Den 1. april er der fælles opstart af “Nej til OK23”-initiativ
Er du utilfreds med resultaterne af OK23, så opfordres du til at møde op i Fredericia den 1. april, hvor nej-sigere på tværs af fag mødes for at aftale fælles aktiviteter for et nej.
FOTO: Privat
De her håndværkere har besluttet sig for at stemme nej til OK23.
Onsdag fremlagde Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening en fælles mæglingsskitse, og dermed bevæger de private overenskomstforhandlinger sig ind i den afsluttende fase – medlemmernes afgørelse. Afstemningen om de nye overenskomster starter den 29. marts.
Som altid er der forskellige holdninger til de forhandlede resultater, og lørdag den 1. april samles kritikerne for at starte initiativet “NEJ til OK23”.
Mødet foregår i Fredericia, og blandt indbyderne er faglige klubber, arbejdspladser, branchegrupper, bestyrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter fra arbejdspladser og fagforeninger.
– Der er jo mange forskellige begrundelser for at sige nej, som typisk udspringer af det fag, man selv kommer fra. Formålet med at mødes er at sikre et så effektivt og stort et nej som muligt, forklarer Jonas Brynnum, der er blandt initiativtagerne.
Han er faglig aktiv tømrersvend fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København, hvor byggegruppen og flere af de faglige klubber anbefaler at stemme nej.
Jonas Brynnum mener, at de faglige rettigheder er under angreb fra flere kanter, og han begrunder sin holdning og sin afvisning af overenskomstforliget på byggeområdet, som han selv bliver omfattet af, på følgende måde:
– For mig er afskaffelsen af store bededag, uden at vi bliver kompenseret, grund nok i sig selv. Vi skal ikke arbejde mere, men mindre.
– Forhandlingerne er foregået i en tid med høj beskæftigelse, og mange virksomheder har scoret enorme profitter. Det har været den mest gunstige forhandlingssituation i årevis, og hvis ikke vi denne gang skulle have del i de overskud, hvornår skal vi så?
Mødet afholdes lørdag den 1. april kl. 10-14 i Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia
Foreslået dagsorden:
1. Velkomst
2. Debat og vedtagelse af fælles udtalelse
3. Valg af talspersoner for initiativet
4. Vedtagelse af fælles aktionsdage
5. Oprettelse af facebookside
6. Tak for i dag
Den københavnske tømrersvend mener, at de faglige forhandlere har forpasset en oplagt mulighed og i stedet efterladt de privatansatte med en usikkerhed om, hvorvidt deres realløn overhovedet er sikret på grund af inflationen.
– Jeg tror på, at vi kan konflikte os til mere. Alle snakker om den danske model, og det er anerkendt, at man kan bruge konflikt som et helt legitimt våben i en overenskomstsituation. Et værktøj, der ikke bliver brugt, bliver sløvt, lyder det fra Jonas Brynnum.
Sidst de private overenskomstforhandlinger endte i storkonflikt var i 1998. Da nedlagde 450.000 privatansatte arbejdet, men blev stoppet efter 11 dage med et lovindgreb af den socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen-regering.
For snæver økonomisk ramme
Gert Skov Rasmussen, formand for byggegruppen 3F Vejle, er medindkalder til mødet. Han fortæller til Arbejderen, at gruppen anbefaler 1500 medlemmer at stemme nej, når resultatet af overenskomstforhandlingerne sættes til afstemning:
– Vi tror såmænd nok, at Claus og Palle har fået det ud den økonomiske ramme, som de kunne, men vi synes, at rammen er for tynd.
Claus og Palle er 3F’s topforhandlere Claus von Elling og Palle Bisgaard. Med den økonomiske ramme hentyder Gert Skov Rasmussen til industriforliget, der som det første store overenskomstområde faldt på plads den 19. februar.
Bestyrelsen i 3F Vejles byggegruppe er heller ikke “særlig imponeret” over de 25 kroner, som er forhandlet hjem til de udenlandske kolleger i form af et boligtillæg. Det præsenteres som et “nybrud” i kampen mod social dumping, forstået som underbetaling og udnyttelse af udenlandske håndværkere.
