Ny retning i Vestafrika
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) var onsdag kaldt i åbent samråd af Folketingets Beskæftigelsesudvalg om de fortsatte problemer med asbest.
Inden samrådet sluttede, havde han lovet at indkalde Beskæftigelsesudvalget og kredsen bag asbestaftalen i 2018 til “kaffe i ministeriet” for at snakke eventuelt nye tiltag. Ministeren ville bede sine embedsmænd om straks at gå i gang i samarbejde med andre ministerier at få kigget på de otte forslag til et asbestfrit Danmark, som Blik- og Rørarbejderforbundet er kommet med. Og endelig afviste Peter Hummelgaard ikke skrappere sanktioner mod arbejdsgivere, der snyder og sætter ansattes helbred på spil.
Hvis vi ikke handler i den her situation, så er vi medansvarlige for, at der fortsat dør 300 mennesker om året.
Christian Juhl, Enhedslisten
Alvoren og farligheden ved arbejde med asbest blev tegnet op fra start af Christian Juhl, der er arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten og initiativtager til samrådet.
– Hvert år dør 300 personer på grund af asbestrelaterede sygdomme, selvom det er 40 år siden, at asbest blev forbudt i Danmark.
– Asbest er en satans dræber. Hvis vi ikke handler i den her situation, så er vi medansvarlige for, at der fortsat dør 300 mennesker om året. Vi er nødt til at få det stoppet.
En af forklaringerne er, at cirka hvert tredje hus i Danmark, som på et tidspunkt enten skal renoveres eller rives ned, indeholder asbest.
– Det vil sige, at bygningsarbejdere møder asbest meget ofte, og meget, meget ofte glemmer arbejdsgiverne at meddele dem, at der er asbest i huset, og at sørge for, at de bliver beskyttet imod det, forklarede Christian Juhl.
Et af de nyere eksempler er fra i sommer, hvor en arbejdsleder svindlede med prøveanalyserne og udsatte en flok håndværkere for asbest på en byggeplads ved Øster Søgade i København. Nogle af de håndværkere var mødt op som tilhørere til det åbne samråd sammen med andre kolleger, der ofte oplever asbest i forbindelse med deres arbejde.
Send dem bag tremmer
Christian Juhl spurgte Peter Hummelgaard, hvad man skal gøre ved de arbejdsgivere, som prøver at svindle og er ligeglade med deres ansattes helbred.
– Jeg vil gerne understrege – endda meget kraftigt – at det er rystende og dybt forargeligt at læse om, at nogen så bevidst snyder med asbestprøver og på den måde udsætter andre for alvorlig fare. Det er rent ud sagt noget svineri, lød det fra en tydelig indigneret Peter Hummelgaard.
Han mener ikke, at reglerne på området er til at misforstå. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejde med asbest i alle led planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ligesom det fremgår klart af reglerne, at der forud for ethvert arbejde skal gennemføres en forundersøgelse, for at fastslå om og hvor der er asbest.
– Vi kan ikke lovgive os ud af at forhindre arbejdsgivere i at spille hasard med de ansattes helbred, men vi kan sørge for, at sanktionerne er høje. Så jeg vil ikke afvise, at der politisk kan være behov for at skærpe sanktionerne yderligere overfor snyd og humbug. Det vil vi gerne drøfte yderligere, lovede Peter Hummelgaard.
Også beskæftigelses- og arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge fra SF mente, at det var på tide at trække en streg i sandet. Han påpegede, at arbejdsmiljøloven er al for lempelig i forhold til straffeloven, når det handler om at udsætte andres liv for fare.
– Når en arbejdsgiver udsætter sine ansatte for asbest, svarer det til at pille ved bremserne på deres biler for så at sende dem ud på motorvejen. Der skal være meget strengere straffe. Jeg tror først, de tager det her alvorligt, hvis de risikerer en tur bag tremmer, sagde Karsten Hønge.
Vejen mod et asbestfrit Danmark
Christian Juhl ville gerne vide, hvordan ministeren ser på de otte forslag i “Vejen mod et asbestfrit Danmark”, som Blik- og Rørarbejderforbundet er kommet med, og om ministeren ville tage nye initiativer?
Her svarede Peter Hummelgaard, at han så samrådet som en god anledning til at gøre status på implementeringen af asbestaftalen fra 2018, som bygger på 20 anbefalinger fra arbejdsmarkedets parter i arbejdsgruppen om asbest. Anbefalinger som, han er overbevist om, vil virke.
– Men det er nødvendigt at gøre endnu mere, medgav Peter Hummelgaard.
Blik- og Rørarbejderforbundet har afleveret otte konkrete anbefalinger til folketingspolitikerne:
- Nedsæt asbest-arbejdsgruppe 2.0.
