Det netop indgåede overenskomstforlig på statens område indeholder en lavtlønspulje på 11 millioner kroner. Puljen frigives den 1. april 2025 og skal, som navnet antyder, bruges til lønforhøjelser til de lavestlønnede grupper i staten – vel at mærke de faggrupper, der ikke blev tilgodeset ved trepartsforhandlingerne.
Puljen svarer til 0,01 procent af lønsummen pr. 31. marts 2024 – det vil sige lønsummen, inden nye lønstigninger på statens område træder i kraft – og den fordeles mellem organisationerne og forhandles i forbindelse med organisationsforhandlinger ved OK24.
Vi har hørt den ene forhandler efter den anden slå på, at lønnen var udhulet med 8, 9, 10 procent, og at vi derfor skulle have tocifrede lønstigninger. Det har vi så ikke fået.
Andreas Grubbe, TR på FGU i Skanderborg
I bilag til CFU-forliget kan man læse om den nærmere afgrænsning af personalegrupper og principper for udmøntning af lavtlønspuljen. Blandt de fag, der får gavn af lavtlønspuljen, nævnes: gartnere og gartneriarbejdere, rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere, ufaglært kontor- og IT-personale.
“Det er et krav, at puljen anvendes til forhøjelse af grundlønnen for de personalegrupper/klasser, der er nævnt i tabellen, dog således at der fortsat er en sammenhængende lønstruktur i den enkelte organisationsaftale. Fx kan det være nødvendigt at bruge noget af puljen på at fastholde forskelle mellem personalegrupper, der ligger tæt på de nævnte personalegrupper”, står der således i bilag E.
Mange af de omkring 10.000 3F’ere, der arbejder i staten, hører til blandt de nævnte lavtlønsgrupper og får dermed gavn af lavtlønspuljen, fremhæver formanden for 3F’s Offentlige Gruppe, Lydia Callesen. Hun har forhandlet på 3F’ernes vegne, og trods hendes forventninger om to-cifrede lønstigninger ved forhandlingernes start er hun glad for forliget, der alt i alt giver et økonomisk løft på 8,8 procent hen over to år.
– Jeg er rigtig glad for, at vi faktisk har udnyttet den økonomiske ramme bedst muligt, så der går rigtig meget til generelle lønstigninger. Der kommer for eksempel gode lønstigninger ret tidligt, allerede 1. april, udtaler Lydia Callesen til Fagbladet 3F.
Hovedelementer i forliget:
Løn:
- Den samlede lønramme er på 8,8 procent.
- 6,3 procent udmøntes i generelle lønstigninger den 1. april 2024 (4,83 procent), 1. april 2025 (1,27 procent) og 1. november 2025 (0,2 procent).
- 1 procent sættes af til ‘Andre formål’
- 1,1, procent går til ‘Skøn for reguleringsordning’
- De sidste 0,4 procent går til ‘Skøn for reststigning’
Lavtløn:
- Der afsættes 11 millioner kroner til at løfte de lavestlønnede i staten.
- Der er afsat 50 millioner til at løfte lønnen for særligt udsatte faggrupper – politiet og den lokale anklagemyndighed, retterne og kriminalforsorgen.
Fleksibilitet:
- Der etableres en opsparingsordning, hvor den valgfrie del af pensionsbidraget kan veksles til løn eller indbetales til opsparingsordningen.
- Ny aftale om opsparing af afspadsering og særlige feriedage til senere
afvikling. Opsparingen kan udgøre op til 15 dage i alt, og aftalen træder i kraft 1. april 2025.
Tillidsrepræsentanter:
- Der skal forhandles en tillidsmandsstruktur på institutioner med spredte lokationer og medarbejdergrupper over 100 ansatte.
Barsel:
- Barsel til fædre og medmødre øges med tre uger.
- Flerlingeforældre (forældre med to eller flere børn ved samme fødsel) får forlænget barsel med 13 uger til hver, under forudsætning af vedtagelse af ny barselslov.
- Soloforældre får ekstra 10 ugers barsel.
Andet:
- I slutningen af 2025 sker en ekstraordinær lønforhandling for blandt andet at håndtere en eventuel ubalance (positiv såvel som negativ) mellem den statslige og private lønudvikling.
Forliget faldt på plads søndag den 11. februar. Forliget er indgået mellem Finansministeriet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne.
Aftalen er 2-årig og gælder for cirka 190.000 statsansatte.
Du kan læse hele forligsteksten her.
