Ikke dømt for chikane
Nøglen til et godt og velfungerende sundhedsvæsen ligger hos jer, og der er brug for, at I bruger nøglen – både som politikere og arbejdsgivere.
Det var budskabet fra nordjyske sygeplejersker, der tirsdag middag mødte op foran Regionshuset i Aalborg med en konkret opfordring til regionsrådspolitikerne:
– I er nødt til at bruge jeres nøgler. I er nødt til at få låst op til Finansministeriet og den pengekasse, Nicolai Wammen har stående. I er nødt til at stille jer på vores side og kræve, at sundhedsvæsenet får et budgetløft – og at sygeplejerskerne får et lønløft.
Med de ord overrakte Jytte Wester, der er formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland, en pose med ‘nøgler’ til de lokalvalgte politikere, som kom ud til demonstranterne for at høre, hvad de havde på hjerte.
Personalemangel og arbejdspres følges ad
I årevis har sygeplejerskerne forgæves forsøgt at råbe politikerne op og advaret om mangel på personale og som følge deraf et presset arbejdsmiljø.
Med sygeplejerskernes nej til to overenskomstforslag har de sendt det første signal om, at de har fået nok.
– Nok af et udsultet sundhedsvæsen, hvor vi langt fra honoreres nok efter uddannelse, opgaver, indsats og ansvar. Det næste skridt risikerer at blive en flugt fra faget, der for alvor vil resultere i en negativ spiral, hvor personalemangel og yderligere arbejdspres vil få endnu flere til at søge væk, lød det fra den nordjyske kredsformand:
– Der er brug for flere ressourcer – både til flere ansatte og til bedre løn.
Demonstranterne mødte talen med klapsalver og det taktfaste kampråb: “Hør nu lige her – vi er mere værd.”
Formand for regionsrådet Ulla Astman (S) var én af dem, der modtog nøgler. Hun sagde, at de jo ingen penge havde i regionen, og forsikrede, at de skam havde gjort, hvad de kunne for at få flere penge ud af regeringen.
Opbakning fra nordjyske 3F afdelinger
Mens der således ikke umiddelbart var hjælp at hente fra regionsrådsformanden, så lovede Allan Busk, formand for 3F Aalborg, at de bakker sygeplejerskerne op.
– I kan regne med støtte fra 3F Aalborg. Jeg har også en hilsen med til jer fra de syv andre 3F-afdelinger i Nordjylland. De har bedt mig sige, at I også har deres fulde opbakning.
Det var en populær hilsen, der tydeligvis vakte glæde. Glæden fik yderligere et nøk i vejret, da Allan Busk fortsatte:
– Vi har mange klubber i fagforeningen, og i dag er der mødt en flok fra stilladsklubben op med fanen for at vise, at dem kan I også regne med. Endelig har vi en masse brancheklubber, og flere af dem er her også i dag for at støtte jer. Jeres kamp er vores kamp…. Tak fordi I kæmper for os allesammen.
Formand for stilladsklubben Henrik Nielsen havde ikke haft svært ved at overtale en flok kolleger til at deltage i dagens demonstration.
– Vi forstår godt, at de vil have mere i løn for det, de laver. Og vil man opnå noget, så er det vigtigt at stå sammen.
Den sang synger Emil Olsen fra Murersvendenes Brancheklub i Nordjylland gerne med på:
– Hvis en faggruppe mener, de er mere værd, og er parate til at kæmpe for det, så støtter vi da op.
Han undrer sig i øvrigt over, at EU’s indflydelse på de danske offentlige budgetter slet ikke bliver nævnt, når politikerne svarer, at de ikke har flere penge.
– Danmark har jo tilsluttet sig EU’s finanspagt og vedtaget budgetloven. Det betyder, at der er loft over, hvor mange penge kommuner og regioner må bruge på serviceudgifter. Overskrider de budgetterne, så bliver de straffet. Det er jo langt ude. EU skal ikke blande sig i, hvordan vi bruger skattekronerne her i Danmark, mener Emil Olsen.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Tre sygeplejersker iklædt de blodrøde T-shirts med sloganet ‘Lønløftet – vi er mere værd’ er ved at bryde op. Arbejderen spørger, hvad det betyder, at 30-40 3F’ere har været med i markeringen ved Regionshuset.
– Det er bare så herligt. En positiv overraskelse, er Louise, Margot og Maj Britt enige om.
Tilsammen har de næsten 80 års erfaring i faget. De er ansat i den kommunale sygepleje i Aalborg Kommune, hvor alle sygeplejersker er udtaget til strejke. Om de får noget ud af dagens demonstration og strejken, tør de ikke sige.
– Jeg håber selvfølgelig, at vi får noget ud af det. Når man har sagt stop, så skal man også gøre noget ved det. Vi gør i hvert fald, hvad vi kan for at råbe politikerne op, siger Louise, der er den yngste af de tre.
Kvinderne håber, at regionspolitikerne går videre til politikerne på Christiansborg med kravet om at finde flere penge. For de strejker ikke kun for selv at få højere løn. De italesætter en stor bekymring for fremtidens sundhedsvæsen.
– Der mangler jo hænder og snart hele 5.000 sygeplejersker. Hvis ikke det lykkes at rekruttere dem, så kan borgerne ikke mere forvente at få den hjælp, de har brug for, hvis de bliver syge, mener Margot.
Siden strejken startede, har sygeplejersker over hele landet haft fokus på byrådsmøder og regionsrådsmøder og gennemført markeringer for at fortælle politikerne, som også er arbejdsgivere, at det er deres ansvar at rette op på det offentlige sundhedsvæsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
