Udtalelse
Nu er urafstemningen om pædagogernes nye overenskomstaftale på det kommunale område slut, og den viser, at et stort flertal af medlemmerne i BUPL har stemt ja. 82,1 procent har stemt ja og 17,9 procent nej. Den samlede stemmeprocent var på 66,3.
BUPL’s formand Elisa Rimpler glæder sig over det markante ja til aftalen og den høje stemmeprocent.
– Først og fremmest er jeg glad for, at så mange medlemmer har stemt. Det vidner om, at BUPL er en fagforening med dybt engagerede medlemmer, og at alle er opmærksomme på overenskomstens betydning, siger Elisa Rimpler og tilføjer:
– Og så er det et stort ja til et resultat, der er det bedst opnåelige i den nuværende situation.
Hun gør samtidig opmærksom på, at OK21 ikke løste de grundlæggende udfordringer med pædagogernes kønsbestemte lønefterslæb, som bunder i tjenestemandsreformen fra 1969. Den er årsagen til, at pædagoger i dag har det allerlaveste lønniveau af alle grupper med en mellemlang videregående uddannelse.
7.000 kroners lønforskel
Hvor grelt det står til fremgår af en oversigt, som pædagogernes forbund har lavet. Den sammenligner lønningerne mellem forskellige kommunalt ansatte faggrupper, der alle har en mellemlang videregående uddannelse.
Mens en pædagog i gennemsnit tjener 30.613 kroner om måneden, har en bygningskonstruktør en gennemsnitlig månedsløn på 37.544 kroner. Lønningerne er uden pension og tillæg. Begge grupper har en tre et halvt år lang uddannelse, men jobbet som pædagog er et udpræget kvindefag, og bygningskonstruktør er et typisk mandefag.
Den 15. februar nåede Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet til enighed om en overenskomstaftale for omkring 500.000 kommunalt ansatte. Aftalen gælder fra 1. april 2021 til 31. marts 2024. Den indeholder følgende hovedpunkter:
- Den samlede økonomiske ramme er på 6,75 procent over de næste tre år ligesom aftalen på statens område.
- Der er generelle lønstigninger på 5,02 procent over de næste tre år.
- Reguleringsordningen, der sikrer en parallel lønudvikling på det private og offentlige område, videreføres. Det forventes, at inklusiv reguleringsordningen bliver den samlede lønstigning på omkring 5,29 procent i perioden.
- Der er en lavtlønspulje på 84 millioner kroner. Det betyder mellem 600 og 745 kroner ekstra om året til ansatte på de laveste løntrin.
- Der er en ligelønspulje på 56 millioner kroner. BUPL og FOA får hver 15 millioner kroner fra puljen. Resten deles af en række andre organisationer blandt andet HK, Sundhedskartellet og Socialpædagogerne.
- En pulje på 140 millioner kroner skal gøre det lettere at rekruttere social- og sundhedsarbejdere til ældreplejen.
- Der er afsat 0,5 procent af lønsummen til de enkelte organisationers forhandlinger med Kommunernes Landsforening. Her forhandles mere specifikke krav for de enkelte faggrupper.
- Begge forældre får ret til 26 ugers sorgorlov med sædvanlig løn, hvis de får et dødfødt barn eller mister et barn, inden det er fyldt 18 år. Folketinget vedtog i december 2020 en lov, der sikrer 26 ugers sorgorlov med dagpenge. Loven blev til på baggrund af et borgerforslag.
- Der igangsættes en kampagne, der skal indsamle gode ideer og løsninger til at fremme bæredygtighed og grøn omstilling på det kommunale område.
- Der skal udvikles en ny uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for ledere.
Se hele aftalen her.
Hvis der skal ændres på den form for uligeløn, så skal der politisk handling til, mener Elisa Rimpler, der understreger, at medlemmernes frustration og utilfredshed med det historiske lønefterslæb ikke forsvinder med deres ja til overenskomsten:
– Det store ja er en klar tillidserklæring til den linje, vi har lagt i hovedbestyrelsen, hvor vi har gjort det meget klart, at et politisk skabt problem skal løses politisk – ikke ved overenskomstbordet.
BUPL vil nu, sammen med blandt andre sygeplejerskerne, forfølge “det politiske spor benhårdt”, lyder det fra Rimpler.
Nej og krav om politisk handling
Dansk Sygeplejeråd gjorde resultatet af medlemmernes overenskomstafstemning op i sidste uge. Med en stemmeprocent på 53,6 fordelt på 47,3 procent nej-stemmer, 46,5 procent ja-stemmer og 6,2 procent blanke, forkastede et snævert flertal af medlemmerne overenskomstaftalen på det regionale område.
Læs også
Også sygeplejerådet ser tjenestemandsreformen som en afgørende årsag til den store lønforskel, der i dag er mellem kvinde- og mandefag på det offentlige område. Den 8. marts startede Dansk Sygeplejråd kampagnen ‘Lønløftet’, der kræver, at Folketinget gør op med den uligeløn, der er en konsekvens af tjenestemandsreformen.
Samme dag søsatte en tværfaglig græsrodsgruppe bestående af sygeplejersker, jordemødre, pædagoger, socialrådgivere og akademikere en underskriftskampagne om afskaffelse af tjenestemandsreformen.
I disse uger stemmer alle offentligt ansatte om forslaget til nye overenskomster. Hvordan afstemningen falder ud i alle forbund ligger klar den 21. april.
I hovedbestyrelsen har vi gjort det meget klart, at et politisk skabt problem skal løses politisk – ikke ved overenskomstbordet.
Elisa Rimpler, formand BUPL.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
