Da politikerne i Nordjyllands Regionsråd mandag holdt møde, var tilhørerpladserne godt besat med repræsentanter for forkellige faggrupper, der er ansat i regionen.
Blandt de fremmødte fagforeninger kan nævnes HK, Teknisk Landsforbund, Kost & Ernæring, Dansk Sygeplejeråd og FOA. De ville advare politikerne mod – blot tre måneder inde i 2023 – at vedtage en spareplan, der skærer 250 millioner kroner af regionens budgetter.
– Vi frygter jo, at de voldsomme nedskæringer går ud over både patientsikkerheden og personalets arbejdsmiljø, sagde Bente Yder, fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Regionshospital Nordjylland i Hjørring, til Arbejderen inden mødets start.
Advarslerne fra de bekymrede personalegrupper prellede imidlertid af som vand på en gås, og alle partier – Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Nye Borgerlige, SF, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten – endte med at stemme for spareplanen.
– I løbet af sidste år blev vi i Region Nordjylland tilført over 700 millioner kroner i covid-19-refusion. Det er midler, vi ikke får i år. Derfor er det vores pligt i Regionsrådet at sikre rettidig omhu og en økonomi i balance, lød regionsformand Mads Duedahls (V) forklaring på, hvorfor spareplanen er nødvendig.
Cirka halvdelen af nedskæringerne skal findes på Aalborg Universitetshospital (AAU) og Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Konkret forsvinder der syv akutsengepladser på AAU – en afdeling, hvor der i forvejen er travlt.
Færre senge, når der allerede i dag ligger patienter på gangene, og antallet af patienter stiger, hænger slet ikke sammen, mener Bente Yder.
Fra 2019-22 steg antallet af akutte patienter på sygehusene i region Nordjylland med 11.506. Det svarer til 32 om dagen, heraf alene 18 i Aalborg, hvor regionen nedlægger syv akutsengepladser.
– Hvor skal vi gøre af de patienter? Skal vi låse døren, når alle pladser er besat og så skrive alt optaget? Skal vi lade ambulancerne holde foran indgangen, til der er plads til patienterne? Kære Regionsråd, hvordan vil I sikre arbejdsmiljø og patientsikkerhed? Hvordan vil I sikre, at tingene hænger sammen ude i modtagelserne, lød nogle af de spørgsmål, som Bente Yder og Pia Jødal Næss-Schmidt, fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og bioanalytikere, sammen havde forberedt til politikerne.
Ud over færre akutsengepladser så sker der forringelser i børnemodtagelsen, der bliver skåret ned på kørsel med patienter, og udgifterne på vikarkontoen skal ned.
Ser man på vikarforbruget i Nordjylland, så steg udgifterne til eksterne vikarer fra 11 millioner kroner i 2017 til 41,5 millioner kroner i 2021. Alene første halvår af 2022 brugte Region Nordjylland 34 millioner kroner på eksterne vikarer.
– Intentionen om at spare på de dyre vikartimer har vi forståelse for, men vi tror bare ikke på, at det kan gennemføres. Afdelingerne bruger jo vikarer, fordi det er nødvendigt. De her nedskæringer gør det ikke nemmere at tiltrække fast personale, så der bliver også brug for vikarer lang tid fremover, mener Bente Yder.
I stedet for besparelser så hun hellere en investering i et velfungerende akutområde. Nu forudser hun, at den negative spiral fortsætter, hvor arbejdspres fører til opsigelser, som igen øger arbejdspresset på de tilbageværende, øger udgifterne til vikarer og koster ekstra i betaling for overarbejde.
Forkvinde for Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland, Christina Windau Hay Lund, var bekymret over forholdene i det nordjyske sygehusvæsen inden mandagens regionsrådsmøde. Efter mødet er bekymringerne på ingen måde blevet mindre.
– Når man vil spare så mange penge og lukke senge, selvom man ved, at der ligger patienter på gangene, så kan det kun betyde forringelser og større pres på de ansatte, siger hun til Arbejderen.
Forkvinden har svært ved at se, hvordan det skal lade sig gøre at sætte vikarforbruget ned, og hun efterlyser, at politikerne forholder sig til, hvorfor forbruget af vikarer er så stort, som det er tilfældet.
– Lige nu er man nødt til at bruge eksterne vikarer for at få hverdagen til at hænge sammen. Politikerne bliver nødt til at tage hånd om, at der mangler sygeplejersker, SOSU’er og meget andet sundhedspersonale, og så kigge på, hvordan man får gjort det mere attraktivt for det personale, der allerede er der, så de bliver i jobbet, siger Christina Windau Hay Lund.
Efter hendes mening er første skridt at give sygeplejersker en løn, der modsvarer deres indsats, opgaver, uddannelse og ansvar. det vil efter hendes overbevisning både kunne fastholde og tiltrække nye til faget.
Forholdene i det nordjyske sundhedsvæsen er nu på et niveau, hvor Christina Windau Hay Lund er kommet til følgende konklusion:
– Vores medlemmer går på arbejde for at gøre det, de er uddannet til, og de gør alt, de kan, under meget vanskelige betingelser. Men jeg må sige, at lagde jeg min forkvindehat væk, så ville jeg være bekymret for, om man som borger kan få den rette behandling, som tingene står i dag.
De bekymrede personalegrupper støttede sig til de bekymringer, som sygehusledelserne i første omgang havde indsendt til Regionsrådet. Her påtalte de risiko for patientsikkerheden, flere patienter på gangene, problemer med at overholde de kliniske retningslinjer og fjernelse af ikke bare senge i akutafdelingerne, men også personale.
Efter et møde med ledelsen i regionen ændrede sygehusledelserne imidlertid signal og understregede, at der ikke er risiko for, at besparelserne går ud over patientsikkerheden. Derfor følte samtlige partier fra Enhedslisten til Nye Borgerlige sig betryggede, skriver Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland på sin hjemmeside.
Flere partier vedgik, at sundhedsvæsenet er udfordret og presset. De efterlyste flere penge fra regeringen.
– Vi skal stå sammen og gå tilbage til baglandet for at få flere penge til sundhedsvæsenet, sagde Susanne Flydtkjær fra Enhedslisten.
Faggrupper delte en løbeseddel ud i forbindelse med regionsrådsmødet. Her skriver de, at den akutpakke, som SVM-regeringen har præsenteret, er utilstrækkelig. De faglige organisationer efterlyser, at regeringen finder yderligere penge, og forventer samtidig, at regionspolitikerne tager deres del af ansvaret.
Løbesedlen slutter med endnu et spørgsmål til regionsrådspolitikerne:
“I har det politiske ansvar – tager I også ansvaret, når det går galt?”
– Politikerne har et ansvar, og jeg forventer, at regionsrådspolitikerne er med til at kæmpe for det nordjyske sundhedsvæsen og vil være med til lægge pres på regeringen for at afsætte flere midler. Alt andet er uholdbart, mener Christina Windau Hay Lund.
Ifølge prognoserne så vil region Nordjylland mangle 1400 sygeplejersker i 2030.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Jens Voldby Crumlin
Enhedslistens optræden i forhold til nedskæringerne er skandaløs. De tror mere på sygehusledelsen end medarbejderne.
Deres musketered om fællesskab med de borgerlige partier har reduceret deres rolle til at være nyttige idioter for den neoliberale regerings smadring af det offentlige sygehusvæsen.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
