En væbnet afkolonisering
Forskningsfriheden i Danmark er under et alvorligt pres. Forholdene på universiteterne er stærkt kritisable og præget af chikane, forskningstyveri og stress, som kræver politisk handling at ændre.
Det var budskabet tirsdag den 14. juni, da forskere overrakte et brev – underskrevet af hele 2.252 forskere og ph.d.-studerende på tværs af landet – til partierne i Folketinget med krav om bedre betingelser for den fri forskning. Underskrifterne var indsamlet på blot to uger.
Den frie og uafhængige forskning har det rigtig skidt, og den er samtidig helt afgørende, hvis vi skal finde de bedste ideer til, hvordan vi løser alle de kriser, som verden aktuelt befinder sig i.
Maria Toft, ph.d.-studerende
Overrækkelsen, ledsaget af taler, musik, digt og sang, fandt sted på Christiansborg Slotsplads, og politikere fra Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti var mødt op for at modtage brevet.
Forskerne håber, at brevet kan animere politikerne til at arbejde for, at der nedsættes en kommission, som skal kulegrave og stille forslag til forbedring af de aktuelle forhold for forskningen.
Underskriftsindsamlingen er et led i kampagnen ’Sæt forskningen fri’. Initiativet til den er taget af en række toneangivende forskere fra hele landet. Fra Københavns Universitet er det professor emeritus på Sociologisk Institut Heine Andersen, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Brian Arly Jacobsen, professor Ole Wæver og ph.d.-studerende Maria Toft, begge fra Institut for Statskundskab.
Arbejderen snakkede med Maria Toft om initiativet dagen før aktionen:
– Den frie og uafhængige forskning har det rigtig skidt, og den er samtidig helt afgørende, hvis vi skal finde de bedste ideer til, hvordan vi løser alle de kriser, som verden aktuelt befinder sig i.
Hun tilføjer, at hun selv er klimaforsker og kan se, hvordan det haster, hvis vi skal lykkes med at finde gode svar på de heftige klimaforandringer, som vi ser, bare i Europa.
Hun understreger, at forskernes underskrifter primært handler om at agere for at få bedre arbejdsbetingelser, så de får ro og frihed til at forske for at finde svarene på de alvorlige kriser.
Da Maria Toft holdt tale tirsdag, sagde hun, at hun er glædeligt overrasket over, at der er så mange forskere, som allerede har turdet at skrive under. Hun tilføjede, at mange forskere i dag lægger bånd på sig selv, når de forsker eller overvejer at ytre sig offentligt af frygt for at miste jobbet eller at blive hængt ud i medierne.
Denne frygt kommer blandt andet af, at de fleste forskere i dag er ansat i tidsbegrænsede stillinger. De er derfor bange for ikke at blive genansat, hvis de forsker i eller udtaler sig om emner, som deres ledere oplever som kontroversielle. En undersøgelse fra forskernes netmedie Forskerforum viser, at næsten to tredjedel af alle forskere i dag er ansat i en midlertidig stilling.
Mere fri og uafhængig forskning
Ole Wæver er professor i international politik og centerleder for Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Også han holdt tale og slog et slag for vigtigheden af at sætte forskningen fri.
– Vi har brug for et nybrud, så vi får en fri forskning. Det er så vigtigt, fordi forskningen skal kunne være den femte statsmagt, som kan se fagligt, kritisk på samfundet, og som skal have friheden til at kunne gøre det, sagde Ole Wæver og fortsatte:
– Som det er i dag, synes politikerne, at forskningen er så vigtig, at de ikke tør overlade den til forskerne, men hellere selv må tage beslutningerne om, hvad der skal forskes i, og hvordan det skal gøres.
Han forklarede, at vi i stedet for har brug for fri forskning på samme måde, som vi har brug for frie domstole, fordi de kun kan fungere uden styring udefra.
Ole Wæver er bekymret for, at dansk forskning tager alvorlig skade allerede om fem til ti år, og at Danmark mister 20 års nødvendig forskning, hvis der ikke hurtigt kommer grundlæggende forandringer af betingelserne for forskningen. Han mener, at forskning, som er styret af økonomiske og politiske interesser, ofte ikke ser de nyskabende ideer, som kun højt specialiserede forskere kan se.
