Fagligt
Konflikt om udlicitering

Fagforening: Politikerne i Helsingør har medansvar for dårlige vilkår for rengøringsfolk

3F har indledt konflikt mod rengøringsfirmaet Renell. Firmaets ansatte har dårlige løn- og arbejdsvilkår og får i gennemsnit 23.000 kroner mindre i løn om året end kollegaer i branchen, der arbejder på en 3F-overenskomst. Mandag indkalder 3F Nordøstsjælland til demonstration for at råbe byrådsmedlemmerne i Helsingør op om deres ansvar, når de udliciterer opgaver i kommunen.