Landet rundt
Solgte de post-marxistisk-leninistiske kommunistiske reformistpartier socialismen til fordel for lønstigninger til arbejderklassen og dens integration i kapitalismen og dens imperialistiske overbygning?
Lenin fastslog, at den unionistiske lønforhandlingsvej var perspektivløs, da arbejderklassen ved ensidig forfølgelse heraf og uden det komplementære socialistiske perspektiv for øje aldrig ville nå ud over materielle lønforbedringer. For at nå videre mod socialisme skulle arbejderklassen således transcendere ind i den politiske sfære.
Den universelle klimadiskurs burde føre til, at de vestlige politikere sadler om i deres tænkning.
Marx opererede som bekendt med begreber som fremmedgørelse og epi-fænomener som reifikation og fetischisme. Han accentuerede i forlængelse heraf begrebssentensen: at yde og nyde efter behov. Marx har således aldrig slået til lyd for, at arbejderklassens mål var at blive integreret i kapitalismens vækst, indkomst- og forbrugsræs. Det gjorde brushovedet Khrusjtjov ganske vist, da han lancerede, at Sovjet ville overgå Vesten i vækst, indkomst- og forbrugsdekadence. Og det kan klimaet som bekendt ikke holde til.
Den universelle klimadiskurs burde føre til, at de vestlige politikere sadler om i deres tænkning, således at den ligeledes universelle amerikanske drøm om opstigning til rigdom og dermed klimabelastende forbrug, som fastholder både politikerne og befolkningerne i en gensidig social anerkendelsesskruestik, omtænkes.
Hvis klimaforkæmperne, som stort set alle udgiver sig for at være, mener det seriøst med deres klimasnak, skulle de frem for at forfølge kapitalens krumspring med CO2-fangst og usikker deponering i økoundergrunden forfølge socialismeperspektivet, som er det realistiske kvanteskridt, der skal til for at vende skroget, det vil sige efterstræbe en tilstand, hvor der ydes og nydes efter behov, det vil sige nok er nok, hvilket jo også er fuldt i overensstemmelse med at leve i harmoni med den omgivende biosfære.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