– I dag ville Niels Bohr, Marx Weber og Michel Foucault nok have fået deres ansøgning om forskningsmidler afvist, tilføjede han.
Endelig gjorde Ole Wæver opmærksom på, at de 2.252 forskere, som har underskrevet brevet, ønsker, at en kommission skal kulegrave og revidere universitetsloven, som blev indført i 2003. De ønsker også flere basismidler til mere fri forskning, så mere af den frigøres fra interesser fra fonde og politikere. De ønsker også flere fastansættelser, og at incitamentsstrukturen for finansiering af forskningen får et eftersyn.
Universitetsloven
Universiteterne ledes i dag af bestyrelser med et flertal af medlemmer, som er udpeget politisk, og som ikke arbejder på universitetet. Det er typisk ledere af store virksomheder og repræsentanter for uddannelses- og kunstinstitutioner, som udpeges til opgaven.
Bestyrelsen har også et mindre antal medlemmer, som er forskere, administrative medarbejdere og studenter. Det er bestyrelsen, som udpeger ledelser i alle universiteternes ledende organer.
Den nuværende ledelsesform på universiteterne blev gennemført af Anders Fogh Rasmussen-regeringen i 2003. Den afløste en tidligere lov, hvor universiteterne havde selvstyre om alle interne forhold.
I sin tale på Christiansborg Slotsplads anbefalede Ole Wæver, at universitetsloven ændres, så de ansatte forskere får større indflydelse. Han har tidligere udtale sig om sagen til studenternetmediet U:
– Politikerne elsker at sige, at man driver universiteterne som en privat virksomhed, men det er jo ikke rigtigt. De fleste private virksomheder har flere “checks and balances”, end universiteterne har.
– Ledelsessystemet i dag har snarere et slægtskab med militæret, og det er ikke ment positivt.
Når forskning skal give økonomisk og politisk gevinst
Det var videnskabsminister Helge Sander (V), som i 2003 stod for gennemførelsen af den lov for universiteterne, som gælder i dag.
Helge Sander understregede dengang ifølge Berlingske, at formålet med den nye lov var, at forskningen skulle give et målbart udbytte i form af udvikling af det danske erhvervsliv. Udtrykket “fra forskning til faktura” blev ligefrem lanceret som den ønskede retning for forskningen.
Bestræbelserne lykkedes. De private forskningsmidler på de offentlige universiteter har siden været stigende, og 12 procent af universiteternes forskning var i 2017 finansieret af private midler, oplyser Videnskab.dk.
De privatfinansierede projekter dræner samtidigt budgetterne til den uafhængige forskning, da de private investorer kræver, at universiteterne skal betale for alle driftsomkostninger, som forskningen medfører, og universiteterne har herved færre midler til for eksempel grundforskning.
Fondsmidlerne går typisk til forskere i tidsbegrænsede stillinger og bevilges primært til bestemte naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige studier. Forskningen tilpasses således løbende mere og mere specifikke erhvervsinteresser.
#please dont steal my work
Maria Toft og flere andre talere gjorde tirsdag opmærksom på et særligt problem, som rammer især unge forskere. Den voksende konkurrence om forskningsmidler og stillinger blandt forskerne har ført til, at unge forskeres ideer og resultater plagieres af vejlederne, eller vejlederne presser sig ind på forfatterlisten uden at have ydet en indsats. De yngre forskere tør tit ikke klage over det af frygt for, at de så ikke bliver ansat.
Maria Toft har derfor startet initiativet #pleasedontstealmywork, som ved udgangen af marts havde indsamlet 60 vidnesbyrd. Et af dem lyder sådan:
– Mit kandidatspeciale blev omskrevet til en forskningsartikel af min vejleder og blev publiceret i et tidsskrift. Han lovede mig, at jeg ville blive inkluderet i forfatterlisten. Men da artiklen kom ud, opdagede jeg, at jeg kun var nævnt i takkelisten til sidst.
Maria Toft mener, at de indsamlede vidnesbyrd kun er toppen af isbjerget, og Dansk Magisterforening fortæller til DR, at de genkender billedet.
Nogle presses på deres myndighedsarbejde
En del af universiteternes forskere har i forbindelse med deres forskning såkaldt “myndighedsarbejde”, hvor de stiller resultater af forskningen til rådighed for politikere og offentlige myndigheder.
