Underbetalt arbejdskraft
Wammen, Wammen spræng nu rammen!
Sådan lød det igen og igen fra HK’ere, pædagoger, kommunale specialarbejdere, bioanalytikere og andre offentligt ansatte, da de mandag den 5. februar var mødt op foran Finansministeriet for at sende forhandlerne på statens område ind til de afgørende overenskomstforhandlinger.
Det overordnede økonomiske niveau for de offentlige overenskomstforhandlinger afgøres ved det statslige bord direkte mellem finansministeren, der varetager den statslige arbejdsgiverrolle, og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). Den økonomiske ramme, de bliver enige om, afgør, hvor meget de offentligt ansattes lønninger stiger i den kommende overenskomstperiode, også de kommunalt og regionalt ansatte.
Kravet om et markant lønløft især til de lavestlønnede faggrupper er helt centralt.
Rasmus Bredde, specialarbejder og næstformand 3F BJMF
Står det til finansminister Nicolai Wammen (S), så hedder det økonomiske loft 8,8 procent. Det sagde han den 18. december, da parterne på det statslige område udvekslede overenskomstkrav.
Fra de faglige topforhandlere har der lydt helt andre toner. Både Rita Bundgaard, formand for CFU, og Mona Striib, der som formand for Forhandlingsfællesskabet står i spidsen for forhandlingerne på det kommunale og regionale område, har stillet krav om tocifrede lønstigninger.
Da Rita Bundgaard mandag var på vej ind til de afgørende forhandlinger i Finansministeriet, gentog hun over for TV2 News, at lønstigningerne bliver større end det, finansministeren har lagt op til.
Store forventninger
Om det er på grund af det relativt store spænd mellem udmeldingen fra finansministeren og fagbevægelsens forventninger, at de statslige forhandlinger trækker ud, det kan man indtil videre kun gisne om, lyder det fra Rasmus Bredde.
– Vi hører stort set intet, men noget tyder da på, at de har svært ved at blive enige, siden de ikke er færdige endnu, siger specialarbejderen og næstformanden i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) til Arbejderen.
Han og kollegerne i BJMF har en klar forventning om et overenskomstresultat, der matcher det, som de privatansatte hev hjem ved deres OK-forhandlinger i 2023.
– De private fik tocifrede lønstigninger, og 3F har for nylig landet en overenskomst med Dansk Håndværk, der har en ramme på omkring 12 procent, så det er da klart, at vi ikke vil nøjes med 8,8 procent. Det kan godt være, at inflationen er faldet en smule, men det er priserne altså ikke, understreger Rasmus Bredde.
Flere af 3F’s faggrupper, der har korte uddannelser, halter langt bagud i løn, lød nogle af konklusionerne i Lønstrukturkomiteens rapport fra juni 2023. Eksempelvis får specialarbejdere 12 kroner for lidt i timen, når man tager højde for gruppens arbejdserfaring og uddannelse.
– Derfor er kravet om et markant lønløft især til de lavestlønnede faggrupper helt centralt. Det er på tide, at dem, der fejer gaderne, tømmer skraldespandene, rydder sneen, plejer parker og kirkegårde eller vedligeholder vores idrætsfaciliteter, bliver anerkendt, også på lønsedlen.
Rasmus Bredde bemærker, at 3F’erne ikke var blandt de udvalgte faggrupper, der fik ekstra lønkroner ved trepartsaftalen. En forudsætning for, at de lavestlønnede ved OK24 får det lønløft, de har fortjent, er derfor, at det lykkes at sprænge finansministerens stramme lønramme.
Medlemmerne i 3F København deler forventningerne om, at der sker noget radikalt på lønnen. Det fortæller faglig sekretær Caja Bruhn til Arbejderen:
– Forventningerne fra vores medlemmer er store, fordi de har set, hvad der skete på det private. De ved godt, at det offentlige ikke bliver lønstyrende, men de forventer, at lønnen følger med priserne. En liter mælk koster jo det samme for en offentlig ansat som for en privat.
