World Socialism Forum 2024
I Dansk Socialrådgiverforening er der skuffelse over, at de tre aftaler om ændringer i kontanthjælpssystemet, som regeringen har indgået med forskellige partier, ikke betyder et opgør med de meget lave ydelser i kontanthjælpssystemet, som Løkke-regeringen indførte.
– Selv om det er positivt, at man indfører tilskud til medicin og børns fritidsaktiviteter, så cementerer aftalen desværre også helt grundlæggende de lave ydelser, samtidig med at tusindvis af mennesker bliver sat ned på den laveste ydelse i systemet. Det er med til at fastholde folk i fattigdom, og det gør det sværere for socialrådgiverne at arbejde med borgernes udfordringer og hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet, siger Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
Med aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, der er en af de tre aftaler, indføres der tre forskellige satser for kontanthjælp: Mindstesatsen på 6553 kroner om måneden, grundsatsen på 6955 kroner om måneden og den forhøjede sats på 12.064 kroner om måneden. Alle beløb er før skat.
Mindstesatsen erstatter de nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelser, som først og fremmest flygtninge og indvandrede må nøjes med. Grundsatsen er beregnet til unge under 30 år uden uddannelse, mens den forhøjede sats er målrettet borgere over 30 år. 25-29-årige, der opfylder kravet om to et halvt års beskæftigelse inden for de sidste ti år, kan også få den højeste ydelse.
SVM-regeringen har sammen med forskellige partier indgået tre aftaler om ændringer i kontanthjælpssystemet, der træder i kraft 1. juli 2025:
1. Aftale om ny arbejdspligt
Indgået mellem regeringen, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti
Alle, der ikke har opholdt sig i Danmark i ni ud af de seneste ti år og ikke har arbejdet i to et halvt år ud af de seneste ti år, bliver omfattet af en arbejdspligt. De skal som udgangspunkt arbejde 37 timer om ugen for at få kontanthjælp. For mange vil ydelsen være markant lavere end i dag. Arbejdspligten kan blandt andet bestå af nyttejob, virksomhedspraktik, lønnede småjob og danskundervisning.
2. Aftale om skærpede optjeningsregler
Indgået mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative
Den forhøjede kontanthjælpssats er kun for dem, der har opholdt sig i Danmark i ni ud af de seneste ti år og haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst to et halvt år ud af de seneste ti år. Dem, der ikke opfylder de krav, er henvist til den laveste kontanthjælpssats på 6553 kroner om måneden før skat. I dag er borgere, der er kommet til Danmark før 2008, undtaget fra disse krav. Fremover gælder kravene for alle. Ændringen betyder, at omkring 10.000 vil få en markant lavere ydelse. Omkring 90 procent af dem vil være ikke-vestlige indvandrere.
3. Aftale om nyt kontanthjælpssystem
Indgået mellem regeringen, SF, Konservative og Radikale
- Der indføres tre nye kontanthjælpssatser (alle tal før skat):
Mindstesatsen på 6553 kroner om måneden erstatter de nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelser.
Grundsatsen på 6955 kroner om måneden til unge under 30 år uden uddannelse.
Den forhøjede sats på 12.064 kroner om måneden er målrettet borgere over 30 år. 25-29-årige, der opfylder kravet om to et halvt års beskæftigelse indenfor de sidste ti år, kan også så ydelsen. - Alle forsørgere får et børnetillæg på 2687 kroner om måneden per forældre. Enlige forsørgere får et ekstra tillæg på 1581 kroner om måneden.
- Der indføres et tillæg til fritidsaktiviteter til børn i kontanthjælpssystemet på 450 kroner per barn om måneden dog maksimalt for tre børn. Enlige forsørgere, der får børnetilskud, får kun 113 kroner per barn.
- De særlige tillæg til unge med visse psykiske diagnoser og andre unge med store udfordringer afskaffes. Det samme gør bonus for danskundervisning, 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet.
- Der indføres i stedet for kontanthjælpsloftet et loft over den månedlige boligstøtte på 350 kroner om måneden for kontanthjælpsmodtagere, der er forsørgere og får forhøjet sats. Unge med særlige udfordringer vil fremover kunne få et tillæg på 1000 kroner om måneden og 2500 kroner til dem, der er fyldt 25 år eller er forsørgere.
- Borgere med andre udfordringer end arbejdsløshed er sikret en afklaringsret efter to år i kontanthjælpssystemet.
- Medicin skal være gratis for alle børn i kontanthjælpssystemet og for voksne, der har været mere end et år i systemet.
- Formuegrænsen for enlige kontanthjælpsmodtagere hæves fra 10.000 til 15.000 kroner og for ægtepar fra 20.000 til 30.000 kroner. Samtidig ophæves kravet om, at kontanthjælpsmodtagere efter et halvt år skal hæve deres pensionspenge optjent i tidligere job og bruge pengene, før de kan få kontanthjælp igen.
