Forhandlingerne med de kommunale, regionale og statslige arbejdsgivere om nye overenskomster for 870.000 offentligt ansatte sætter for alvor ind her i det nye år.
Torsdag den 4. januar klokken 12.30 til 14.30 står fagligt aktive klar til at klappe de faglige repræsentanter ind til forhandlinger med arbejdsgiverne på det kommunale område.
“Oplev sammenholdet og vores fælles kampgejst. Vores område har brug for et løft af løn og arbejdsvilkår. Det sammenhold, der i 2018 skubbede til arbejdsgiverne, skal vi have frem igen. Kampen for ligeløn har medvind på cykelstien, så lad os give den et ekstra vindstød”, lyder arrangørernes opfordring på Facebook, hvor de lover et program med livemusik, talere, kaffe at varme sig på og god stemning.
På listen over talere finder man blandt andre Lasse Bjerg Jørgensen fra BUPL, Marianne Vilsbøll Jacobsen fra Kost og Ernæringsforbundet, Rasmus Hangaard Balslev fra Dansk Socialrådgiverforening og Nichlas Riise fra FOA Vestsjælland.
Initiativtager er ‘Skulder ved Skulder’, der beskriver sig selv som et aktivt fællesskab af fagforeninger fra hovedstadsområdet, som alle har kolleger ansat i det offentlige.
Samarbejdet har fungeret længe, men blev formaliseret efter overenskomstforhandlingerne i 2018 og har eksisteret siden.
Overenskomstforhandlingerne i 2018 bliver husket for opbygningen af et stærkt fagligt sammenhold på tværs af faggrupper blandt offentligt ansatte og mellem privat og offentligt ansatte. Og for et enormt stort fagligt engagement fra de ansattes side. Således oplevede de faglige forhandlere en hidtil uset opbakning, og traditionen med at klappe forhandlerne ind blev et fast indslag.
Helt anderledes forholdt det sig under forhandlingerne i 2022, hvor corona lagde en dæmper på de faglige aktiviteter.
Men nu er vi tilbage for fuld udblæsning, lover Skulder ved Skulder-samarbejdet, der allerede fredag den 5. januar er klar til igen at lufte de røde faner. Nu for at tage imod forhandlerne på det regionale område, når de går ind til de første forhandlinger med arbejdsgivernes repræsentanter.
“Det er vigtigt, at vi viser opbakning til vores forhandlere og viser modparten, at vi er klar. Vi dukker op med vores faner og gode humør”, skriver initiativtagerne på Facebook.
De private bakker op
Også ‘Arbejdere I Bevægelse’ er klar med opbakning til de offentligt ansatte. Det tværfaglige netværk inviterer således til nytårskur/fredagsbar den 19. januar klokken 17.
“Kom til fredagsbar og bliv klogere på #OK24. Der er billige fadøl og sodavand. Gratis mad, så længe der er mad”, lyder det blandt andet i invitationen.
Arbejdere I Bevægelse, der er uafhængig af den etablerede fagbevægelse, opstod i 2017 i forbindelse med de private overenskomstforhandlinger. Netværket tog under OK17 initiativ til en nej-kampagne mod det indgåede overenskomstforlig. Kampagnen gik stik mod anbefalingen fra fagbevægelsens topforhandlere, og OK17 var meget tæt på at ende i konflikt.
Netværket har siden 2017 vist sit værd, også imellem overenskomstforhandlingerne, og er kendt for at rykke hurtigt ud, når der viser sig problemer med løn og arbejdsforhold på en arbejdsplads.
Læs også
Inden overenskomstforhandlingerne for alvor går i gang, har eksperter været ude med deres bud på, hvordan de offentlige overenskomstforhandlinger falder ud.
Her har trepartsaftalen fra december en afgørende betydning. Som en modydelse for højere løn til udvalgte faggrupper blev det aftalt, at de kommunale og regionale overenskomstforhandlinger på FH’s område bliver afsluttet i Forligsinstitutionen, og at resultaterne bliver sammenkædet.
