Kære kammerater, kære venner
Jeg vil gerne takke jer for jeres tilstedeværelse i dag ved denne særlige lejlighed, hvor vi fejrer 95-årsdagen for lederen af den cubanske revolution, Fidel Castro Ruz.
Det er ganske særligt, at der i denne symbolske park til minde om uforglemmelige folkelige ledere kan stå en sten, der tilfældigvis minder om den, der rent faktisk rummer Fidels aske på Santa Ifigenia-kirkegården i den stolte by Santiago … Santiago de Cuba.
Kammerat Fidel gjorde beskedenhed til et væsentligt træk ved sit liv, og hans personlighed gjorde ham til en af betydeligste mænd i vores tid i hele verden.
Dette træ, der vokser her, kan symbolsk sammenlignes med træet “Caguairán”, en botanisk art fra det østlige Cuba med ekstraordinær hårdhed, ideel til fremstilling af langtidsholdbare ting på grund af træets modstandsdygtighed. Ligesom dette træ byggede Fidel modigt og trodsig sammen med sit folk den nation, der i dag står fast på sin arv.
Efter at have undveget mere end 600 mordattentater og overvundet sygdomme forblev han som et evigt “Caguairán”-træ konsekvent indtil det sidste – for som han altid sagde: “Revolutionære forlader aldrig slagmarken”.
Fidels liv kan ikke reduceres til et par linjer. Hans permanente og uløselige bånd til folket, hans strålende talegaver, hans undervisning og dedikation var uden grænser, og Revolutionen har sat et uudsletteligt præg på Cuba og verden.
Uden revolution ville Cuba være, hvad det var engang, en Yankee-koloni med den sociale og menneskelige tragedie, som lande i vores region oplever. Det er det, kapitalismen tilbyder Cuba.
Fem år efter hans fysiske forsvinden husker vi den historiske leder af den cubanske revolution. En mand hvis ideer som patriot, revolutionær og antiimperialist rakte ud over hans egen tid og blev et eksempel på solidaritet, internationalisme og modstand.
Fidels rolle i Cubas historie vil være som José Martís på grund af den rigdom af ideer, værdier og principper, han efterlader som en arv for nuværende og kommende generationer af cubanske patrioter, netop på grund af en stålsat handlen til forsvar for værdighed, suverænitet, borgernes rettigheder, solidaritet og humanisme – uanset omkostninger – uanset prisen.
Cubanske revolutionære står over for nye trusler i dag. Trusler fra nogle, som tror, at de vil være i stand til at knække vores kamp for uafhængighed.
Imperiets strategi for at ødelægge Revolutionen er ikke blevet mindre aggressiv, selv midt i de barske omstændigheder som covid-19-pandemien skaber. Den jernhårde blokade, der har varet seks årtier, påvirker den cubanske befolkning, dens velfærd og deres levebrød. Den begrænser adgang til livsvigtige produkter, tjenester og medicin.
Konsekvenserne af de 243 stramninger af blokaden mod Cuba, som blev iværksat af præsident Donald Trumps regering på bare fire år med det formål at stramme den økonomiske belejring og afbryde alle vort lands indtægtskilder, har gjort det ekstreme svært for Cuba at skaffe sig indtægter og foretage finansielle operationer for at fremme handel, investeringer og opbygge samfundsvigtige produktioner.
Disse foranstaltninger er mere alvorlige end blot stramninger af blokaden. Det drejer sig om nye og ekstreme handlinger med pression og chikane. Den ekstraterritoriale håndhævelse af blokaden har nået hidtil usete niveauer af aggressivitet. Dens virkninger skader interesser og rettigheder i Cuba og andre lande – såkaldte tredjelande, som lider under konsekvenserne af denne grusomme og ulovlige politik.
Den amerikanske regering har opportunistisk udnyttet de vanskelige forhold, der er skabt af covid-19-pandemien. Blokaden er strammet med det formål at destabilisere Cuba, og Cuba gøres til kastebold i USA’s hjemlige valgkampe.
I denne tid er mit land offer for en mediekampagne som er del af en ukonventionel såkaldt fjerde-generationskrig, som USA’s regering fører mod Cuba. Der anvendes millioner på at udbrede et manipuleret billede af landets virkelighed og skabe international forvirring. Med dette formål appellerer USA til kræfter inde i Cuba om at skabe intern uorden, hvilket er direkte indblanding i Cubas indre anliggender.
Vi er efterfølgere af et heroisk folk og arvinger til en historisk generation, der lærte os at stå imod, kæmpe og sejre.
Vi cubanere ved, at der ikke ville være noget Cuba uden revolution. I Cuba er revolution lig med uafhængighed og suverænitet. Uden revolution ville Cuba være, hvad det var engang, en Yankee-koloni med den sociale og menneskelige tragedie, som lande i vores region oplever.
Det er det, kapitalismen tilbyder Cuba.
Det har vi undsluppet, og det vil vi fortsat undslippe med Revolutionen. I Cuba er revolution værdighed, derfor har vi stået imod og stået fast i 62 år.
Det er det, imperialismen og den internationale reaktion ikke tilgiver os: Beslutningen om aldrig at give op og ikke at give efter, sådan som Fidel lærte os.
Mange tak!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
