Et år senere
I morgen lørdag er det 14 dage siden, sygeplejersker over hele landet skød gang i deres konflikt afledt af to gange nej til de overenskomstforslag, de har haft til afstemning.
Nu skal det “være slut med den uretfærdighed, der begyndte med tjenestemandsreformen og betød, at der er forskel på lønnen for job med samme uddannelseslængde, opgaver og ansvar,” skrev DSR-formand Grete Christensen på forbundets hjemmeside på første strejkedag den 19. juni.
Mens de cirka 4750 sygeplejersker, der aktuelt er i strejke, gør hvad de kan for at få opmærksomhed på deres lønkamp, så er det sparsomt med opbakning til aktiviteterne fra andre offentlige forbund og lokale fagforeninger.
Deres medlemmer har stemt ja ud fra argumentet om, at det var det bedst opnåelige, og de vælger nu at “lægge kræfter i det tværfaglige opgør med Tjenestemandsreformen af 1969 og det massive pres for politiske løsninger på et politisk skabt problem,” som Rasmus Hangaard Balslev, Regionsformand Dansk Socialrådgiverforening – Region Øst udtrykker det.
Til gengæld er udtalelser med støtte og tilbud om hjælp fra private fagforeninger strømmet ind, ligesom private fagforeninger og arbejdspladser er begyndt at røre på sig. Løbende kommer nye til.
Læs også
Den seneste uge har tømrere, arbejdsmænd og elektrikere i Carlsbergbyen udtrykt støtte til sygeplejerskernes krav om højere løn.
Det samme har tømrere på Glostrup Hospital, der skriver: “Vi går og bygger vores fremtidige hospital og håber, at sygeplejerskerne til den tid får en bedre løn!”
En gruppe murere og tømrere i Nyboder i København og tømrerne på Ferring byggeriet på Amager viser med banner deres opbakning, mensTømrersjakket på Kay Fiskers Plads i København alle har iklædt sig den røde t-shirt med sloganet ‘Lønløftet – vi er mere værd’, taget et billede og lagt det på facebook for at vise, hvem de sympatiserer med.
Også i gadebilledet begynder opbakningen fra andre faggrupper at blive mere synlig.
Tirsdag den 29. juni var der således indkaldt til tværfaglig demonstration foran Frederiksberg Rådhus.
Det benyttede betonklubben, tømrerne, stilladsklubben og murer og murerarbejdsmændene – alle organiseret i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening – som anledning til at dukke op med fane og banner for at vise støtte til de strejkende.
Også Socialpædagogerne, Uddannelsesforbundet, Dansk El-forbunds Københavns afdeling og andre lokale fagforeninger fik luftet fanerne på pladsen foran rådhuset.
Ligeledes tirsdag havde DSR Kreds Nordjylland opfordret til at deltage i en aktion ved Regionshuset, hvor de uddelte nøgler til politikerne i regionen.
Den opfordring havde 3F Aalborg taget til dig og mødte op med cirka 50 medlemmer af afdelingsbestyrelsen og repræsentanter fra flere af afdelingens brancheklubber.
– I kan regne med støtte fra 3F Aalborg. Jeg har også en hilsen med til jer fra de syv andre 3F-afdelinger i Nordjylland. De har bedt mig sige, at I også har deres fulde opbakning, sagde Allan Busk 3F Aalborgs formand, der også fortalte, at klubberne står bag de strejkende.
I går torsdag gennemførte 3F og Dansk Sygeplejeråd en fælles aktivitet udenfor Bispebjerg Hospital.
3F’erne havde medbragt (chokolade)guldbarrer for at vise, hvad de mener, sygeplejepersonalet er værd. Omkring 100 sygeplejersker deltog i aktionen.
Stor kreativitet
De strejkende selv har hver dag siden strejkestart været på gader og stræder for at gøre opmærksom på deres krav om højere løn og anerkendelse for deres arbejde. Kreativiteten har været stor.
I Aarhus lagde de ud med en lakridspibemarch for med humor at understrege kravet om ligeløn ikke pigeløn.
I Hadsund i Mariagerfjord Kommune gik 31 sygeplejersker tilsammen 158.073 skridt – over Hadsundbroen og en tur op i skoven – for at illustrere, at vejen til ligeløn er lang.
Rødklædte sygeplejersker har dannet menneskekæder over indtil flere broer, de har cyklet gaderne tynde i København og på Samsø. Og de har benyttet enhver given lejlighed til at gøre politikere i byråd og regionsråd opmærksom på, at de har et ansvar – som politikere og arbejdsgivere – for at sikre ordentlige vilkår i den offentlige sundhedssektor.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
