Fagbevægelsens krav er alt for beskedne, de er et resultat af EU´s nedskæringer og privatiseringer. I stedet for tilpasning bør fagbevægelsen bruge sin styrke til at bekæmpe EU og NATO. det er ikke i arbejderklassens interesse at støtte udbytning og militarisme!
Hvem kommer til at danne ny regering efter folketingsvalget den 1. november?
Det går der nu en proces i gang for at afklare, og i dag fredag den 4. november tager Mette Fredriksen (S) på skift og efter størrelse imod de valgte partier. Hun har som såkaldt kongelig undersøger fået til opgave at afdække mulighederne for at danne en ny regering.
Uanset hvordan bogstavkombinationen ender, så har fagbevægelsen nogle helt klare forventninger til en ny regering.
Formand for 3F – Danmarks største fagforbund – Henning Overgaard mener, at vælgerne har sagt ja til Arne-pension og højere dagpenge og nej til topskattelettelser og forringelser i velfærden.
– Nu skal en ny regering vise, at den kan fortsætte den samme linje, som den regering, der lige er gået af. En linje, hvor man kæmper for lønmodtageren og styrker sikkerhedsnettet, siger han til Fagbladet 3F.
Arne-pensionen ser Henning Overgaard gerne udbygget og forbedret eventuelt, så det bliver muligt at træde tilbage fra arbejdsmarkedet fem år før pensionsalderen. I dag giver Arne-pensionen mulighed for at stoppe tre år tidligere.
Tvivl om dagpengeaftalen
Modsat Arne-pensionen, der er trådt i kraft, så gælder det samme ikke for den dagpengeaftale, som Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, DF og de Radikale står bag. Aftalen ideholder blandt andet et tillæg til dagpengene på 3.600 kroner om måneden i de første tre måneder af en arbejdsløshedsperiode.
Partierne blev enige om aftalen i juni måned, og den skal efter planen træde i kraft den 1. oktober 2023, men gør det kun, hvis en ny beskæftigelsesminister udsteder en bekendtgørelse om dagpenge-ændringen efter valget.
Kigger vi på mandatfordelingen ved valget i tirsdags, så fik partierne bag dagpengeaftalen tilsammen 86 mandater. Dermed er det ikke sikkert, at de højere dagpenge bliver til noget.
Samtlige blå partier – med undtagelse af Dansk Folkeparti – har tidligere meldt ud, at de er imod de højere dagpenge. Flere af de partier er klar til at rulle aftalen tilbage og sætte dagpengesatsen ned for de nyuddannede.
FH klar med forventninger
Også Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), hvor 3F er én af 65 medlemsorganisationer, er klar med sine forventinger til en kommende regering. Én af de vigtigste opgaver bliver at sikre uddannelse af faglærte nok til den grønne omstilling, påpeger formand Lizette Risgaard.
Og så bliver det vigtigt at tage hånd om problemerne med rekruttering i en presset offentlig sektor, så der er tilstrækkeligt med ansatte til at tage sig af det stigende antal børn og ældre.
“Derfor ligger en stor, vanskelig og dobbelt udfordring foran os. Vi skal både have flere faglærte og flere professionsuddannede. Og for at rette op på det skæve arbejdsmarked foreslår vi, at den kommende regering forpligter sig til at indkalde til trepartsforhandlinger om en national handlingsplan på hele uddannelsesområdet frem mod 2030,” skriver Lizette Risgaard i en blog dagen efter valget.
Hun foreslår konkret, at der afsættes 500 millioner kroner årligt til erhvervsskolerne, og at alle elever på erhvervsskolernes grundforløb 2 skal have elevløn frem for SU.
FH ser gerne et markant løft i voksnes muligheder for at uddanne sig senere i livet og eventuelt helt skifte erhverv.
En ny regering skal også holde hånden under dem, som i den nuværende krise rammes hårdt af prisstigningerne på energi og fødevarer.
Her spiller sikkerheden i tilfælde af arbejdsløshed en stor rolle, påpeger Lizette Risgaard.
Hun gentager FHs forslag om, at fremrykke aftalen om et tillæg til arbejdsløse dagpengemodtagere, så de allerede fra nytår får udbetalt ekstra 3.600 kroner pr. måned de første tre måneder.
Læs også
FH opfordrer til at fremrykke aftalen om forhøjede dagpenge til arbejdsløse
Som det sidste en kommende regering skal tage fat på, lyder det fra Lizette Risgaard:
“Og endeligt skal en kommende regering følge EU-rådets beslutning og indføre et solidaritetsbidrag for virksomheder med meget høj indtjening. Det gælder ikke mindst energisektoren. Det er både nødvendigt og retfærdigt. Og så skal skatten på de høje profitter føres direkte tilbage til de hårdt ramte husholdninger.”
Velfærdsfagene bløder
Hos Socialpædagogerne står ønsket om en ny pædagoguddannelse øverst på den nye regerings to-do-liste, skriver forbundet på sin hjemmeside.
Ligesom det er sært at tiltrække nye sygeplejersker til sygehusene, lærere til folkeskolerne og pædagoger til børnehaverne, så oplever Socialpædagogerne, at det er svært at tiltrække nok socialpædagoger på landets sociale tilbud. Hver femte nyuddannet socialpædagog har forladt faget igen efter to år og samtidig faldt optaget til pædagoguddannelsen igen i 2022.
En god pædagoguddannelse kan være én af vejene til at løse de aktuelle problemer med at ansætte socialpædagoger på fx bosteder og opholdssteder og sikre fremtidens velfærdssamfund, mener Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne.
– Det kræver en særlig faglighed at arbejde med voksne mennesker med udviklingshandicap, der fx kan have udadreagerende adfærd. Og det kræver stor viden om diagnoser og hjernens opbygning, når man arbejder med mennesker, der har komplekse sociale og psykiatriske problemstillinger. Vi kan ikke være bekendt at lade være med at give de mennesker støtte af en ordentlig kvalitet, siger Benny Andersen.
Hvor lang tid processen med at danne regering varer, er der ikke et entydigt svar på. Da Mette Fredriksen i 2019 dannede S-regeringen tog det 21 dage.
Tilbage i 1975 varede det 35 dage, inden en regeringskonstellation var på plads. I 1987 tog det blot to dage.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.