etagen, da aktivisterne mødte politiet.
Dog har alle de studerende i deres vidneforklaringer fortalt, at der var hunde ude foran den dør, de befandt sig bag. Forsvaret kunne også vise videoer fra betjentene på anden salen, hvor hunde tydeligt kan høres.
Konfronteret med det indrømmede indsatslederen, at han ikke selv var på anden sal i løbet af politiets aktion. Alligevel udtalte han sig til retten om, hvad der var foregået på anden salen. Det var også indsatslederen, som udarbejdede rapporten om dagen til rigspolitiet.
Må KU beslutte akademisk boykot?
De næste vidner var fra KU selv. Blandt andet prorektor Kristian Lauta. Han har tidligere udtalt til Uniavisen, at han accepterer studenteraktivisme generlet, men at Studerende Mod Besættelsen (SMB), som er organisation bag kravet om akademisk boykot og aktionerne i forbindelse med det, var gået for langt.
I retten fortalte han, at selvom SMB var med til at få KU til at afinvestere i virksomheder på FN’s sorte liste, som har aktiviteter i ulovlige israelske bosættelser, er kravet om akademisk boykot ikke noget, som universitetet selv kan gøre noget ved.
– Vi fører ikke selvstændig udenrigspolitik, det er derfor en beslutning, som ligger i udenrigsministeriet, sagde han.
Men det flugter ikke med, hvad SMB har fået af vide af netop udenrigsministeriet, fortæller Aleksandra Milanović. De mødtes med Lars Løkke Rasmussen i september 2024, hvor han fortalte dem, at et akademisk boykot netop er op til universiteterne selv, da de er selvejende institutioner.
Til Arbejderen skrev Lars Løkke Rasmussen dengang i et skriftligt svar, at det på det politiske plan faldt mere under Uddannelses- og Forskningsministeriet, ikke Udenrigsministeriet.
De studerendes forsvarsadvokater forsøgte også at spørge ind til de disciplinærhøringer, som de studerende var til på KU i forbindelse med deres aktioner. Men dommeren mente ikke, at de var relevante og derfor måtte forsvaret ikke spørge mere ind til dem.
Campuschef tog beslutning
Et andet vidne fra KU, var campuschef Søren Hassing. Han indrømmede i retten, at det var ham, som ringede til politiet den morgen, hvor de studerende besatte rektoratet.
Han var blevet alarmeret af en campusbetjent, da han ikke selv var til stede da besættelsen begyndte. Han valgte derefter selv at ringe til politiet.
Han fortalte også, at KU’s egen interne undersøgelse af, hvordan de studerende var kommet ind i bygningen, var inkonklusiv. Der var i retten uenighed om, hvorvidt det er muligt at komme ind i bygningen uden et adgangskort. Søren Hassing mente selv, at det ikke skulle være muligt, men andre vidner sagde ellers, at det kunne godt lade sig gøre.
Videoovervågningen var også ekstraordinært slukket den dag i september 2024, derfor kunne de optagelser ikke bruges til at finde ud af, hvordan de studerende var kommet ind.
Søren Hassing fortalte også, at det var ham der i februar 2025 modtog et opkald fra en politibetjent, som ville høre, om de studerende skulle retsforfølges. Det sagde han ja til.
Forsvaret spurgte, hvorvidt han havde et mandat fra ledelsen til at tage den beslutning. Han fortalte, at han havde været i kontakt med ledelsen om sagen, men at et skriftligt mandat, der gav ham lov til at tage beslutningen, ikke fandtes.
Kan skabe en chilling effekt
Ifølge Aleksandra Milanović har de to første retsdage vist for hende, at universitetet og anklagemyndigheden har valgt at føre en lang og omfattende sag mod aktivisterne. Både med de mange vidner, samt fokus på, at de skulle have opført sig truende eller intimiderende mod ansatte på rektoratet.
– Jeg tror, at det her kan skabe en “chilling effekt”, så andre aktivister, der vil kæmpe for et akademisk boykot, bliver skræmt væk fra det. Det virker til, at de vil vise, at den kamp kan blive dyr og få alvorlige konsekvenser for de aktivister, som deltager, understreger hun.
Hun påpeger også, at de mange vidneudsagn om, at de skulle være maskerede, eller gjort ansatte utrygge, er et forsøg på at drive en kile ned mellem studenteraktivisterne og den øvrige bevægelse.
– Jeg tror, at det er for at få os til at virke som skræmmende, utilregnelige og voldelige. På den måde kan vores sag delegitimeres, og vi kan isoleres fra resten af bevægelsen, så vi ikke indgår i en samlet enhed, men står lidt for os selv, siger hun og tilføjer:
– Det er også en historie, som er nem at sælge til mainstreammedierne, deres dækning har jo nærmest ikke fokuseret på andet end de aspekter. Men det får ikke os til at give op, ligemeget hvad de prøver på.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
