Aktivister anker Østre Landsrets blåstempling af masseovervågning
I juni 2018 stævnede Foreningen imod Ulovlig Logning justitsministeren for at få stoppet den masseovervågning, som danske teleselskaber foretager hver dag, selvom EU-domstolen har slået fast, at overvågningen er ulovlig. Nu har Østre Landsret frikendt justitsministeren.
Peter Kofod og Rasmus Malver (til højre) fra Foreningen imod Ulovlig Logning undrer sig over, at Danmark – stik imod en række øvrige EU-lande – fortsætter den ulovlige logning af danskernes teledata.
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
Peter Kofod og Rasmus Malver (til højre) fra Foreningen imod Ulovlig Logning undrer sig over, at Danmark – stik imod en række øvrige EU-lande – fortsætter den ulovlige logning af danskernes teledata.
Foreningen imod Ulovlig Logning har ikke tænkt sig at lade Østre Landsrets frifindelse af justitsministeren for omfattende masseovervågning af danskernes teledata stå uimodsagt.
– Vi anker dommen til Højesteret, siger talsperson for foreningen, Rasmus Malver, til Arbejderen oven på dommen.
I juni 2018 stævnede Foreningen imod Ulovlig Logning justitsministeren for at få stoppet den masseovervågning – den såkaldte logning af danske borgeres telefonsamtaler og sms’er – som danske teleselskaber foretager hver dag, selvom EU-domstolen har slået fast, at den omfattende overvågning er ulovlig.
Danskerne er i årevis blevet overvåget via telelogning.
Teleselskaberne skal registrere, hvem borgerne har ringet eller sms’et til, samt hvilken mast telefonen har været forbundet til. Masteoplysningerne kan bruges til at afsløre, hvor du har opholdt dig på et givent tidspunkt. Oplysningerne gemmes, og politiet kan få adgang til dem med en retskendelse.
Den danske lovgivning på området hedder Logningsbekendtgørelsen og er fra 2005. Bekendtgørelsen er baseret på EU’s logningsdirektiv.
Flere EU-domme har siden slået fast, at logningslovgivningen krænker retten til privatliv. Logningsdirektivet blev første gang underkendt i 2014 og senest i oktober 2020. Den seneste dom fastslog, at der kun kan masseovervåges ved en aktuel og konkret trussel mod den nationale sikkerhed.
Skiftende justitsministre har udskudt at revidere loven, på trods af at EU har kendt lovgivningen ulovlig.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) præsenterede den 24. marts 2021 en skitse til en ny logningslov, der skal formuleres endeligt i efteråret. I præsentationen af skitsen understregede justitsministeren, at den nye lov i størst mulig grad skal udnytte mulighederne for at overvåge.
– Dommen betyder, at den ulovlige logning og de daglige krænkelser af borgernes ret til ikke at blive masseovervåget kan fortsætte i Danmark, siger Rasmus Malver og tilføjer:
– Det er første gang, at en europæisk domstol har valgt ikke at stoppe masseovervågningen af teledata. Domstole i både Tjekkiet, Norge, Tyskland, Sverige, Slovakiet og selv en byret Nederlandene har sat en stopper for logningen. Det er absurd, at Østre Landsret ikke for længst har sat en stopper for den ulovlige overvågning.
Stridens kerne er den danske logningsbekendtgørelse fra 2006, der pålægger alle teleselskaberne at indsamle og gemme dataoplysninger om samtlige borgere i landet, så politi og myndigheder kan få adgang til oplysningerne.
Det er første gang, en europæisk domstol har valgt ikke at stoppe masseovervågningen af teledata.
Rasmus Malver, Foreningen imod Ulovlig Logning
I 2016 slog EU-domstolen fast, at den slags masseovervågning er i strid med menneskerettighederne.
Dengang anerkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at de danske regler skulle laves om. Men indtil det skete, skulle den ulovlige logning fortsætte.
Målet med retssagen var at få logningsbekendtgørelsen erklæret ugyldig og dermed få stoppet den årelange masseovervågning.
Men det afviste Østre Landsret.
I dommen slår landsretten fast, at “Princippet om EU-rettens forrang og om medlemsstaternes loyalitetsforpligtelse medfører imidlertid ikke, at en national regel, der er uforenelig med EU-retten, bliver ugyldig”.
PROSA: ”Et demokratisk problem”
Retssagen rejst mod Justitsministeriet af Foreningen imod Ulovlig Logning har været tre år undervejs og er blevet udskudt syv gange på Kammeradvokatens foranledning.
– Det er absurd, at landsretten ikke stopper logningen. Den brug af teknologien er helt forkert. Masseovervågning af danske borgere og deres adfærd burde ikke kunne finde sted, siger formand for PROSA, Forbundet af It-professionelle, Niels Bertelsen, til Arbejderen.