Hver fjerde af disse forskere følte sig i 2020 presset til at ændre eller udsætte offentliggørelse af deres forskningsresultater. Det skriver Information, der offentliggjorde resultaterne af en undersøgelse, som Dansk Magisterforening har foretaget blandt deres forskermedlemmer. Undersøgelsen viste også, at 15 procent af forskerne havde følt sig presset til at ændre forskningsresultater, mens 10 procent havde følt sig presset til at udskyde offentliggørelsen, og syv procent havde følt sig presset til helt at droppe offentliggørelsen.
Til Information udtaler uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at hun finder undersøgelsens resultater “bekymrende”:
– Forskning skal være uafhængig, uanset hvem der betaler og bestiller. Det er ikke første gang, jeg hører om resultater i denne her retning. Der er brug for, at denne her kultur bliver bedre.
Flere af talerne tirsdag gjorde opmærksom på, at det problem endnu ikke er løst.
Læs også
Politiske reaktioner
Forskningsminister Jesper Petersen (S) har, i forlængelse af forskernes initiativ, inviteret underskrivernes talspersoner til en drøftelse af forskningens vilkår den 22. august.
Heine Andersen, der er professor Emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, sagde følgende om invitationen, da han talte med Arbejderen i mandags:
– Jeg er selvfølgelig glad og optimistisk i forhold til denne invitation. Men ministeren har ikke lovet os noget ud over at tale med os.
Han forklarede, at alle Folketingets forskningsordførere får brevet med underskrifterne i håbet om, at nogle af ordførerne vil støtte forskernes ønsker og lægge et politisk pres.
De politikere, som var mødt frem ved underskriftsindsamlingen lovede samstemmigt, at de vil arbejde for bedre forhold for forskningen.
Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre, som selv har været forsker, var den, som kom tættest på at ville arbejde for at opfylde alle forskernes krav. Han nævnte flere penge til den fri forskning, bedre vilkår for forskningen generelt og et tiltrængt tilsyn med universitetsloven som vigtige punkter, han ville arbejde for. Han nævnte også, at forskningen og undervisningen på universiteterne hænger sammen, og at det derfor er vigtigt, at begge dele varetages af samme personer.
Enhedslisten havde sendt Katrine Thomsen, som er rådgiver i forskningsspørgsmål, da forskningsordføreren var til møde. Katrine Thomsen gjorde klart, at Enhedslisten mener, at forskningsfriheden er presset af kapitalen, og at partiet ønsker mere offentligt finansieret forskning. De vil også arbejde for, at medarbejderne og de studerende får mere indflydelse, og at der fastsættes en pulje særligt til de unge forskeres forskning.
Jens Henrik Thuelsen Dahl er forskningsordfører for Dansk Folkeparti.
Han synes, at #dontstealmywork-initiativet er rigtig vigtigt, og understregede, at vi skal være åbne for den fri forskning, samtidigt med at forskerne skal kunne føle sig trygge.
Han ville også sikre flere basismidler til forskningen, men han var ikke sikker på, at der var brug for en kommission til at løse problemerne.
Ingen ekstra penge
Jacob Mark var mødt op på vegne af SF. Han ville ikke love penge, men foreslog, at Folketinget fremover laver længere forlig om forskningsreservefondsmidler, så universiteterne og forskerne bedre kan planlægge arbejdet.
Heller ikke Jacob Mark var tilhænger af en kommission til granskning og forbedring af forholdene, men så hellere, at der blev nedsat en arbejdsgruppe. Han så gerne, at der blev nedsat en permanent arbejdsgruppe, som skal værne om de unge forskere.
Ida Auken, Socialdemokratiets forskningsordfører, nåede arrangementet, lige inden det sluttede.
Hun talte positivt om Chicago-principperne, som er nogle mål for ytringsfrihed på universiteterne, og som i den seneste tid har været en del af debatten om forskningen herhjemme.
Ida Auken ønsker, at institutterne hver især skal lave egne principper for, hvordan ytringsfriheden sikres.
Socialdemokratiet mener, at private midler til forskningen fortsat skal fremmes, men at man måske kan forenkle systemet, så den tid, forskerne bruger på at søge forskningsmidler, kan nedsættes.
Som en mulig løsning på de problemer, som forskerne rejser, pegede Ida Auken på det forskningspolitiske råd.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
