Der er en klar linje i bibliotekernes politik om en gradvis udfasning af kritisk litteratur, skriver Lars Ulrik Thomsen, som har rejst sag mod lederen af Esbjerg Bibliotek. Retssagen foregår den 21. september.
Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg19. september 2022 | 05:00
19. september 2022 | 05:00
Danmark blev medlem af EF i 1972 og af EU i 1993. Det har betydet afviklingen af sociale og demokratiske rettigheder i et omfang, som de færreste havde forestillet sig.
Vi oplever alvorlige problemer i sundhedssektoren på grund af mangel på personale, vi oplever det i uddannelsessektoren og i de pædagogiske fag.
Det er resultatet af en konsekvent politik, hvor man prioriterer finanskapitalens interesser frem for folkets.
Det ligger i hele EU’s grundlag med princippet om ‘prisstabilitet’, det vil sige, at den offentlige sektor kun må vokse inden for en meget beskeden ramme. Det betyder urimelige vilkår for de ældre, de syge, de handicappede og andre, der er fuldstændig afhængige af de offentlige bevillinger. Det betyder urimelige vilkår for det personale, der skal udføre opgaverne, og som belastes langt ud over det, der er rimeligt og forsvarligt.
I 2020 besluttede Esbjerg Bibliotek at bryde en indgået aftale fra 2004 om køb af ét styk af mine bøger. Sammen med DBC’s beslutning om at ændre registreringen betød det et dramatisk fald i antallet af solgte bøger til bibliotekerne.
EU betyder også privatisering af en lang række opgaver med det resultat, at vi har to af alting: To sundhedsvæsener, to skolevæsener, to ældreplejer, to hjemmeplejer og så videre.
Men det stopper ikke her. Hele vores biblioteksvæsen er delvis privatiseret, det vil sige, det styres ikke af det offentliges interesser, men af en bestyrelse, der har til formål at fremme en stabil og rentabel drift.
Det betyder, at de borgere, der er kritiske over for EU eller samfundsudviklingen, generelt bliver frasorteret i bibliotekernes indkøb af bøger eller af andet materiale.
Det har jeg oplevet på min egen krop, da DBC i 2017 stoppede med at registrere mine bøger på normal vis. Det skete efter 17 års udgivelser på normal vis. I begrundelsen fik jeg at vide, ”at mine bøger betjente sig af alternative fakta på linje med Donald Trump, og at den gruppe, som kunne have interesse i bøgerne, var meget beskeden.”
Det er et klokkeklart brud på bibliotekslovens § 2, der netop fremhæver, at bøger ikke må frasorteres på grund af deres politiske eller religiøse indhold. For ikke at tale om Grundlovens § 77, der fremhæver, ”at censur ingensinde kan genindføres!”
I 2020 besluttede Esbjerg Bibliotek at bryde en indgået aftale fra 2004 om køb af ét styk af mine bøger. Sammen med DBC’s beslutning om at ændre registreringen betød det et dramatisk fald i antallet af solgte bøger til bibliotekerne.
Denne bog, en ny udgave af Det kommunistiske Manifest, var indkøbt af Esbjerg Hovedbibliotek. Men ledelsen nægtede at registrere den.
Der er en klar linje i bibliotekernes politik om en gradvis udfasning af kritisk litteratur. Dermed beskærer man borgernes mulighed for at stille spørgsmål ved den førte politik, og man genindfører reelt den censur, der blev afskaffet med Grundloven af 1849.
Det er skandaløst i et samfund, som hævder at være demokratisk og give borgerne mulighed for at ytre sig og deltage i beslutningsprocessen. Derfor er den sag, jeg har rejst mod lederen af Esbjerg bibliotek, ved Retten i Kolding, både principiel og livsvigtig for demokratiet!
PS.: Retssagen foregår ved Retten i Kolding den 21. september klokken 9.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
Hjælp Arbejderen med at komme i mål med indsamling 2024
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Sagen om censur af mine bøger skal ses i en større sammenhæng, efterretningtjenesten udleverer oplysninger til NSA om danske statsborgere. Dermed forsøger USA at begrænse ytringsfriheden gennem censur af kritikere eller venstreorienterede. Der sker gennem kontakter til de store medier, trykte og elektroniske, som får et fingerpeg om at censurere kritikere. Det sker også som kontakter til arbejdsgiverne, for at forhindre dem i at få job hos virksomhederne.
I et brev af 7. september meddeler Retten i Kolding, at sagen er udskudt til den 19. oktober 2022. Den 15. september aflyser retten i en mail mødet den 19. oktober, uden at fastsætte et nyt møde. Jeg indgav min stævning mod Ann-Britt von Seelen, leder af Esbjerg Bibliotek i januar 2022,
derfor har rettens behandling af sagen karakter af at trække den mest muligt i langdrag.
Retsagen der oprindeligt var berammet til den 21. september, er nu flyttet til den 31. oktober 2022 kl. 13.00. Vær med til at forsvare ytringfriheden og mød op!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
