STARK bryder sympatikonflikt
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) foreslår, at langt flere voksne i alderen 40-60 år skal have ret til at tage voksen- og efteruddannelse, end det sker i dag. Det gælder både uddannelse til nye opgaver i det job, vedkommende måske allerede har, eller uddannelse til et sporskifte til et helt andet fag.
Med en stigende pensionsalder mener FH, at det er nødvendigt, især for nedslidte, der ikke kan være i det samme job, indtil de skal pensioneres.
FH præsenterede sit forslag i forbindelse med Lønmodtagernes Topmøde 2022, der fandt sted tirsdag den 24. maj. Blandt andet skal det være muligt at tage en gratis uddannelse, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Under uddannelsen vil man få et forsørgelsesgrundlag, der svarer til 110 procent af dagpengesatsen, så det kan betale sig for folk at efteruddanne sig. 110 procent af dagpengesatsen svarer til cirka 21.000 kroner om måneden før skat.
– Det her forslag skal være med til at sikre, at færre lønmodtagere bliver nedslidt i det job, de har, og at medarbejderne har de kompetencer, der efterspørges på et konstant omskifteligt arbejdsmarked. Herved er vi også med til at sørge for, at flere end i dag får et godt og sundt arbejdsliv, siger Lizette Risgaard, formand for FH, og tilføjer:
– Vi har brug for, at flere – også i en moden alder – kan skifte spor i arbejdslivet til andre jobområder. Det kan være godt for den enkelte, som undgår at blive nedslidt i det job, man måske har haft fra helt ung, eller fordi ens jobfunktion bliver udfaset, for eksempel på grund af den grønne omstilling.
Hvad er en VEU?
VEU står for voksen- og efteruddannelse og er jobrettede uddannelser. Målet med dem er at få folk, der enten er arbejdsløse eller ude af stand til at beholde deres nuværende arbejde for eksempel på grund af nedslidning, til at efteruddanne sig til andre job, som der er mangel på på arbejdsmarkedet.
Som det ser ud nu, kan man få en VEU-godtgørelse, hvis man tager kurser, der ligger indenfor ens normale arbejdstid. Det er en form for tilskud, så man har råd til at tage sin efteruddannelse. Hvis man er kommet på efteruddannelse, mens man allerede har et job og får løn, for eksempel hvis man skal opkvalificeres indenfor sin nuværende stilling, så kan ens arbejdsgiver få tilskuddet.
På trods af de nugældende regler har VEU-aktiviteten gennem adskillige år været dalende for alle lønmodtagergrupper, og det er velkendt, at kortuddannede, som ofte har det største behov for VEU, efter- og videreuddanner sig mindst. Ifølge FH faldt brugen af VEU med cirka 30 procent fra 2014/2015 til 2019/2020.
I dag bruger samfundet langt hovedparten af investeringerne i uddannelse først i livet. Kun 2½ procent bruges på uddannelse af personer over 45 år. Det er den udvikling, FH ønsker at vende.
– Vi kan og skal altså ikke ’bare’ arbejde, til vi er i 70’erne uden at få opdateret det, vi kan eller lære noget nyt. Derudover er der også personer, som er fysisk eller psykisk nedslidte i de job de har, inden de fylder 60 år, at de har brug for at skifte spor til noget helt andet. Og for fagbevægelsen er det vigtigt, at det kan ske på et økonomisk grundlag, der ikke spænder ben for lysten til at efter- og videreuddanne sig, siger Lizette Risgaard.
VEU skal nytænkes, mener arbejdsgiverne
– Det er bekymrende, at AMU, der især bruges til efteruddannelse af ufaglærte og faglærte, ikke spiller en større rolle. Jeg er overbevist om, at det skyldes, at AMU er blevet for bureaukratisk, er for ufleksibelt og ikke i tilstrækkeligt grad opfylder arbejdsgivernes og medarbejdernes behov, siger uddannelses- og integrationschef hos Dansk Arbejdsgiverforening Jannik Bay.
