Høring på Arbejdermuseet 6. august
I årevis har fagbevægelse, arbejdsgiverne sammen med Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) efterlyst investeringer fremfor nedskæringer i erhvervsuddannelserne.
Nu er der ifølge statsminister Mette Frederiksen og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye nye tider på vej. I går onsdag meddelte de socialdemokratiske ministre, at regeringen er på vej med et nyt erhvervsuddannelsesudspil.
– Så længe jeg kan huske, har vi politikere talt om, at det er vigtigt at prioritere erhvervsuddannelserne, og jeg tror, at vi må være ærlige og sige, at der har været lidt for meget snak, erkendte Mette Frederiksen i forbindelse med partiets sommergruppemøde.
Endelig. Det er den største investering i den tid, jeg kan huske. Det er rigtig positivt.
Julie Kølskov Madsen, formand EEO
I 2024 afsætter regeringen 300 millioner kroner, og i 2025 øges finansieringen med 500 millioner kroner årligt. Beløbet stiger de kommende år og ender i 2030 på et årligt løft på cirka 900 millioner kroner.
Pengene er tiltrængt, mener Julie Kølskov Madsen, formand for EEO.
EEO var sidste år med i det faglige initiativ ‘Lærlingeoprøret’, der forsøgte at sætte fokus på forholdene på erhvervsskolerne. Sammen med en række faglige ungdomsorganisationer som 3F Ungdom og Metal Ungdom forsøgte EEO at råbe politikerne op om blandt andet de mange skoler med utidssvarende maskiner og nedslidte undervisningslokaler. Lærlingeoprøret iværksatte en underskriftsindsamling med krav om investeringer i erhvervsuddannelserne.
– Endelig. Det er den største investering i den tid, jeg kan huske. Det er rigtig positivt. Vi er dog nervøse for, om der er en slutdato på. Om investeringerne stopper i 2030, siger Julie Kølskov Madsen til Arbejderen.
EEO-formanden er sikker på, at der efter 2030 stadig vil være behov for at investere i området, så uddannelserne bliver ført ajour med kravene på arbejdsmarkedet.
Årlige bevillinger
I modsætning til tidligere, hvor mange investeringer var opdelt i puljer, som skolerne kunne bruge mange ressourcer på at søge hjem, så er der ifølge onsdagens udmelding tale om faste årlige bevillinger.
– Puljepenge er besværlige og uigennemskuelige. Nu bliver der årligt udmøntet et bestemt beløb, som skolerne så kan bruge, hvor de har størst behov, og ikke der, hvor nogle politikere har bestemt, at de skal gøre det, siger Julie Kølskov Madsen.
EEO mener, at de beløb, der bliver nævnt, er realistiske, forstået på den måde at skolerne skal bruge dem fornuftigt og investere dem korrekt.
– De kunne sikkert sagtens bruge flere penge, men det mest afgørende er, at de bliver brugt, hvor de gør mest gavn, slutter Julie Kølskov Madsen.
Læs også
Regeringen vil blandt andet investere penge i udstyr og erhvervsskolernes tekniske rammer, opkvalificere lærernes kompetencer samt forbedre uddannelsernes sociale rammer.
Udmeldingen bliver også taget godt imod hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
– Der er ingen tvivl om, at det her er en god dag for erhvervsuddannelserne. Vi har efterspurgt midler til at gøre erhvervsuddannelserne mere tidssvarende og attraktive, både når det gælder udstyr, lærerkompetencer og til at kunne understøtte eleverne gennem uddannelserne, så flere gennemfører, siger Ole Heinager, formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Godt for den grønne omstilling
Reaktionerne i fagbevægelsen er også positive.
– Vi har nærmest kun oplevet nedskæringer, og derfor er det her fantastisk. Det sikrer arbejdsro til erhvervsskolerne, så de også kan fokusere på langsigtede investeringer i for eksempel trivsel, kvalitet og uddannelsesmiljøer. Nu behøver de ikke kun tænke på, hvordan de skal betale næste regning, siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metals uddannelsessekretariat.
Han understreger betydningen af at styrke erhvervsuddannelserne i lyset af arbejdet med den grønne omstilling, der forudsætter mange nye smede, industriteknikere og mekanikere. Teknologien udvikler sig hele tiden, og derfor er det utrolig vigtigt med tidssvarende maskiner og kvalificerede undervisere, som kan uddanne fremtidens faglærte, mener Kasper Palm.
I Danmarks største fagforbund 3F glæder forbundsformand Henning Overgaard sig over, at der nu bliver rettet op på mange års forsømmelser af erhvervsuddannelserne. Han kalder det et stort og godt skridt mod flere faglærte.
– Hvis forslaget bliver en realitet, er det et supergodt og kæmpe skridt i den helt rigtige retning. Og det er afgørende, at der er tale om årlige, permanente bevillinger, understreger Henning Overgaard overfor Fagbladet 3F.
Tommelen op
Hos arbejdsgiverne vender tommelen også opad til regeringens dugfriske udmelding.
Dansk Arbejdsgiverforening kalder udspillet fra regeringen ambitiøst, og administrerende direktør Jacob Holbraad peger på, at regeringen har flere af de forslag med, som DA fremlagde tidligere på året i et udspil på erhvervsskoleområdet.
– Derfor er vi selvfølgelig meget tilfredse med regeringens udmelding. Erhvervsskolerne trænger til et kvalitetsløft, herunder blandt andet i forhold til udstyr, så de kan matche det, eleverne møder ude på virksomhederne, hvor store dele af uddannelsen foregår, siger Jacob Holbraad.
Den noget mindre arbejdsgiverorganisation SMVdanmark gør opmærksom på, at omkring 80.000 faglærte trækker sig fra arbejdsmarkedet de kommende år. Derfor er investeringerne i erhvervsuddannelserne helt afgørende, hvis det skal lykkes at få flere unge til at tage en faglært uddannelse, mener direktør Jesper Beinov.
Regeringen vil også gøre uddannelsesvejen for de erhvervsuddannede nemmere, hvis de vil læse videre. Det er en rigtig god idé, mener SMVdanmark.
– Hvis for eksempel en anlægsgartner vil læse videre til bygningskonstruktør, så er det i dag ikke muligt uden ekstra opkvalificering. Det lukker alt for mange døre og signalerer, at det er lavere status at vælge en erhvervsuddannelse. Derfor er det helt rigtigt set, at svendebrevet bør give adgang på linje med studentereksamen på en række relevante uddannelser, siger Jesper Beinov.
Hvor kommer pengene fra ?
Finansieringen af den tiltrængte økonomiske indsprøjtning til erhvervsuddannelserne kommer ikke udelukkende fra “nye penge”, men fra penge som ikke længere skal bruges på universiteterne.
Da et bredt flertal på Christiansborg den 27. juni 2023 blev enige om at skære ned på universiteterne, blev partierne enige om fra 2025 at give 300 millioner kroner om året til erhvervsuddannelserne stigende til 400 millioner kroner årligt i 2030, skriver Fagbladet 3F.
Andre penge bliver taget fra det såkaldte økonomiske råderum, som finansminister Nicolai Wammen (S) i maj i år oplyste var på 64 milliarder kroner. Det finanspolitiske råderum er et beløb, som opgør, hvor mange penge den danske regering vurderer, der er til rådighed i forhandlinger om finansloven og andre større økonomisk-politiske tiltag.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