En anden af de tre aftaler betyder, at 10.000 mennesker i kontanthjælpssystemet ryger ned på en ydelse, der er mange tusind kroner lavere, end det de får i dag. Omkring 10.000 vil få en “væsentlig nedgang i ydelsen”, står der i aftalen. 90 procent af dem skønnes at være ikke-vestlige indvandrere.
I dag skal alle, der er ankommet til Danmark efter 2008, opfylde to krav for at få de højeste kontanthjælpssatser: De skal have opholdt sig i Danmark i ni ud af de seneste ti år og haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst to et halvt år ud af de seneste ti år.
Aftalen cementerer desværre også helt grundlæggende de lave ydelser, samtidig med at tusindvis af mennesker bliver sat ned på den laveste ydelse i systemet.
Signe Færch, forkvinde Dansk Socialrådgiverforening
Med den nye aftale om skærpede optjeningsregler kommer de samme krav nu til at gælde for også de kontanthjælpsmodtagere, der er ankommet til Danmark før 2008. Konsekvensen er, at yderligere omkring 10.000 ryger ned på den laveste kontanthjælpssats på 6553 kroner om måneden før skat.
“Det skal simpelthen være slut med at drive den af på kontanthjælp. Danmark er ikke et socialkontor for arbejdsløse indvandrere”, skriver Charlotte Munch, beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, der er med i aftalen, i et indlæg i Avisen Danmark.
De penge, der spares ved aftalen om skærpede optjeningsregler, dækker de ekstra udgifter, der er i aftalen om et nyt kontanthjælpssystem. Samlet set går regnestykket altså i nul.
Arbejdspligt på 37 timer
De 10.000, der ryger voldsomt ned i ydelse, skal sammen med andre på den laveste ydelse fremover arbejde i 37 timer om ugen for at modtage beløbet på 6553 kroner. Det fremgår af den aftale, der er lavet om den såkaldte arbejdspligt.
– I Danmark skal alle, der kan, arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt – og mest værdigt for den enkelte. Det drejer sig om ret og pligt, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en kommentar til denne aftale.
Arbejdspligten kan blandt andet bestå af nyttejob, virksomhedspraktik, lønnede småjob og danskundervisning. Hvis en person ikke arbejder de krævede 37 timer, er der udsigt til økonomiske sanktioner, hvor en del eller hele den i forvejen lave ydelse forsvinder.
Mange fagforbund er kraftigt imod indførelsen af arbejdspligt, som de mener vil føre til, at gratis nyttejobbere fortrænger ordinært ansatte.
Læs også
Fagligt
Lavere ydelser og arbejdspligt
Fagforeninger frygter, at nyttejobbere fortrænger ordinært ansatte
Stadig mange børn i fattigdom
Partierne bag aftalen om et nyt kontanthjælpssystem er, ud over de tre regeringspartier, SF, Radikale og Konservative. Aftalepartierne fremhæver, at der sker forbedringer for mange af de børnefamilier, der er på kontanthjælp.
De peger blandt andet på, at der indføres et særligt tillæg til børns fritidsaktiviteter på 450 kroner om måneden pr. barn, dog maksimalt for tre børn pr. familie, samt gratis medicin til børn i kontanthjælpssystemet.
Enlige forsørgere har mulighed for et særligt børnetilskud og får derfor kun 113 kroner pr. barn i fritidstillæg.
– Vi sikrer nu, at også børn med forældre på kontanthjælp kan komme til fodbold, spejder eller andre fritidsaktiviteter, hvor de kan være en del af et sundt fællesskab, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
– Aftalen betyder 3500 færre børn i fattigdom, erklærer SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge. Han lover, at SF fortsætter kampen mod fattigdom.
Mødrehjælpen og Red Barnet er til gengæld ikke imponerede over, at aftalen, der havde som erklæret formål at gøre noget ved den store børnefattigdom, kun løfter 3500 børn ud af fattigdom.
Det er kun godt en tredjedel af de 9200 børn, der ville rykke ud af fattigdom ved den aftale om et nyt kontanthjælpsaftale, som den tidligere S-regering indgik i juni sidste år med SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne.
Allerede dengang udtrykte flere børneorganisationer, blandt andre Red Barnet, bekymring over, at ikke flere børn blev trukket ud af fattigdom med aftalen.
Aftalen nåede ikke at bliver vedtaget som lov inden folketingsvalget sidste år og blev efterfølgende skrottet af den nye regering.
Der lyder kritik fra flere børneorganisationer af den nye aftale.
“Den nye kontanthjælpsaftale løfter 3500 børn ud af fattigdom. Men den efterlader også omkring 50.000 børn under fattigdomsgrænsen – heraf mange børn, som lider store afsavn. Vi har en bomstærk økonomi, så kære politikere – hæv ambitionerne, og gør meget mere for at reducere antallet af fattige børn i Danmark”, skriver Red Barnet på Facebook.
Samme toner lyder fra Mødrehjælpens direktør, Ninna Thomsen.
