Mandag morgen blev flere hospitaler ramt af kortvarige strejker. På Aalborg Universitetshospital Syd nedlagde omkring 35 sygeplejersker arbejdet i en times tid, og på Rigshospitalet i København drejede det sig om cirka 100 sygeplejersker.
De kortvarige arbejdsnedlæggelser er en reaktion på Folketingets indgreb i den 10 uger lange strejke, som tvang sygeplejerskerne tilbage i arbejde lørdag den 28. august – vel at mærke uden et bedre resultat end det, de fik tilbudt i Forligsinstitutionen, og som de havde afvist ved en urafstemning.
Det fortæller sygeplejerske Luca Pristed, der er talsperson for de aktionerende københavnere, til Arbejderen.
– Vi har uden held forsøgt at bruge den danske model til at strejke og kæmpe for bedre vilkår og løn til sygeplejerskerne. Vi har hele tiden forsøgt at forklare politikerne, at der mangler sygeplejersker, og at det er svært at fastholde kolleger i faget. Nu forsøger vi på den her måde, om vi kan råbe dem op, forklarer Luca Pristed.
I sidste uge var der tilsvarende kortvarige arbejdsnedlæggelser på hospitalet i Roskilde, Horsens og Aarhus Universitetshospital. Punktstrejkerne koordineres i et lukket forum på Facebook.
Thomas, der ikke ønsker sit efternavn frem, forklarer til Arbejderen, at han ikke er med til at arrangere punktstrejkerne, men at han har talt med flere af de involverede:
– De her punktstrejker er et statement fra sygeplejerskerne, der siger fra på egne vegne og på vegne af hele sundhedsvæsenet, siger Thomas og fortsætter:
– Det er ikke Danske Regioner eller de lokale sygehusledelser, vi er sure på, men de politikere i Folketinget, som har ophøjet mæglingsskitsen til lov. De har valgt at give os en syltekrukke, uden at der følger flere penge med. På den måde har de vist, at de ikke ønsker at ændre på vilkårene i sundhedssektoren.
Den mandlige sygeplejerske, der selv har erfaring fra faget i både ind- og udland, mener ikke, politikerne har forstået alvoren af forholdene på landets sygehuse. Efter hans og de aktionerendes mening er der ellers masser af eksempler på, hvor grelt det står til. Frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen er enormt, ledige stillinger er vanskelige at besætte, folk går ned med stress, og mange forlader faget helt.
– Nu får vi den her lønkomité, der skal se på lønstrukturen på det offentlige arbejdsmarked, men først afslutter sit arbejde i 2024. Samtidig har regeringen gjort det klart, at det kun er de partier, der stemte for lovindgrebet, der får indflydelse på dens arbejde. Det vil sige, at de partier, der har støttet os og udtalt, at der skal tilføres ekstra penge, de får intet at skulle have sagt. Så flertallet i Folketinget har ikke fattet alvoren i det her, mener Thomas.
For lovindgrebet stemte Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, mens SF, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Kristendemokraterne og løsgængerne i Frie Grønne stemte imod.
De to mandlige sygeplejersker ved ikke, hvor længe de kortvarige arbejdsnedlæggelser fortsætter. Umiddelbart vurderer de, at vreden over det politiske indgreb i strejken ikke er sådan at lægge låg på, og det ser ud til, at aktionsformen breder sig til stadig flere hospitaler.
Luca Pristed siger, at ansatte på Rigshospitalet vil strejke igen tirsdag og onsdag morgen:
– Det, jeg hører, er, at der vil slutte sig stadig flere til. I dag deltog både læger og portører, ligesom der var nogle murere og stilladsarbejdere, der var forbi for at bakke op.
Dansk Sygeplejeråd (DSR) afviser at have noget med de overenskomststridige strejker at gøre, og Kristina Robins, der er formand for DSR kreds København, opfordrer medlemmerne til at indstille time-strejkerne.
– Jeg er nødt til at tage klar afstand fra de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, sagde hun søndag aften til DR Nyheder.
Danske Regioner, sygeplejerskernes arbejdsgivere, har til DR Nyheder sagt, at de vil overveje at lægge sag an i Arbejdsretten, hvis arbejdsnedlæggelserne fortsætter.
Til det siger Luca Pristed:
– Det må de så gøre. Vi har ikke andre redskaber, og jeg vil blot understrege, at vi ikke nedlægger arbejdet for vores egen skyld, men for patienterne.
– Vi har et sundhedsvæsen, hvor problemerne bare bliver værre og værre. Den eneste grund til, at sundhedsvæsenet hænger sammen, er, fordi vi har taget overarbejde, men vi kan ikke holde til det mere. Derfor er vi nødt til at sige fra og forlange, at politikerne tager ansvar.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Citat: “Samtidig har regeringen gjort det klart, at det kun er de partier, der stemte for lovindgrebet, der får indflydelse på dens arbejde. Det vil sige, at de partier, der har støttet os og udtalt, at der skal tilføres ekstra penge, de får intet at skulle have sagt.” HVORNÅR er den praksis blevet indført her i landet?????????? Det er ikke acceptable vilkår for arbejdsmarkedet.
Log ind for at svareDet er muligt,at det er set før, men det er en taktik, som jeg første gang har observeret i de senere år, udført af Socialdemokratiet. Første gang i forbindelse med byggeriet på Amager Fælled, og de efterfølgende budgetforhandlinger for Kbhs Kommune.
Log ind for at svareForkastelig taktik ……
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
