Ikke dømt for chikane
Med 71 stemmer for og 30 stemmer imod vedtog Folketinget fredag i sidste uge den lov, der satte en stopper for 10 ugers sygeplejerskestrejke.
Loven ophøjer den mæglingsskitse, som sygeplejerskerne forkastede. De får de aftalte lønstigninger på 5,02 procent over de næste tre år og et løfte om en lønkomité, der skal kigge nærmere på lønstrukturerne i den offentlige sektor.
Dermed står alle – regeringen, arbejdsgivere og sygeplejersker – med store uforløste problemer, mener Pia Jødal Næss-Schmidt, fællestillidsrepræsentant fra Aalborg Universitetshospital.
– Jeg er dybt bekymret for et samlet sundhedsvæsen og for, hvordan det skal lykkes at fastholde og rekruttere til området, når politikerne ikke har taget vores krav om bedre løn og arbejdsvilkår alvorligt, siger hun til Arbejderen.
Frustrationerne og vreden blandt kollegerne er til at tage og føle på, og Pia Jødal Næss-Schmidt er sikker på, at der er nogle, der nu tager konsekvensen og siger deres arbejde op og skifter fag:
– Man føler, at man har gået i ti uger og forsøgt at råbe politikerne op, og så bliver man bare trampet på.
Det er som talt ud af munden på Marianne Priskorn, der har været sygeplejerske i 30 år og er tillidsrepræsentant på mave-tarmafdelingen på Hvidovre Hospital.
Læs også
– Jeg har været til møder, og vi har forsøgt at få tilbagemeldinger på, hvordan folk har haft det hen over weekenden, efter at lovindgrebet var en realitet, fortæller hun til Arbejderen og fortsætter:
– Nogle er virkelig kede af det, og andre er vrede. Man har brugt 10 uger på gader og stræder uden at få noget som helst fra arbejdsgiverne og politikerne. Det, vi har sagt nej til to gange, bliver bare trukket ned over os uden noget ekstra. Det er utroligt nedslående.
Allerede nu er der stor mangel på sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen. Aktuelt er der omkring 2000 ubesatte stillinger i Danmark. Og tallet er stigende. Forskning fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der om blot fire år vil mangle 6.600 sygeplejersker på landsplan.
Nu skal der knokles – efter reglerne
På grund af strejken er der samlet set blevet udskudt 55.718 ambulante kontakter og 8.949 kirurgiske indgreb. Det viste den ugentlige opgørelse fra regionerne ugen inden det politiske indgreb. Hvor lang tid, det vil tage at indhente det efterslæb, afhænger meget af sygeplejerskernes lyst til at påtage eller ikke påtage sig ekstra arbejde.
– Nu begynder folk at vende tilbage efter 10 hårde uger, og vi skal høre på, hvor uundværlige sygeplejerskerne er. Den enkelte vil helt sikkert opleve et enormt pres for at give den en ekstra skalle. Så vi snakker meget om at passe på hinanden, om at det er nødvendigt at sætte hegn om vores fritid, siger Marianne Priskorn.
Den nordjyske fællestillidsrepræsentant fortæller, at Dansk Sygeplejeråds Kreds Nordjylland har haft en aftale med Region Nordjylland om frivilligt ekstra arbejde, som man så har fået ekstra for at tage. Aftalen udløber tirsdag, og fagforeningen har besluttet ikke at forlænge den.
– Man kan selvfølgelig godt sige ja til at tage en ekstra vagt mod almindelig overenskomstbetaling, men jeg tror, det bliver svært at genvinde arbejdsglæden, og at viljen til at arbejde ekstra er mindre nu end før strejken, lyder det fra Pia Jødal Næss-Schmidt.
De to kolleger fra hver sin ende af landet er enige om, at det aldrig kan blive den enkelte sygeplejerskes ansvar at få vagtplanerne til at hænge sammen, så de opgaver, der har hobet sig op, kan blive afviklet.
– Det er arbejdsgivernes og politikernes ansvar. I stedet for at det er sygeplejerskerne, der skal løse problemerne, så må vi gå tilbage til arbejdsgiverne og bede dem sige, hvilke opgaver er det, vi ikke skal løse, mener Marianne Priskorn.
Ja-stemme for at få indflydelse
Fra tilhørerpladserne i folketingssalen var rødklædte sygeplejersker – inklusiv Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen – vidner til, at lovindgrebet blev vedtaget med stemmer fra S-regeringen, Venstre, De Radikale, De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance. SF, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Kristendemokraterne og løsgængerne i Frie Grønne stemte imod.
FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Ikke nok med at regeringen tromler de strejkende tilbage på arbejde med hjælp fra de borgerlige partier i folketingssalen. Det fremgik af debatten om det politiske indgreb, at regeringen kun vil forhandle den kommende lønstrukturkomités arbejde med de partier, der stemte for at afslutte konflikten.
Det vækker voldsom vrede hos DSR-formanden:
– Jeg vil gerne sende en kraftig opfordring til regeringen om at inddrage alle Folketingets partier i arbejdet med kommissoriet for lønstrukturkomiteen. Det vil være en alvorlig fejltagelse, hvis de partier, som faktisk anerkender, at der er en ligelønsproblemstilling, holdes udenfor en meget væsentlig debat. Det er udemokratisk at kæde et lovforslag om sygeplejerskerne sammen med ligelønsarbejdet, der omfatter mange andre faggrupper, siger Grete Christensen på forbundets hjemmeside.
Pia Jødal Næss-Schmidt er enig med forbundsformanden:
– Det er under al kritik at kæde tingene sammen på den måde. Udemokratisk er nok det pæneste ord, jeg kan finde. Det er jo ikke kun sygeplejerskerne, der halter efter lønmæssigt. En lønkomité skal kigge bredt på hele det offentlige arbejdsmarked, men jeg kan godt være bange for, at man ikke får alle perspektiver med, når regeringen har betinget sig, at man skal stemme for et lovindgreb for at få indflydelse.
Ingen penge i lønkomité
Under folketingsdebatten om indgrebet forsøgte modstanderpartierne blandt andet at få regeringen til at love, at man er klar til at tilføre ekstra penge til løn i det offentlige, hvis lønstrukturkomitéen vurderer, at det er nødvendigt. Men det ville regeringen ikke love.
Det fremmer ikke ligefrem Pia Jødal Næss-Schmidts og Marianne Priskorns forventninger til lønkomitéens arbejde.
– Det er fuldstændig hovedrystende og utroligt, at de vil være det bekendt. Der er intet indhold i den komité og heller ingen penge, siger sidstnævnte.
Folketingsflertallets beslutning om at stoppe strejken falder heller ikke i god jord hos Foreningen af Danske Sygeplejersker:
“Regeringen finder det åbenbart ikke foruroligende, at det danske sundhedsvæsen har så massive rekrutteringsproblemer, at hver tredje opslåede sygeplejerskestilling forbliver ubesat. Et tal der efter dette regeringsindgreb nok desværre kan forventes at stige mærkbart”, skriver gruppen på Facebook.
Foreningen er en interesseforening og blev stiftet for at sætte sygeplejerskers løn- og arbejdsvilkår på den politiske dagsorden. Grundstenen er et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969, som placerede sygeplejersker nederst i et lønhierarki af offentligt ansatte. Og den kamp fortsætter, slår Foreningen af Danske Sygeplejersker fast:
“Politikerne får ikke lov til at tromle os og slå os ned med magt og uden respekt. Nu skal slaget stå – side om side med de andre faggrupper, som er berørt af Tjenestemandsreformen! Lønhierarkiet skal moderniseres, og vi vil nu intensivere den tværfaglige indsats. Vi vil lægge et massivt pres på Christiansborg. Derfor skal vi alle huske, hvilke partier der støtter vores lønkamp, når vi står i stemmeboksen næste gang!”
Tværfagligt samarbejde er afgørende
Marianne Priskorn er heller ikke sådan at slå af pinden, og hun tager en vigtig erfaring med sig videre – samarbejdet med de andre fagforeninger på gulvplan og solidariteten fra mange private faggrupper.
– Når der om tre år er overenskomstforhandlinger igen, så er jeg da sikker på, at det tværfaglige samarbejde vil fylde endnu mere, end det har gjort denne gang.
– Som sygeplejersker skal vi tage vores fag tilbage. Nu må vi lige samle kræfterne, men så fortsætter vi kampen omkring vores egen værdi og faglighed. Vi har brugt alt for meget krudt på at aflive myter eksempelvis om vores løn i stedet for selv at sætte dagsordenen, siger den sjællandske tillidskvinde og slutter med at konstatere:
– Det er os, der ved, hvor skoen trykker, og det skal vi blive tydeligere til at kommunikere.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