Dansk Arbejdsgiverforening mener, at man skal gentænke den måde, man sender sine arbejdere til efteruddannelse på. AMU er navnet på de kurser, man kan efteruddanne sig i, og står for arbejdsmarkedsuddannelser. Jannik Bay mener, at konsekvensen af det dårlige AMU-system bliver, at virksomhederne sender deres arbejdere på interne kurser i stedet, fordi man her kan have mere fleksibilitet og målrettet indhold.
Dansk Industri og Dansk Erhverv har talt imod FH’s forslag om at hæve SVU (Statens voksenuddannelsesstøtte), fordi de er bange for, at flere vil flygte fra de offentlige og private erhverv, hvis de får flere penge for at uddanne sig.
Det synspunkt er for Nanna Højlund fra FH fuldstændig uforståeligt.
– Ligesom deltagerbetalingen er en barriere for, at den enkelte deltager i videre- og efteruddannelse, så kan et manglende forsørgelsesgrundlag under uddannelse være en barriere. Voksne mennesker med faste udgifter, familie og andre forpligtelser, fravælger videre- og efteruddannelse, hvis de ikke kan få kompensation for “tabt” løn i forbindelse med VEU – det er logik. Derfor forstår jeg heller ikke, at Dansk Industri og Dansk Erhverv vender tommelfingeren nedad til vores SVU-forslag, som jo netop sikrer medarbejdere et vist forsørgelsesgrundlag, mens de dygtiggør sig gennem videregående VEU, skriver Nanna Højlund i et debatindlæg.
Bred politisk opbakning
Ved Lønmodtagernes Topmøde den 24. maj 2022 oplevede FH stor politisk opbakning til forslaget fra Folketingets syv største partier. Især regeringspartierne var positivt stemt over FH’s forslag og så det som helt essentelt at investere mere i voksen- og efteruddannelse. Oppositionen var til dels positive overfor forslaget, men mente dog, at investeringerne i VEU ikke skulle finansieres gennem højere skatter, sådan som FH har foreslået.
Jacob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, udtalte på topmødet, at “vi skal understøtte det med at skifte spor. Vi vil se færre 25-års jubilarer i fremtiden, fordi vi på godt og ondt er blevet mere troløse over for arbejdsgivere.”
Søren Pape Poulsen, formand for Konservative, kan godt se en pointe i at investere i bedre muligheder for sporskifte, så længe den er målrettet ud fra en konkret mangel på bestemte job på arbejdsmarkedet. Dog går han ikke ind for mere gratis uddannelse betalt af statskassen.
De kan få glæde af efteruddannelse
FH nævner forskellige eksempler på voksne danskere, der kan have glæde af retten til sporskifte:
- En 46-årig ufaglært baggagehåndteringsmedarbejder i Københavns Lufthavn, som efter 25 år i samme job med mange daglige tunge løft må erkende, at kroppen ikke kan holde til det arbejde i 25 år mere, ønsker at tage en uddannelse til faglært lastbilchauffør. Som erhvervsuddannelse for voksne kan uddannelsen i vejgodstransport gennemføres på cirka to år.
- En 48-årig bankuddannet ønsker på grund af automatisering og digitalisering af arbejdsgangene at skifte spor ved at tage en akademiuddannelse i finansiel rådgivning. Uddannelsen kan afvikles på 1-3 år på deltid.
- En 50-årig frisør, som på grund af mange års anvendelse af hårplejeprodukter, har problemer med hænderne, ønsker at skifte spor til pædagog. Pædagoguddannelsen tager tre og et halvt år.
- En 52-årig lastbilmekaniker ønsker efter 30 år i branchen at skifte spor for i højere grad at arbejde med, hvordan man udnytter, styrer og regulerer energien bedst muligt. VVS- og energiuddannelsen tager tre og et halvt år, men da han kan få merit, kan lastbilmekanikeren gennemføre uddannelsen på cirka to år.
Med FH’s forslag vil eventuel deltagerbetaling blive finansieret, og forsørgelsen under uddannelserne vil være mindst 110 procent af den højeste dagpengesats svarende til cirka 21.000 kroner om måneden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
