Kvinderne holder fri fra deres arbejde resten af året!
Eller rettere sådan burde det være, hvis kvinders arbejdsmængde og gennemsnitlige løn sammenlignes med mænds gennemsnitlige løn.
Ifølge Danmarks Statistik er det aktuelle løngab mellem kvinder og mænd på 12,3 procent.
Lønnen rækker således kun til og med den 14. november. Fortsætter man tankegangen, svarer det til, at kvinder arbejder gratis året ud, lyder det fra de faglige organisationer bag initiativet ‘Kvindernes sidste arbejdsdag’, som i år markeres for 13. gang.
Kvindernes sidste arbejdsdag blev markeret første gang i 2010.
Kampagnen skal sætte fokus på, at kvinderne fortsat får væsentligt mindre i løn end mænd.
Beregningerne tager ikke højde for, at mænd og kvinder arbejder i forskellige sektorer, brancher og har forskellige arbejdsfunktioner. Det er derfor ikke et udtryk for ulige løn for det samme arbejde. Det er derimod et udtryk for, at det, mænd laver på arbejdsmarkedet, bliver aflønnet højere end det, kvinder laver på arbejdsmarkedet.
I 2015 regnede Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) sig frem til, at fortsætter den nuværende udvikling, vil der være skabt ligeløn om 111 år.
I 2020 har ETUC, Forbundet for Europæiske Fagforeninger, beregnet, at Danmark med den nuværende udvikling vil opnå ligeløn mellem kvinder og mænd i 2061.
I 2023 markeres ‘Kvindernes sidste arbejdsdag’ af følgende faglige organisationer: HK, Teknisk Landsforbund, 3F – Fagligt Fælles Forbund, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Fysioterapeuter, Dansk Socialrådgiverforening, Forsikringsforbundet, PROSA, Kvinderådet, IDA, FAOD, Djøf, Gymnasieskolernes Lærerforening og DM din akademiske fagforening.
– Vi har et stort løngab mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked. Det er et alvorligt problem for ligestillingen, siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet, der er med i det faglige initiativ.
– Der er ikke kun én forklaring på, hvorfor kvinderne halter efter på lønnen, siger Camilla Gregersen, forperson i DM, der også er med i årets markering af kvindernes sidste arbejdsdag.
– Der er mange forklaringer. Hvis du også synes, det er på tide, vi kommer uligelønnen til livs, så er der faktisk noget, du kan gøre, siger Camilla Gregersen og kommer efterfølgende med en række anbefalinger:
– Tal med din kollega om løn: Når vi taler om vores løn, finder vi ud af, om der er store forskelle, som vi skal undersøge eller handle på.
– Tag initiativ: At du stiller spørgsmålstegn ved din løn eller spørger ind til din kollegas løn er ikke egoistisk eller pinligt. Det er modigt og hjælpsomt.
– Brug din fagforening: De fleste fagforeninger udarbejder lønstatistikker, så man inden for sin faggruppe kan få en fornemmelse af, hvor man bør ligge lønmæssigt.
Ligelønslov!
Lønforskellene eksisterer, på trods af at Folketinget tilbage i 1976 vedtog ligelønsloven. Loven skulle sikre, at ansatte uanset køn har ret til samme løn og vilkår for samme arbejde eller arbejde med samme værdi. Med andre ord at lønforskelle ikke må bunde i køn.
HK Nordjylland indrømmer, at “løngaaaabet” kan være et trættende emne, men mener alligevel, at “vi er nødt til at snakke om ligeløn igen – igen.” Fagforeningen bemærker, at det ganske vist er skønt at holde ferie, men den foretrækker lige løn for lige arbejde.
Medlemmer opfordres til at kigge forbi HK Nordjyllands hovedkontor i Aalborg og hente et armbånd, der sætter fokus på problematikken løngab og ligeløn.
Historisk skævvridning
Den gennemsnitlige lønforskel tager ikke højde for, at mænd og kvinder arbejder i forskellige sektorer, brancher og har forskellige arbejdsfunktioner. Lønforskellen er et udtryk for, at det, mænd laver på arbejdsmarkedet, bliver aflønnet højere, end det kvinder laver på arbejdsmarkedet. En pointe, som Noell Elise og Birgitte Baadegaard, henholdsvis podcastvært og forfatter debattør med fokus på kvinders stilling, tager fat på.
“Løngabet stikker meget dybere end ‘bare’ indtægt og pension. Det er en historisk, systemisk skævvridning mellem kønnene,” skriver de i invitationen til en protest på Christiansborg Slotsplads.
Protesten starter klokken 11.30, og Noell Elise og Birgitte Baadegaard opfordrer alle kvinder, hvis de har fri, til at møde op på Slotspladsen for at gøre det synligt, hvilken betydning kvinder har for samfundet.
Også den københavnske fagforening LFS markerer Kvindernes sidste arbejdsdag. Det sker fredag den 17. november i forbindelse med fagforeningens fredagsbar.
I 2010, hvor Kvindernes sidste arbejdsdag blev markeret første gang, var kvinders løn i gennemsnit cirka 18 procent lavere end mændenes, og kvinderne havde sidste arbejdsdag slut oktober/start november.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.