Læserbrev
Onsdag formidag modtog Arbejderens faglige redaktion følgende besked:
“På trods af gentagne henvendelser til STARK fra fagbevægelsen i Aarhus, leverer STARK desværre stadig materialer til en sympatikonfliktet virksomhed. Bilerne med varer kommer før klokken 6 om morgenen for at undgå blokaden. Hjælp os gerne med at sprede budskabet om, at STARK ikke støtter op om den danske model.”
Beskeden er underskrevet af en flok “frustrerede murersvende i Aarhus”.
De er hver dag i mere end en uge mødt op med røde faner og bannere uden for Græsvangen 50 i Tilst, hvor firmaet NB&R opfører otte rækkehuse. Firmaet nægter at tegne overenskomst med 3F og har ansat uorganiserede polske håndværkere til at udføre arbejdet.
Fagbevægelsens modtræk har været sympatikonflikt. Under en sådan må ansatte i andre virksomheder, som er medlem af samme hovedforbund – i dette tilfælde Fagbevægelsens Hovedorganisation – ikke udføre arbejde, der relaterer sig til eller er bestemt til brug for den konfliktramte virksomhed. Som konsekvens heraf er de organiserede elektrikere, smede og VVS’ere trukket ud af pladsen.
STARK er en landsdækkende leverandør af byggematerialer og værktøj til håndværkere og private. Claus Salomon Ørskou, formand for Byggefagenes Samvirke Aarhus, forstår udmærket reaktionen fra de aktive murersvende, og han er ikke selv fri for at blive fortørnet over handlemåden fra så stor en virksomhed som STARK.
– De leverer til en konfliktramt byggeplads, og det er en forkert handlemåde i henhold til den danske model, siger Claus Salomon Ørskou og tilføjer:
– Problemet er jo, at STARK kan finde en på deres lager, der ikke er organiseret, og bede vedkommende pakke en bil, og så kan de finde en uorganiseret chauffør, der er villig til at køre. Det kan vi desværre ikke gøre så meget ved, men vi vil ikke bare se på, at det foregår, så vi vil forsøge at få STARK i tale.
Ifølge Arbejderens oplysninger skelner de fleste virksomheder – når der kører en sympatikonflikt – ikke mellem, om deres ansatte er medlemmer eller ej, men meddeler typisk den konfliktramte part, at man ikke kan levere til dem, så længe konflikten står på.
Der kan dog også være organiseret arbejdskraft, der personligt er ligeglad med, om han/hun udfører konfliktramt arbejde.
STARK blev bekendt med konflikten på Græsvangen i Tilst i sidste uge, og STARK er “i øjeblikket ved at afklare situationen”, skriver kommunikationsdirektør Birgitte Møller-Heuer i en mail til Arbejderen og slår fast, at STARK “står 100 % bag de arbejdsretlige aftaler, som er blevet skabt med den danske model – også i konfliktsituationer.”
Hun skriver videre, “at den danske model bygger på, at parterne kan konflikte, og at organiserede kolleger kan nægte at levere til vores konfliktramte kunder.” I forlængelse heraf gør kommunikationsdirektøren opmærksom på, at ingen af STARK’s medarbejdere har gjort opmærksom på, at de ikke vil levere til den konfliktramte byggeplads.
“Hvis det sker, respekterer vi det naturligvis,” lyder det fra Birgitte Møller-Heuer.
Konflikten virker
Fagbevægelsens sympatikonflikt er trods leverancerne fra STARK begyndt at virke. For det første bliver arbejdet med at trække strøm, lave ventilation og andet faglært arbejde forsinket, fordi de organiserede håndværkere er trukket ud af pladsen. For det andet er leveringen af færdigblandet mørtel til byggeriet stoppet, og det gælder også andre leverancer.
Desuden har byggeledelsen, Leòn Arkitekter, reageret på den faglige konflikt.
David Saghalati, bygningskonstruktør MAK/direktør, gør Arbejderen opmærksom på, at León Arkitekter aldrig er blevet kontaktet af Byggefagenes Samvirke, 3F eller andre fagforeninger.
– Vores kontrakt med bygherre blev annulleret, den dag blokaden startede, og vi har ikke længere samarbejde med bygherre på den pågældende byggeplads for at vise solidaritet og sympati, oplyser direktøren.
Læs også
Fagligt
Faglig blokade virker
Elektrikere, smede og VVS'ere er trukket ud af blokaderamt byggeplads i Tilst
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