- Opret nationalt register for udsættelse for asbest.
- Definér asbest som særligt farligt arbejde.
- Vejledning om asbest ved køb af bolig.
- Styrk Arbejdstilsynets hjemmel.
- Styrk efteruddannelsen.
- Stil krav til saneringsvirksomheder.
- Forbyd indkapsling.
Udspillet fra Blik- og Rørarbejderforbundet er blevet afleveret til alle Folketingets sundheds-, beskæftigelses- og
boligordførere i maj måned 2021.
Han takkede Blik- og Rørarbejderforbundet for deres indsats og for mange interessante forslag til nye initiativer, der “bærer præg af et højt ambitionsniveau”, som “går på tværs af flere ministerområder”, og som “vil have væsentlige økonomiske konsekvenser for både erhvervsliv og husejere.”
– Når det gælder forslagene fra Blik- og Rørarbejderforbundet, er der derfor behov for – i samarbejde med andre ministerier – at få kigget på de enkelte forslag og vurderet dem nærmere. Det arbejde vil jeg i dag bede mine embedsmænd om at gå i gang med, lød det fra ministeren.
Når vurderingerne ligger klar, vil Peter Hummelgaard orientere asbestforligskredsen, arbejdsmiljøforligskredsen og Beskæftigelsesudvalget.
Arbejdsgruppe 2.0
Et af forslagene fra Blik- og Rørarbejderforbundet går på at nedsætte en ny arbejdsgruppe 2.0, som kan tage fat, hvor arbejdsgruppen fra 2018 slap. Men modsat arbejdsgruppen i 2018 skal den nye arbejdsgruppe ikke begrænses af, at eventuelle nye initiativer skal være omkostningsneutrale, ligesom det bør være muligt at komme med anbefalinger til andre ressortområder eksempelvis Transport- og Boligministeriet, mener fagforbundet.
Christian Juhl er enig:
– Det her kommer til at koste penge, men vi bør ikke gå fra samrådet i dag, uden at vi lover hinanden, at vi nedsætter en ny asbestarbejdsgruppe 2.0.
– Jeg vil bede om, at du ikke bare kontakter de andre ministerier, men siger okay, vi laver et forløb, hvor vi simpelthen giver tilsagn om, at vi tager udgangspunkt i forslagene fra Blik og Rør, så vi kan komme videre.
Er det farligt?
Afledt af sagen i Øster Søgade mente Christian Juhl også, at der er behov for at stramme op på reglerne i forhold til myndighedsindsatsen:
– Arbejdstilsynet gav i første omgang et påbud, men fordi håndværkerne havde indstillet arbejdet og nægtet at arbejde, før de havde fået vished om, hvorvidt der var asbest eller ej, så konkluderede Arbejdstilsynet, at de desværre ikke kunne konstatere, at det var farligt at arbejde på stedet.
– Her må vi have nogle andre regler, og vi må også have nogle skrappere regler for at dømme de folk, der laver så grov svindel, som arbejdslederen på pladsen. Han blev heldigvis fyret, men det er ikke nok.
Peter Hummelgaard sagde, at han havde bedt Arbejdstilsynet om at se på muligheden for at lave et specialtilsyn i relevante brancher, hvor der er risiko for at blive udsat for asbest:
– Det kan for eksempel være indenfor VVS-branchen, fordi vi ved, at asbest tilbage i tiden har været brugt til blandt andet at isolere rør og i fliseklæb. Det forslag vil jeg tage forbi arbejdsmiljøforligskredsen og asbestforligskredsen.
Forbud siden 1988
I Danmark har asbest været forbudt at anvende i byggeriet siden 1988, men alligevel er problemerne med asbest langt fra forsvundet.
Asbest blev tidligere brugt i masser af byggematerialer, så som tagplader, fliseklæber og rørisolering. Ifølge Blik- og Rørarbejderforbundet kan man i dag finde asbest i hele 71 forskellige komponenter i danske bygninger, og derfor er det ofte håndværkere, som støder på asbesten, eksempelvis i forbindelse med renoveringsopgaver.
Asbestfibre er farlige at indånde, fordi de hober sig op i kroppen. I håndværkerkredse kaldes asbest for den snigende dræber, fordi der kan gå årtier, før konsekvenserne af indånding viser sig i form af lungesygdomme eller forskellige former for uhelbredelig kræft.
Kræftens Bekæmpelse anslår, at omkring 300 personer hvert år dør af asbestrelaterede sygdomme.
Læs også
Fagligt
Plan for opgør med asbest
Blik- og Rørarbejderforbundet kræver et opgør med den usynlige dræber – asbest
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
