Læserbrev
Hvis du rejser med kollektiv trafik i Danmark, er du enten på A-holdet eller B-holdet. A-holdet benytter sig af en Rejsekort-app på mobiltelefonen til at tjekke ind og ud af tog, letbaner, metro og busser. Andre bruger det fysiske Basiskort, der har afløst det fysiske Rejsekort.
App-løsningen gør det på flere måder nemmere at rejse med og især skifte mellem forskellige kollektive transportmidler. Flertallet af de rejsende har valgt denne digitale måde at befordre sig på; men en del har valgt at anskaffe det fysiske kort.
Hver tredje i aldersgruppen 75-89 år har brug for hjælp til alt, hvad der foregår digitalt.
Der kan være flere grunde til at foretrække et fysisk kort frem for eller som supplement til en app-løsning. Det kan være nemmere og hurtigere især med en del bagage at tjekke ind og ud med et fysisk kort i stedet for at swipe ind på mobilen i al slags vejr og i travlhed. For der skal være swipet ind, før indtræden i bus eller tog – ellers kan der vanke en bøde.
Der kan være en risiko for ikke at være strøm nok på telefonen, og ikke alle vil eller kan altid som anbefalet af rejsekortselskabet slæbe rundt på en oplader eller power bank. Hvis teleudbyderens net er ude af drift, kan man heller ikke tjekke ind og står til en bøde ved kontrol, da passageren selv er ansvarlig for at have gyldig billet.
Nogle mennesker har af fysiske årsager svært ved at bruge en app, hvilket blandt andet kan være mennesker med leddegigt eller svækket syn. Endelig er der en del især ældre, som slet ikke er it-vante eller har en mobiltelefon med teknisk mulighed for at anvende apps. En undersøgelse foretaget af Ældre Sagen i februar i år viser, at hver tredje i aldersgruppen 75-89 år har brug for hjælp til alt, hvad der foregår digitalt.
Rejsekortselskabet og trafikselskaberne havde nok helst set, at der slet ikke skulle være et fysisk kort til afløser for det fysiske Rejsekort, der blev lukket i maj og juni i år. Det virkede nærmest som en velbevaret hemmelighed, at der også fremover ville være mulighed for at bruge et fysisk kort med stærk frustration til følge hos mange rejsende, der fortsat ønskede at have et fysisk rejsekort. Resultatet var mange klager, stærk kritik fra Ældre Sagen og en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.
Via opslag samt skærme i busser, tog og på stationer, sociale medier og e-mails til brugere af det fysiske rejsekort blev der i løbet af sidste efterår massivt informeret om, at kortet ville blive lukket i maj i år. “Rejs med digitalt. Det fysiske rejsekort lukker”, og “Har du sagt farvel til dit rejsekort? Skift til appen!”
Sådan lød opfordringen fra rejsekortselskabet og trafikselskaberne og efterlod hos mange et indtryk af, at rejser med kollektiv trafik kun fremover kunne foretages lovligt med en app på telefonen. Mindre massivt blev der informeret om, at der ville komme et nyt fysisk kort. Det krævede en del møje at finde frem til den oplysning og skabte bekymring og utilfredshed blandt rejsekortbrugere.
Den ensidige og mangelfulde kampagne for Rejsekortet som app var årsagen til, at Forbrugerombudsmanden efter modtagelse af 35 klager politianmeldte selskabet bag rejsekortet, Rejsekort & Rejseplan A/S.
Forbrugerombudsmanden vurderede, at selskabet i sin kommunikation var for utydelig omkring den vigtige oplysning, at der vil være et fysisk alternativ til appen. Dette alternativ kaldet Basiskort var af rejsekortselskabet primært tiltænkt børn og ældre; men også borgere i andre aldersgrupper har ønsket fortsat at have et fysisk kort.
Hvis brugere af det gamle Rejsekort havde forventet at kunne bytte dette kort lige over med et nyt uden omkostninger, måtte de tro om igen. Basiskortet kunne fra februar købes online til en pris af 80 kroner, hvis det var det såkaldt personlige Basiskort, hvor prisen for rejsen trækkes fra kortholderens bankkonto.
Et anonymt Basiskort, der skal tankes op, kom senere på foråret til salg for en pris af 50 kroner og har kunnet erhverves ved en række salgssteder rundt om i landet og sammesteds også optankes.
