Ny retning i Vestafrika
Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt i sygedage og arbejdsskader, og det går ud over den enkelte og samfundet.
Alene på FOA’s overenskomstområder blev der i 2020 og 2021 udbetalt næsten en halv milliard kroner – helt nøjagtigt 495.672.809 kroner – i erstatning til medlemmer, der var kommet til skade på deres arbejde. Det viser en ny opgørelse lavet af fagforbundet, der har social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt dagplejere som de største faggrupper.
– Der er noget helt galt. Det er tydeligt, når erstatningerne når de højder. Vi er glade for at kunne hjælpe medlemmerne med at få deres erstatning, men det her er et faresignal, siger Maria Melchiorsen, der er forbundssekretær i FOA.
Hun mener, at så store beløb burde få politikerne til at erkende, hvor vigtigt det er at forbedre offentligt ansattes arbejdsmiljø.
Pengene bedre brugt på forebyggelse
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er en selvejende institution, der blandt andet behandler arbejdsskadesager. Tal fra AES viser, at det offentlige område er ekstra hårdt belastet, når det gælder arbejdsskader. Kigger man på hele brancheområdet ’Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger’, der dækker mere end FOA’s område, blev der i 2020 udbetalt næsten 800 millioner kroner i erstatning for arbejdsskader. Det er den højeste udbetaling blandt brancheområderne og langt mere, end der udbetales i industrien og byggebranchen.
– I den bedste af alle verdener burde pengene jo i stedet bruges til forebyggelse, så de ansatte ikke kom til skade, siger Maria Melchiorsen, som også peger på, at erstatningsbeløbene kunne være meget højere, da de især stammer fra fysiske arbejdsskader. Mens det er meget svært at få anerkendt psykiske skader, hvis de ikke handler om vold.
Forbundssekretæren understreger, at det selvfølgelig er umuligt helt at undgå arbejdsskader, så derfor er det nødvendigt med et stærkt arbejdsskadesystem som det danske. Men selv om det i store træk fungerer, er der også plads til forbedringer.
– Desværre er arbejdsskadesystemet mest gearet til fysiske sygdomme. Det er alt for svært at få anerkendt psykiske arbejdsskader i dag. Det betyder desværre, at det meget høje tal for erstatninger vi ser, kunne have været endnu højere, siger Maria Melchiorsen.
Hun fortæller, at alle erfaringer viser, at virksomheder, som satser på bedre arbejdsmiljø, også hurtigt og effektivt kan nedbringe arbejdsskader.
Sygefravær svarer til 22.500 fuldtidsstillinger
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) skriver, at 300.000 danskere hvert dag udsættes for hårdt fysisk arbejdsmiljø. I 2019 havde hver eneste lønmodtager i gennemsnit ni sygedage, og der blev samme år registreret 42.000 arbejdsulykker.
Der er derfor rigeligt at hente ved at investere i bedre arbejdsmiljø, fremgår det af en undersøgelse foretaget af Analytics Squared for FH.
Undersøgelsen viser, at hele 28 procent af alt sygefravær blandt lønmodtagere i Danmark skyldes dårligt arbejdsmiljø. Og for sygefravær på over tre uger er dårligt arbejdsmiljø skyld i hele 41 procents fravær. Ved at forbedre arbejdsmiljøet kan især det længerevarende sygefravær bringes betragteligt ned, og det vil kunne øge beskæftigelsen med 22.500 fuldtidsstillinger.
FH har fremlagt 17 konkrete forslag til, hvordan man kan sikre et sundere arbejdsmiljø på danske arbejdspladser.
Blandt forslagene er en fast bevilling til Arbejdstilsynet (AT), der har lidt under mere end 10 års konstante nedskæringer. FH mener, at bevillingen til AT fra 2023 øges med 100 millioner kroner om året til kontrol med arbejdsmiljø.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