– Her får fagforeningen endnu en opgave at kontrollere. Nej, så havde det været meget bedre at hæve lønnen til alle med 15 kroner i timen. Vi har jo stadig en del folk, der sidder på de små gravemaskiner og kun får mindstelønnen. Nu bliver de ladt i stikken. Med en generel hævelse af mindstelønnen kunne vi have hjulpet de af vores medlemmer, der er lavestlønnede, mener Gert Skov Rasmussen.
Han peger på endnu et punkt, der er blevet diskuteret blandt medlemmerne i Vejle og især dem, der arbejder på akkord. Hvor de tidligere fik fuld løn under forældreorlov, så ryger de ned på 225 kroner i timen.
– Det er langt fra fuld løn for akkordfolkene, og vi havde ellers fuld løn under sygdom og barsel som et af vores krav til OK23, siger Gert Skov Rasmussen.
Hvor mange, der tager turen fra Vejle til Fredericia på en lørdag, tør han ikke gætte på, men invitationen vil “blive sendt rundt” og lagt op på fagforeningens facebookside.
DEF Ungdom
Som det foreløbig eneste ungdomsforbund anbefaler Dansk El-Forbunds Ungdom (DEF Ungdom) at stemme nej til OK-forliget.
De unge elektrikere havde højere løn og lærlinges ret til at deltage i akkordarbejde blandt OK-kravene. Også løn under barsel og bedre barselsvilkår til lærlinge stod på listen, fortæller Njord Fomsgaard Kvistgaard, formand for DEF Ungdom, til Arbejderen.
Han har sat sit navn på som medinitiativtager til mødet i Fredericia, og han regner med, at de kan bidrage med et ungdommeligt og frisk pust.
– Man kan spørge, om der bliver tale om en reallønsfremgang, når man snakker om lønstigning på otte procent over to år, siger han og fortsætter:
– Vi gik til forhandlingerne for at få løn under barsel, som svendene får, men det vil arbejdsgiverne ikke give. Det, synes vi, er ikke fair, når der er kommet gode aftaler for svendene, så derfor anbefaler vi at stemme nej.
Det er også både unfair og usolidarisk, at elektrikerlærlinge under 18 år ikke får indbetalt til pension, mener Njord Fomsgaard Kvistgaard.
Elektrikerlærlingene går mod anbefalingen fra deres egen forbundsledelse, og de får da heller ingen penge til at lave nej-aktiviteter for. Det skal imidlertid ikke forhindre dem i at slå et slag for så mange nej-stemmer som muligt.
– Lige nu overvejer vi at lave en kondom-kampagne under sloganet: “En lærling kan også have held i sprøjten”. Vi har møde i landsudvalget på lørdag, og så beslutter vi konkret, hvad vi gør, slutter Njord Fomsgaard Kvistgaard.
3F Aarhus Rymarken
Henning Skovgaard Hansen er relativ ny formand for cirka 1600 medlemmer af Industrigruppen i 3F Aarhus Rymarken. Også han har valgt at være medindkalder til “NEJ til OK23”-initiativet:
– Jeg håber da at hente noget inspiration med hjem fra mødet, men også at vi med vores forskellighed kan finde et fælles afsæt for at gå ud med en nej-anbefaling.
Han fortæller til Arbejderen, at den aarhusianske industrigruppes nej baserer sig, dels på manglende medlemsfordele i forliget og dels på usikkerheden om udfaldet af de lokale lønforhandlinger, der ligger indbygget i minimallønssystemet.
– Hvis DI var indstillet på at respektere minimallønssystemet, så var jeg nok ikke så skeptisk, men de seneste års erfaringer gør, at jeg har mine forbehold. Jeg kan jo høre fra flere af vores tillidsvalgte, at det er op ad bakke at hente penge lokalt. For mig er det afgørende, at når det går godt i virksomheden, så skal de punge ud, ligesom vi skal holde igen, når der er problemer.
Erfaringerne fra 3F Rymarken viser, at selv når det går godt, så har arbejdsgiverne mange argumenter for at holde på pengene.
Invitationen til opstartsmødet den 1. april er sendt ud til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og fagligt aktive, der er opfordret til at sprede det på deres arbejdspladser.
Langt mellem nej-sigerne i HK
Jakob Nerup er bestyrelsesmedlem i HK Privat, hvor han er en enlig nej-stemme. Han har skrevet sig på som medindkalder af stem nej-initiativet.
