Tyrkisk artilleriild har dræbt 9 civile og såret 26, der hyggede sig med picnics i det rurale Sydkurdistan (det nordlige Irak). Den tyrkiske besættelseshærs bombning af regionen har i stigende grad været rettet mod civile områder og har resulteret i mange dræbte civile.
Turister fra det centrale og sydlige Irak, der besøgte et populært picnic sted i Derkarê-kvarteret i Zaxo, var ofre for en spærreild af granater fra den besættende tyrkiske hær. Tyrkiet, som bombede sommerferiestedet i Perex-landsbyen i Derkarê-underdistriktet, i Zaxo-distriktet i Duhok-provinsen i Sydkurdistan, dræbte 9 lokale turister og sårede mere end 26 lokale turister.
Perex-landsbyen bruges ofte af turister fra de centrale og sydlige dele af Irak. Landsbyen Parex blev ramt af morter- og haubitsartilleri for tredje gang i juli.
Vi har altid advaret det internationale samfund om, at den tyrkiske stats operationer i området er årsag til ustabilitet og ødelæggelse. Den tyrkiske hær har brugt kemiske våben i dens aktioner, og manglen på reaktioner fra internationale organisationer og stater har opmuntret Tyrkiet til at udføre massakrer i området.
Tyrkiet har eskaleret deres angreb på Irak og Syrien, og fortsætter med at dræbe civile i begge lande. Denne her, nyeste, massakre af civile, hvor Tyrkiet har blod på hænderne, er uacceptabel og skal vises modstand.
Kurdistan National Kongres 20. juli 2022
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.