– Vi har altid fokus på de lavestlønnede, det vil sige rengøringsassistenter og folk i køkkenerne. Der er også en række af vores specialarbejderområder, som ikke er højtlønnede, for eksempel de regionalt ansatte. De er ikke højt på lønstigen.
Penge til forhandling i de enkelte faggrupper
Forliget, som statens forhandlere bliver enige om, vil ikke alene afgøre lønstigningerne for alle offentligt ansatte i den kommende overenskomstperiode, men også give en pejling på, hvor mange penge der kommer ud til forhandling i de enkelte faggrupper.
– Der er jo masser af organisationsaftaler og overenskomster, der skal på plads bagefter. Hvor meget der bliver tilbage til faggrupperne at forhandle om, ved vi, når rammeforhandlingerne er færdige, forklarer Caja Bruhn.
Gordon Ørskov Madsen er formand for Danmarks Lærerforening. Han peger som Caja Bruhn på, at det er vigtigt, at der bliver en passende sum penge til Lærerforeningens særlige ønsker til OK24, både hvad angår løn og andre arbejdsforhold.
Han mener også, det er afgørende, at de offentligt ansatte ikke halter efter det private arbejdsmarkeds lønudvikling, og at OK24 sikrer, at lønefterslæbet fra en tid med stor inflation bliver indhentet.
Mens vi venter
Foreløbig venter alle imidlertid på, at statens forhandlinger falder på plads og dermed rammen for det kommunale og regionale område.
10. november: Generelle krav afleveres til Forhandlingsfællesskabet
10. december: Lønmodtagere og arbejdsgivere på det kommunale og regionale område udveksler krav
Begyndelsen af januar: De politiske forhandlinger starter for alvor
Slutningen af februar: Forhandlingerne slutter
Marts: Medlemmerne stemmer om de indgåede forlig
Første april: De nye overenskomster træder i kraft
Forudsætningen for denne tidslinje er, at forhandlingerne kører ’efter bogen’. Forhandlingerne kan dog trække ud – det er blandt andre forligsmanden og resultatet af urafstemningen med til at afgøre.
Sker det, får de nye overenskomster virkning med tilbagevirkende kraft og vil stadig være gældende fra 1. april.
Kilde: FOA
Ventetiden benytter medlemmer af Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) i København til hver morgen hele denne uge at dele morgenbrød og flyers ud på centrale pladser i København.
– Det gør vi for at fastholde fokus på ligeløn og for at gøre opmærksom på, at vi stadig vil have flere kroner ved overenskomstforhandlingerne – og at vi vil have dem i kroner i stedet for i procenter, siger fagforeningens næstformand Jan Hoby til Arbejderen.
En konsekvens af lønstigninger i procenter er, at højtlønnede får mest ud af en sådan aftale. Det skaber større ulighed mellem højtlønnede og lavtlønnede og har også en kønsmæssig slagside, forklarer han og tilføjer:
– Ligelønskampen er op ad bakke lige nu. Jeg tror ikke, at det bliver ved de her overenskomstforhandlinger, at der bliver taget et opgør med uligelønnen. Alt står jo i arbejdsudbuddets hellige navn. Så jeg tænker, at fagtoppen kommer ud med et to-årigt forlig og så siger, at det slagsmål tager vi næste gang.
Snart er det de kommunalt ansattes tur
Fredag den 9. februar er det forventet, at staten har indgået et forlig, og at de kommunale forhandlinger kan sætte slutspurten ind på deres forhandlinger.
I den anledning inviterer Skulder ved Skulder til fanemarkering klokken 13.30 ved KL-bygningen i Weidekampsgade.
Skulder ved Skulder er et aktivt fællesskab af fagforeninger fra hovedstadsområdet, som alle har kolleger ansat i det offentlige. Samarbejdet blev formaliseret efter overenskomstforhandlingerne i 2018 og har eksisteret siden.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
