Whitewashing af folkemord
Sygeplejerskernes kamp for at hæve grundlønnen er på linje med bygningsarbejdernes kamp for at hæve mindstelønnen. Det er en fælles kamp for en retfærdig lønudvikling i samfundet.
Sygeplejerskernes formidable arbejdsindsats under coronaen kan ikke gøres op i penge. De sidste mange år har sygeplejerskerne ligeledes oplevet et stigende arbejdspres og forringelse af arbejdsforhold. Det kan bygningsarbejderne nikke genkendende til.
På trods af de høje vækstrater i byggeriet er det ikke lykkedes at hæve mindstelønnen samt at skabe ordentlige arbejdsforhold for vores tilrejsende kollegaer. Den skattefrie fortjeneste på boligspekulation afspejles ikke i den løn, vi og vores udenlandske kollegaer tjener.
Hvis EU-mindsteløn indføres, må vi tage medlemskabet af EU op til revision.
EU-parlamentets Beskæftigelsesudvalg har med et stort flertal indstillet forslag om at indføre én mindsteløn i alle EU-medlemslandene. Tyskland har haft lovbestemt mindsteløn på cirka 78 kroner i timen siden 2015. Der er blevet flere og flere fattige. Det er blevet almindeligt, at folk i arbejde samles ved mad- og tøjuddeling, fordi lønnen ikke rækker til husleje, mad og tøj.
Hvis det, sygeplejerskerne, bygningsarbejderne og andre lønmodtagere kan se frem til, er boliger, som vi ikke har råd til, arbejdsforhold, som vi bliver syge af, og utilstrækkelig sygepasning i fremtiden, så er det ikke noget, EU-mindsteløn kan forhindre, tværtimod.
Vi støtter derfor vores faglige organisationer, som siger: Nej til EU-mindsteløn og ja til den danske model.
Hvis EU-mindsteløn indføres, må vi tage medlemskabet af EU op til revision.
Den fælles kamp for en retfærdig lønudvikling fortsætter. Men uligheden i vores samfund er på trods af den danske model blevet større. Det er et samfundsproblem. Vi må på det kraftigste opfordre arbejdsmarkedets parter til at droppe fremtidige procentstigninger på lønudviklingen og satse på at hæve mindstelønnen, så den bliver til at leve af. Det er samfundssind.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