“Kun 3500 børn løftes ud af fattigdom. Det faktum skygger på mange måder over aftale med mange gode elementer: Gratis medicin til børnene, fritidstilskud, 225-timers reglen droppes, afklaringsgaranti og en bred aftale der nu skaber ro på området”, skriver hun på X, tidligere Twitter.
Unge med psykisk sygdom bliver ramt
Et andet element i aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, der møder kritik, er, at unge kontanthjælpsmodtagere med de alvorlige psykiatriske diagnoser skizofreni og borderline mister et særligt tilskud. Tilskuddet blev indført for åre tilbage, da kontanthælpen for unge blev sat ned.
At tilskuddet forsvinder, betyder, at de unge mister omkring 4000 kroner om måneden, når reformen er fuldt indfaset.
– Konsekvensen for nogle af de her unge er, at det økonomiske livsgrundlag, de har brug for for at få en stabil hverdag, det fjerner man. Det betyder også, at det bliver meget sværere at hjælpe dem med behandling fra psykiatrien, for at de kan blive i stand til at få en uddannelse og et arbejde. Og det er jo stik modsat det, som kontanthjælpsreformen ellers skulle kunne: At man vil hjælpe flest mulige unge til at kunne få en uddannelse og et arbejde, siger Mads Engholm, landsformand i Bedre Psykiatri, til DR.
Ros til ret til afklaring
Til gengæld har flere organisationer ros til, at der med aftalen om et nyt kontanthjælpssystem indføres en ret til årlig afklaring for alle kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der har andre problemer end arbejdsløshed og har været i systemet i mere end to år. Rettigheden gælder dog ikke flygtninge og familiesammenførte, der er omfattet af reglerne om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationsloven.
Rådet for Socialt Udsatte hilser den nye ret til afklaring med begejstring. Det har aldrig været meningen, at mennesker, som ikke er i stand til at tage et arbejde, skal være på kontanthjælp i årevis, påpeger formand Kira West.
– Det kan få stor betydning for udsatte mennesker, som har siddet fast i systemet i årevis. Vi ser desværre mennesker, som sidder fast på kontanthjælp i hele eller halve liv, selv om det er en lav midlertidig ydelse, som man kun skal have i en overgangsperiode, siger Kira West.
– Vores forventning er, at afklaringsretten vil blive brugt ordentligt og dermed sikre midlertidigheden i kontanthjælpssystemet, så de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere ikke sidder fast i systemet, selv om de ikke kan tage et arbejde. Det er mennesker, som ofte har svære sociale problemer. De skal have en højere og mere varig ydelse såsom førtidspension, midlertidig pension eller måske et fleksjob, hvis de ikke på kort sigt kan komme i job, siger Kira West.
Rådet for Socialt Udsatte havde gerne set, at retten til årlig afklaring også omfattede kontanthjælpsmodtagere under 30 år, og at den trådte i kraft efter et år.
Rådet ser ser også positivt på, at 225-timers reglen afskaffes, at det bliver nemmere at tage småjobs uden at blive trukket i kontanthjælp, at medicin bliver gratis, og der gives tilskud til børns fritidsaktiviteter. Men rådet understreger samtidig, at der stadig er et stykke vej til målet.
– Det er vigtigt at sige, at der stadig er børn og familier, som vil lide afsavn. Så vi er ikke i mål med denne aftale. Men der er flere positive elementer i den, og vi vil følge implementeringen af de forskellige dele tæt, siger Kira West.
Lang tid undervejs
Det nye kontanthjælpssystem har været længe undervejs. Det var et af løfterne fra S-regeringen, da den trådte til i 2019, at der skulle ske en ændring af kontanthjælpssystemet som mindskede børnefattigdommen efter de mange forringelser, som Løkke-regeringen havde gennemført.
I december 2019 nedsatte S-regeringen Ydelseskommissionen, der skulle komme med forslag til et nyt kontanthjælpssystem. Det måtte vel at mærke ikke koste mere end det gældende system. Mette Frederiksens regering ville altså samlet set fastholde de nedskæringer, som Lars Løkke havde gennemført.
I maj 2021 kom Ydelseskommissionen med sine anbefalinger. Udspillet betød lidt bedre hjælp til børnefamilier, men til gengæld mindre hjælp til andre som for eksempel nogle grupper af unge med psykisk sygdom.
I juni 2022 lykkedes det så endelig at få en aftale mellem regeringen, Enhedslisten, SF, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne om et nyt kontanthjælpssystem. Partierne havde fundet en ekstra halv milliard kroner. Det sikrede, at alle fik en lidt højere ydelse, selv om der samtidig blev gennemført særlige forbedringer for børnefamilierne.
Men aftalen nåede ikke at blive omsat til lov inden folketingsvalget 1. november sidste år. Den nye SVM-regering skrottede aftalen og har sat de tre nye aftaler, vi blev præsenteret for i sidste uge, i stedet.
Aftalerne skal nu vedtages i Folketinget. De er sat til at skulle træde i kraft 1. juli 2025.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