Kilde: Finansministeriet
Michelle Jannie Vinther er 3F’er, tillidsrepræsentant for 20 rengøringsassistenter og 10 specialarbejdere ved Aalborg Kaserne. Også hun er umiddelbart tilfreds med OK-forliget.
– De 8,8 procent er mere, end jeg havde regnet med. Jeg havde tænkt, at det landede på omkring fem procent over to år. Jeg havde nok håbet på mere, men ikke forventet det, siger hun indledningsvis til Arbejderen og uddyber:
– Når mine forventninger ikke er højere, så er det, fordi vi ikke er blevet tilgodeset ved tidligere forhandlinger, og fordi vi heller ikke var blandt de faggrupper, der var udpeget til et lønløft ved treparten.
Tager man et kig på Lønstrukturkomitéens rapport fra juni 2023, så viser den, at de rengøringsansatte 3F’ere halter cirka 30 kroner bagud i timen. Det beløb bliver ikke indhentet med det indgåede forlig på statens område.
Den aftalte lønstigning inklusiv den automatiske reguleringsordning på tilsammen 5,9 procent svarer ifølge Michelle Jannie Vinther til, at hun og kollegerne den 1. april får mellem fem og 10 kroner mere i timen. For rengøringsassistenter og specialarbejdere, der har en startløn på rundt regnet 264.000 kroner om året, er det et tiltrængt løft.
Større skel mellem højt- og lavtlønnede
Spørger man Andreas Grubbe, der er tillidsrepræsentant på FGU i Skanderborg og medlem af sektorbestyrelsen i Uddannelsesforbundet, så er det statslige forlig ikke værd at juble over.
– Det var altså heller ikke denne gang, at det lykkedes at komme ud med en kronestigning. Det betyder, at afstanden mellem lavt- og højtlønnede endnu engang bliver øget, siger han beklagende til Arbejderen.
Uddannelsesforbundet, 3F og FOA er som de eneste gået til OK-forhandlingerne med et krav om kronestigning netop for at sikre, at alle, uanset hvor de er placeret på lønskalaen, får det samme beløb.
Pinlig lav pulje til lavtlønnede
Lønningerne som FGU-underviser ligger med en årlig grundløn på den anden side af 300.000 kroner, noget højere end lønningerne på Michelle Jannie Vinthers arbejdsplads, og Andreas Grubbe synes da også, at det er pinligt, at der kun er afsat 11 millioner kroner til 3F’erne og andre statsansatte, der står allernederst på lønstigen.
– Når pengene bliver fordelt, så er det jo nærmest småpenge, de får ud af det.
Andreas Grubbe og kollegerne i Uddannelsesforbundet havde nogle helt klare forventninger til OK24-forhandlingerne: Efterslæbet fra inflationen skulle hentes hjem, reallønnen skulle som minimum genoprettes og også gerne sikres i den nye OK-periode.
– I stort set alle de møder, vi har deltaget i op til forhandlingerne, har vi hørt den ene forhandler efter den anden slå på, at lønnen var udhulet med 8, 9, 10 procent, og at vi derfor skulle have tocifrede lønstigninger. Det har vi så ikke fået, konstaterer den midtjyske FGU-underviser og tilføjer:
– Det er ikke til at vide, om reallønnen er sikret, men de har da i hvert fald glemt, at der har været inflation, som har spist det hele op.
Reel forhandling?
Ud over manglende lønstigninger så mener Andreas Grubbe også, at selve forhandlingsprocessen er under al kritik.
– Vi har en finansminister, der, da forhandlingerne starter, siger, at loftet over lønstigninger på statens område er 8,8 procent. Så går man ind i forhandlingsrummet og foregiver, at man har svære forhandlinger, som så ender med at lande præcis på 8,8 procent.
– Jeg ved ikke, hvor meget reel forhandling, der så har været. Jeg synes mere, det ligner et regulært løndiktat fra statens side, og det er da vist ikke set tidligere, at finansministeren, flere måneder før parterne er færdige med at forhandle, afslører resultatet, slutter Andreas Grubbe.
Når vinterferien er overstået, skal han tilbage på arbejdspladsen og gennemgå forligsteksten med kollegerne, ligesom han skal nærlæse og diskutere forliget med FGU’s sektorbestyrelse i Uddannelsesforbundet.
Forliget på statens område danner rammen for de forhandlinger, der mangler at falde på plads på det kommunale og det regionale område.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