Ud over DSB’s tre billetkontorer i Danmark (København. Odense og Aarhus) er det i en række 7-Eleven-kiosker på jernbanestationer, de regionale trafikselskabers salgssteder og enkelte andre steder – i alt 98 forskellige steder i landet. Det betyder dog ikke, at der er et salgssted i hver af de 98 kommuner.
Der er områder, hvor der er langt til køb og optankning af kort. På Fyn skal man til enten Odense, Nyborg eller Svendborg og på Djursland til Aarhus eller Randers. Så for brugere af det anonyme kort kan det indebære en længere rejse at såvel blive som være bruger af alternativet til appen.
Også brugen af Basiskortet kan være udfordrende, da der er opsat væsentligt færre standere til tjek ind og ud med Basiskortet, end der var standere til det tidligere Rejsekort. Selv på store stationer og rejseknudepunkter som Aalborg, Randers, Holbæk, Valby, Østerport og Hellerup er der på hver perron kun én aktiveret stander – og på København H to.
Også i nogle busser som for eksempel bybusserne i Aarhus er der kun ét sted at tjekke ind og ud, hvilket i myldretiden med mange passagerer gør det vanskeligt at tjekke ind og ud. Når der på samme stander skal tjekkes både ind og ud på perroner og busser, giver det kø – med risiko for ikke nå sit tog eller bus.
De væsentligt færre standere begrundes med, at de fleste rejsende vil bruge appen, som ifølge rejsekortselskabet har været stærkt efterspurgt. Trafikselskaberne er dog ved at erkende, at der er for få standere. Ifølge TV2 Kosmopol forventer rejsekortselskabet, at der opsættes 74-84 flere standere.
DSB vil i løbet af efteråret opsætte 40 nye standere på 26 større stationer. Antallet af standere til de 300.000 brugere af Basiskortet vil så nå op på knap 7900 standere, mens der var omkring 20.000 standere til Rejsekortet.
For dårligt gående er det en udfordring, hvis der er for få standere og dermed længere at gå, lyder indhentede erfaringer blandt Ældre Sagens frivillige, der varetager brugerinteresser inden for transportområdet.
Det påpeges også, at på grund af nedskæringer på busdriften i provinsen er der ofte mere end en halv times ventetid ved skift mellem tog og bus, så den videre rejse ikke opfattes som en fortsat rejse, men en ny rejse, hvorved den samlede rejse bliver dyrere.
En udfordring er tillige, at der med Basiskortet skal tjekkes ud ved skift og ikke som ved det gamle Rejsekort først ved rejsens afslutning. Hvis man glemmer at tjekke ud, bliver tjek ind i det næste offentlige transportmiddel opfattet som tjek ud og dermed kørsel uden gyldig billet.
Disse og flere andre udfordringer med Basiskort forsøger Ældre Sagen og flere andre organisationer at tage op med myndigheder og selskaberne inden for transportområdet. En i august iværksat brugerundersøgelse lavet for rejsekortselskabet blandt rejsende med Basiskort kan ligeledes medvirke til at udpege de udfordringer, som brugerne af det fysiske kort oplever – og forhåbentlig medvirke til forbedringer.
Ældre Sagen har siden efteråret forsøgt at råbe op om, at de ikke så digitale oplevede, at der ikke var plads til dem i den offentlige transport, ligesom den gennem flere år har påpeget, at digitalisering ikke er for alle og i alle situationer.
Ældre Sagen ligger på linje med en i juni offentliggjort analyse fra Mandag Morgen af borgernes syn på digital velfærd. Af analysen fremgår, at under halvdelen af de adspurgte borgere mener, at digitalisering af velfærd er til gavn for borgerne, mens hver femte ligefrem mener, at digitaliseringen er til skade.
Ifølge analysen er der et bredt ønske, om at der er analoge alternativer til de digitale løsninger, ligesom der ved præsentationen af analysen i flere indlæg blev lagt vægt på, at der fortsat er mulighed for at have blandt andet et fysisk rejsekort.
Digitale løsninger kan i mange sammenhænge være gode; men der må også være mulighed for at være analog og ikke ske en opdeling af borgerne i et A- og et B-hold, så nogle mennesker efterlades på perronen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