Sammenkædning er en juridisk bestemmelse i forligsmandsloven, som giver forligsmanden mulighed for at sammenkæde resultatet fra flere forskellige brancher og fagforbund til ét samlet mæglingsforslag.
På den måde bliver afstemningen kædet sammen, så det er det samlede afstemningsresultat blandt fagforbundene, som afgør, om det bliver et ja eller nej til overenskomstresultatet.
For at forkaste et mæglingsforslag skal et flertal af de afgivne stemmer stemme nej. Hvis den samlede stemmedeltagelse er mindre end 40 procent, så skal mindst 25 procent af de afgivne stemmer have stemt imod forslaget.
Kort fortalt betyder det, at de enkelte faggrupper ikke stemmer individuelt om deres overenskomst, men at de fleste store offentlige faggrupper stemmer sammen. Det minimerer på forhånd chancen eller risikoen for – alt efter temperament – at OK24 ender i konflikt.
– Det var ikke vores ønske, at der kom en sammenkædning ved overenskomstforhandlingerne i 2024 med i aftalen, men omvendt ved vi også, at trepartsaftalen og overenskomsterne i forvejen i høj grad var smeltet sammen i forhandlingsrummet, og at situationen allerede var særlig, lyder det fra FH-formand Morten Skov Christiansen.
Han mener, at sammenkædningen stiller store krav til arbejdsgiverne, som skal sikre reelle forhandlinger og gode resultater for alle grupper, men også krav til fagbevægelsen om at stå sammen og sikre, at hele fællesskabet kommer med.
Lønmodtagerne:
- Forhandlingsfællesskabet (FF) forhandler på vegne af samlet cirka 558.000 kommunalt og regionalt ansatte. Formand og forhandlingsleder på det kommunale område er Mona Striib (formand for FOA). Forhandlingsledere på det regionale område er Mona Striib og Dorthe Boe Danbjørg (formand for Dansk Sygeplejeråd).
- Akademikerne er med i FF, men forhandler særskilt både med de kommunale og regionale arbejdsgivere. Forhandlingsleder er formand Lisbeth Lintz.
- Staten har cirka 190.000 ansatte, der bliver repræsenteret af Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). Topforhandler og formand er Rita Bundgaard (formand for HK/Stat).
Arbejdsgiverne:
- Topforhandler for de kommunale arbejdsgivere – Kommunernes Landsforening (KL) – er Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup Kommune.
- Regionernes forhandlinger sker med Heino Knudsen i spidsen. Han er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og socialdemokratisk regionrådsformand i Region Sjælland.
- Forhandlingerne på statens område varetages af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ved finansminister Nicolai Wammen (S).
– Det har vi vist før, og det er vejen til at få sikret alle lønmodtagere gode lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger, mener FH-formanden.
Treparten komplicerer OK24
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) har i december 2023 udgivet en rapport om forventningerne til OK24. I rapporten slår de to forskere Nana Wesley Hansen & Mikkel Mailand fast, at trepartsaftalen komplicerer forhandlingerne ved OK24. Også de kommer ind på betydningen af aftalen om at sammenkæde afstemningsresultaterne.
– De to ting er flettet sammen, og det vil også være svært for medlemmer at adskille dem, når de skal stemme om resultatet, siger Nana Wesley Hansen, der er lektor ved FAOS.
Nogle faggrupper har fået del i de ekstraordinære lønkroner, men vil ikke synes, at det er nok, eller at modydelsen er for høj. Andre faggrupper føler sig forbigået og forventer at blive tilgodeset ved forhandlingerne.
– Det øger selvfølgelig konfliktrisikoen. Men når det er sagt, så er der samtidig en stor vilje blandt parterne til, at det skal lykkes at lande noget, som medlemmerne vil stemme ja til, fordi det lykkedes at lande trepartsaftalen, siger lektoren.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