– Landsrettens dom er grundlæggende ubrugelig. Den siger, at danske domstole skal undlade at bruge logningsbekendtgørelsen i konkrete tilfælde, hvor den ikke er i overensstemmelse med EU-retlige regler. Men den vurderer ikke, hvilke dele af logningsbekendtgørelsen der så ikke må bruges. Den stopper intet, selvom vi lige nu overvåges på baggrund af en dansk lov, som er i strid med EU-lovgivningen.
Foreningen imod Ulovlig Logning har 843 medlemmer og har indsamlet 1.041.709 kroner. Sagsomkostningerne har indtil nu været på 1,7 millioner kroner.
– Det er aktivister – almindelige borgere – der har samlet penge ind til at rejse sagen. De har allerede kæmpet hårdt for vores allesammens rettigheder, og det er et demokratisk problem, at de nu skal rejse penge til en højesteretssag også. Det viser, at det er meget svært for borgerne at udfordre statens udlægning af love og regler, påpeger Niels Bertelsen.
Justitsminister vil lovliggøre ulovlig logning
Siden EU’s logningsdirektiv i 2007 blev indført i dansk lov via logningsbekendtgørelsen i forbindelse med terrorpakken, har internet- og teleselskaberne været pålagt at registrere og gemme milliarder af oplysninger om, hvilke telefonnumre borgerne ringer eller sms’er til, samt hvor telefonen befinder sig.
Logningsbekendtgørelsen pålægger alle internet- og teleudbydere at gemme oplysninger om alle borgeres kommunikation via telefon og internet i ét år.
Logningsreglerne blev vedtaget som led i den danske terrorpakke II fra 2006 og trådte i kraft 15. september 2007.
Siden bekendtgørelsen blev indført, har internet- og teleselskaberne gemt milliarder af oplysninger om blandt andet telefonnumre, varighed og lokation for sms-beskeder og telefonopkald. Der gemmes dog ikke oplysninger om kommunikationens indhold (hvad der er blevet skrevet eller sagt).
Herudover skulle selskaberne også gemme oplysninger om danskernes færden på nettet – eksempelvis hvilke hjemmesider danskerne besøger. Men denne automatiske overvågning blev afskaffet af justitsministeren i juni 2014.
Indtil nu er hver eneste dansker i gennemsnit blevet registreret mere end en gang i minuttet på enten mobiltelefonen eller på internettet. Det svarer til i alt 3,5 billioner registreringer alene i 2013, viser tal fra Teleindustrien.
I 2016 kendte EU-domstolen i en svensk sag det ulovligt at gemme data om borgernes sms’er, opkald, datatrafik og geografiske færden.
Men i Danmark insisterer justitsministeren på at fortsætte logningen.
I oktober sidste år skrev justitsminister Nick Hækkerup et brev til teleindustrien, der pålægger teleselskaberne at fortsætte med at gemme oplysninger om danskernes mobiltelefoner.
“EU-Domstolens dom betyder ikke, at de gældende danske logningsregler sættes ud af kraft. Derfor skal telebranchen fortsat logge og udlevere oplysninger i overensstemmelse med gældende regler, indtil ny lovgivning måtte være vedtaget og trådt i kraft”, skrev justitsministeren blandt andet til teleselskaberne.
Justitsminister Nick Hækkerup erkender dog, at logningsbekendtgørelsen skal justeres for at leve op til EU-lovgivningen.
Nu arbejder Justitsministeriet på at tilpasse logningsbekendtgørelsen sådan, at logningen opretholdes.
Har indsamlet over en million til retssag
Foreningen imod Ulovlig Logning har foreløbig indsamlet mere end én million kroner til at dække sagsomkostningerne. Mere end tusind almindelige danskere har indbetalt store og små beløb, så retssagen kan blive en realitet. Også Amnesty International Danmark og Bitbureauet har doneret større pengebeløb til retssagen.
Samme dag som dommen faldt, overførte 450 borgere mere end 150.000 kroner til at føre sagen videre i Højesteret.
Du kan støtte sagen ved at sende et støttebeløb på MobilePay: 40456
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
“I dommen slår landsretten fast, at “Princippet om EU-rettens forrang og om medlemsstaternes loyalitetsforpligtelse medfører imidlertid ikke, at en national regel, der er uforenelig med EU-retten, bliver ugyldig”.”
Er det ikke det argument der ellers bruges mod eksempelvis at forbyde salg af benzin- og diesebiler og diverse farlige sprøjtemidler? Er det så ikke bare at komme igang med at lave nogle danske regler nu, somvi kan gå og putte med i 15+ år udenat EU griber ind?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
