Bidrager til folkemord
Der er store muligheder for fjernvarme og grøn omstilling.
Krigen i Ukraine og diktaturerne i de arabiske sheikstater har sat fart i ønsket om at blive uafhængige af usikker udenlandsk energi.
Der er et enormt pres for at finde vedvarende energikilder tæt på forbrugerne på grund af økonomien, men ikke mindst på grund af miljøet.
I Hillerød Fjernvarme arbejder vi på højtryk for at leve op til den grønne omstilling.
Det kræver, at vi planlægger, hvordan fjernvarmen kan udbredes, i takt med at vi finder vedvarende energi til erstatning for gassen.
Der dukker hele tiden nye muligheder op.
Indvinding af varme fra industri, indkøbscentre, rensningsanlæg og andre steder, hvor varmen går til spilde, ligger til højrebenet, og de tekniske muligheder forbedres hele tiden.
Varmekedler, som bruger strøm, når det er billigt, og lagertanke eller grundvandslagring til det varme vand er vigtige, fordi elproduktionen fra sol og vind svinger meget, og der er behov for at kunne bruge strømmen, når den er der.
Vi skal investere mange, mange millioner, men pengene kommer tilbage til forbrugerne på kortere og kortere tid, efterhånden som gas, flis og el stiger.
Solcelleparker på 100-200 hektarer kan levere enorme mængder af grøn strøm, som kan erstatte gas i produktion og opvarmning.
Hvis vi får en så stor solcellepark, er der mulighed for, at vi kan lave et PTX-anlæg til vores flisværk. PTX betyder, at man bruger elektricitet til at omdanne CO2 til metangas eller træsprit, som kan bruges i forbrændingsmotorer. På den måde fanger man CO2-udslippet fra flisen og bruger det en gang til i for eksempel fly, skibe eller lastbiler.
Nye teknikker til at udvinde varme fra store søer bliver udviklet og kan få betydning for for eksempel Nødebo og Fredensborg (Esrom sø).
Et firma arbejder med at lave briketter af hestemøg og dybstrøelse, som kan erstatte gas og træflis. Det er vigtigt at have reserver til de døgn, hvor der er særligt koldt, og man ellers må skrue op for gassen.
Den store, sikre varmekilde er geotermien, som henter varme tre-fire kilometer nede i undergrunden.
Vi har allerede kortlagt undergrunden i Nordsjælland, og der er masser af varmt vand, 60-80 grader.
Men projektet gik i stå, og det kan man jo ærgre sig over nu, hvor gas- og flispriserne stiger.
Interessen er dog stigende, og vi arbejder med at forberede et projekt, som kan blive til noget i løbet af tre-fire år. Hvis regeringen ændrer loven, så finansieringen bliver bedre, kan det betyde et stort ryk for geotermien i hele landet.
En vigtig del af arbejdet er at finde løsninger sammen med andre varmeselskaber. Når vi får geotermi, bliver der så meget varme, at der er til flere byer, så der skal planlægges forbindelser mellem de forskellige værker og net. Vestforbrænding er den største varmeproducent i vores område, og de kan levere helt op til Farum og Værløse. En ledning fra Farum til Hillerød, som blev lagt i 1995, kan genåbnes, så vi kan få sommervarme fra VFB – og sende varme den anden vej, når vi har overskud.
Vi undersøger, hvordan ledninger fra Hillerød mod Halsnæs, Fredensborg og Slangerup/Frederikssund kan lægges. Projekter som først kan blive til noget i løbet af en årrække, men som er nødvendige for at udnytte de mange forskellige varmekilder mest hensigtsmæssigt.
Som miljøforkæmper er det en meget spændende tid at være med i Hillerød Forsyning.
Vi skal investere mange, mange millioner, men pengene kommer tilbage til forbrugerne på kortere og kortere tid, efterhånden som gas, flis og el stiger.
For hver gang vi sparer CO2, sparer vi penge, og vi skal hverken betale for den grønne energi med rubler eller petrodollars.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