-Jeg synes jo, at der er brug for at nuancere opfattelsen af det her som århundredets resultat, hvilket er den udbredte opfattelse i HK, især blandt forhandlerne og toppen i forbundet.
Han fortæller, at stemningen i HK helt generelt går på, at der er forhandlet nogle rigtig gode aftaler hjem.
– Det er jeg så helt uenig i. Da kravene skulle udtages, var det afgørende, at de nye overenskomster som minimum skulle sikre medlemmernes realløn. Det er der ingen af de forlig, der er lavet, der garanterer.
– Skal jeg oversætte resultatet, så får de fleste nogenlunde sikret reallønnen i 2023, men prisudviklingen og inflationen næste år kan vi jo kun gætte om. Og så er der slet ikke nok til at indhente det enorme tab i realløn, som lønarbejderne har haft fra 2021 til 2022. Det betyder altså, at en stor del af lønarbejderne må æde et permanent reallønstab, konkluderer Jakob Nerup.
– Ret beset er HK’erne kun sikret to procent om året. Man overlader HK’erne til individuelle forhandlinger, hvor de kan se langt efter lønstigninger.
Når det handler om slaget om store bededag, så kalder Jakob Nerup fagbevægelsens ageren for kyllingeagtig. Med afskaffelsen af store bededag blandede Folketinget sig direkte i overenskomsterne, men fagbevægelsen undlod at slå igen.
– Store bededag er skrevet helt ud af ligningen. Ingen af forligene forholder sig til den ekstra arbejdsdag, og generelt har krav om kortere arbejdstid eller flere fridage været totalt fraværende. Det trækker stort ned på det samlede resultat for forligene.
Flere nej-sigere kommer til
På facebooksiden “NEJ til OK23” kan man se, hvem der er medindkalder til mødet den 1. april.
Listen bliver løbende opdateret, men Faglig Industri 3F Aabenraa er eksempelvis ikke på listen, selvom branchebestyrelsen var blandt de første, der var ude og vende tommelfingeren nedad til industriforliget.
3F Aabenraa har cirka 3.000 medlemmer ansat på industriens overenskomstområde, og branchebestyrelsens beslutning er taget på baggrund af tilbagemeldinger fra de tillidsvalgte.
– De siger jo, at der mangler medlemsfordele, og så tror de ikke på, at de kan hente de lønstigninger ved de lokale forhandlinger, som skal til for bare at sikre reallønnen, fortæller afdelingsformand Brian Andersen til Arbejderen.
En nærliggende forklaring er, at i 2020 blev følgende tekst skrevet ind i Industriens Overenskomst § 22 stk. 2 og i Industriens Funktionæroverenskomst § 3 stk. 3.: “Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner eksempelvis de lønstigninger, der følger af eventuelle stigninger i Fritvalgs Lønkontoen i forbindelse med den individuelle lønvurdering.”
Siden har arbejdsgiverne således med overenskomsten i ryggen medregnet stigningen i fritvalgskontoen ved de lokale lønforhandlinger.
Ved OK23 har DI givet to procent på fritvalgskontoen og hævet arbejdsgivernes indbetaling til pension med to procent.
– Så det er da ikke svært at forestille sig, at arbejdsgiverne lokalt vil bruge argumentet om, at de allerede har betalt, mener Brian Andersen.
Kort tid til at stemme
Afstemningen om de nye overenskomster starter onsdag den 29. marts og løber til efter påske, så der er kort tid at løbe på, erkender Jonas Brynnum.
Han siger til afslutning:
– Man er velkommen til mødet, uanset om man repræsenterer en firmaklub, en brancheklub, en afdeling, om du er tillidsrepræsentant eller bare dig selv.
– Vi behøver ikke at være enige om alle grundene til at stemme nej, men hvis nej’et skal være effektivt, så tror jeg, vi er enige om, at vi skal samarbejde på tværs. Derfor håber jeg også, at det lykkes at samle kolleger på tværs af fag og brancher, og at vi sammen får aftalt nogle fælles aktiviteter for et nej til OK23.
Listen over medindkaldere til mødet den 1. april bliver løbende opdateret på Facebook.
Vil du også være medindkalder, så opfordrer Jonas Brynnum til at tage kontakt til initiativgruppen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.