I 2018 brugte landets kommuner 1,5 milliarder kroner på løn til vikarer i ældreplejen. Beløbet var i 2022 steget til 2,2 milliarder kroner, viser en ny analyse udarbejdet af blandt andet Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL).
Stigningen i brugen af vikarer er på 47 procent og vidner om, hvor svært de 98 kommuner har ved at finde fast personale til ældreplejen.
I 2022 arbejdede cirka 4.400 fuldtidspersoner som eksterne social- og sundhedsvikarer hver måned, mens det i 2010 var 1.200 fuldtidspersoner hver måned.
Der kan skaffes kvalificeret arbejdskraft, hvis vi får stoppet det store frafald på uddannelserne, får optaget flere unge og får fastholdt kollegaerne derude med bedre løn og arbejdsvilkår.
Mona Striib, forbundsformand FOA
Kommunernes samlede lønudgifter i ældreplejen var i 2022 på cirka 34 milliarder kroner, og vikarudgifterne udgjorde godt 6,3 procent af de samlede personaleudgifter. Til sammenligning udgjorde vikarudgifterne i 2018 cirka 4,7 procent.
I analysen er alene medregnet eksterne vikarer ansat i private vikarbureauer og ikke vikarer i interne vikarbureauer i offentligt regi. Det skal ligeledes med, at tallene er et øvre skøn, da de omfatter alt udført vikararbejde på social- og sundhedsområdet og ikke kun i ældreplejen, som ikke kan trækkes separat.
I analysens sammenfatning bliver der nævnt flere faktorer, der spiller ind på udviklingen i ældreplejens udgifter til eksterne vikarer:
“Det gælder, at covid-19 kom til Danmark i starten af 2020 og medførte både nedlukning og restriktioner. Samtidig har sygefraværet været markant højere i ældreplejen siden 2020 – muligvis som følge af covid-19. Og så har der været rekrutteringsudfordringer på ældreområdet herunder særligt blandt social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, der i perioder har haft meget høje forgæves rekrutteringsrater. Dette vil have bidraget til den øgede brug af eksterne vikarer, der observeres.”
Vejen til trygge jobs
FOA organiserer social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, og forbundsmand Mona Striib er enig i, at coronapandemien bærer en væsentlig del af forklaringen på den “vanvittige stigning” i brugen af vikarer.
Forbundet har i årevis påtalt, at det er uværdigt for borgerne, der oplever, at der stort set hver dag kommer en ny person ind i deres hjem. Ligeledes er det usikkert at være vikar, fordi vikarer kan fyres fra dag til dag og ikke får løn under sygdom.
Mona Striib anerkender også, at det er svært for kommunerne at skaffe ansatte nok med de rette kvalifikationer, men løsningen er ikke i stigende grad at hyre løstansatte vikarer i stedet for fast personale.
I stedet går vejen gennem igen at sikre gode og trygge jobs, som skal bane vejen for at rekruttere til de vigtige kerneopgaver.
– Der kan skaffes kvalificeret arbejdskraft, hvis vi får stoppet det store frafald på uddannelserne, får optaget flere unge og får fastholdt kollegaerne derude med bedre løn og arbejdsvilkår, siger Mona Striib til Arbejderen.
Varierer fra kommune til kommune
Brugen af eksterne vikarer i ældreplejen svinger meget fra kommune til kommune.
I februar 2021 var knap hver tredje medarbejder i ældreplejen i Københavns Kommune ansat på timebasis, mens der i Lolland Kommune var under én procent timelønnede.
Tilbage i januar i år oplyste TV2 Østjylland, at Norddjurs Kommunes udgifter til vikarer i ældreplejen på fem år er steget med 212 procent.
Som i andre kommuner handler det i Norddjurs om vanskelighederne med at rekruttere nok personale, og kommunen havde i starten af 2023 hele 30 ledige stillinger i ældreplejen.
Mens FOA mener, at der er behov for at gøre det mere attraktivt at arbejde i den offentlige social- og sundhedssektor, så det bliver muligt at hæve kvaliteten i servicen til borgerne, så opfordrer formanden for KL – Venstre-politikeren Martin Damm – ifølge TV2 Østjylland til, at man politisk erkender, at det er nødvendigt at justere forventningerne til, hvilken velfærd det offentlige kan tilbyde.
Frisættelse af kommunerne
Analysen, der viser kommunernes brug af eksterne vikarer, er landet på SVM-regeringens bord. Her forsikrer den moderate ældreminister Mette Kierkgaard, at man har fokus på problemerne, som en kommende ældrelov skal bidrage til at løse.
Regeringen taler om en frisættelse af kommunerne, blandt andet i form af færre bureaukratiske krav, som vil gøre det muligt i højere grad at tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov.
– Det er helt afgørende, at vores ældre har en tryghed i, hvilken hjælp de får, og hvem det er, der træder over dørtærsklen og ind i deres hjem. Vikarer er og har været en vigtig del af ældreplejen, men de ældre skal så vidt muligt møde medarbejdere, de kender. Det, véd vi, skaber tryghed og er befordrende for tilliden ældre og hjælper imellem, og det har vi naturligvis stor bevidsthed om i arbejdet med den nye ældrelov, som vi i øjeblikket knokler på, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M).
Sektorformand i FOA Tanja Nielsen er enig i, at frihed, faglighed og selvstændighed er vejen frem for ældreplejen i Danmark.
“Ikke overraskende giver det mere livskvalitet for den ældre borger og mere kvalitet i arbejdet for medarbejderne, når vi sætter borgeren i centrum, og de ansatte får råderum til at bruge deres faglighed optimalt,” skriver hun således i marts i et debatindlæg på forbundets hjemmeside.
Tanja Nielsen skriver videre:
“For os betyder frihed i ældreplejen, at vi giver frihed til dem, det handler om, nemlig de ældre og de medarbejdere, der hver dag kommer hos dem, fremfor at styrke friheden til at vælge en privat leverandør, som hvis denne ikke også arbejder nyt og bedre, mere handler om ideologi end den ældre borgers tarv.”
Fra deltid til fuldtid
FOA lavede i 2022 en medlemsundersøgelse, der konkluderede at: “Højere løn, bedre arbejdsmiljø og mere tid til omsorg, pleje og hjælp til borgeren kan få deltidsansatte i ældreplejen til at gå op i tid.”
Undersøgelsen blandt 2.044 ansatte i ældreplejen viste også, at hver anden deltidsansatte i ældreplejen, som ikke ønsker at gå op i tid, svarer, at arbejdet er for fysisk eller psykisk krævende til fuldtid.
Problematikken med rekruttering og brugen af timelønnede i ældre- og sundhedssektoren var et tema for FOA ved overenskomstforhandlingerne i 2021 på det offentlige arbejdsmarked og bliver det også ved de kommende overenskomstforhandlnger i 2024, hvor FOA fortsat vil have fokus på flere på fuldtid, siger Mona Striib til Arbejderen.
Læs også
Forhandlingsfællesskabet og Kommunernes Landsforening forlænger aftale om at få flere på fuldtid
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.