Helt enig. Det er ulykkeligt at mainstreammedierne har denne tryllebindende magt over folket.
Log ind for at svareMed sabotagen af Nord Stream 1 og 2, der finder sted og bringer os tættere på en stadig voksende konflikt, som når som helst kan brede sig til hele verden, har vi set medierne opfinde en virkelighed, en forfærdelig karikatur af de faktiske interesser. Denne tegneserieagtige analyse af begivenhederne forklarer ikke situationen og bringer lys over den, men omgår i stedet de faktiske interesser og mystificerer dem.
I løbet af de sidste par dage har vi kun hørt én fortælling, nemlig at Rusland må have saboteret deres egne rørledninger. Men hvilke beviser og begrundelser har medierne givet os for at fremsætte en sådan påstand?
Den første grund, de giver, er, at de hævder, at Rusland saboterede deres egen rørledning for yderligere at “fortsætte energikrigen” og stoppe overførslen af gas fra Rusland til Europa. Men da Rusland har stoppet gasstrømmen i Nord Stream 1 for flere måneder siden, og Nord Stream 2 aldrig blev taget i brug, er denne påstand i bedste fald tvivlsom og i værste fald et direkte bedrag. Hvis Rusland ønskede at stoppe gasstrømmen, skulle de blot dreje på en ventil og lukke den. Der var ingen grund til at sprænge deres egen infrastruktur i luften, som de har brugt milliarder af dollars på.
Her har vi et motiv. USA har investeret massivt i olieproduktion i de seneste årtier. For at denne investering kan betale sig, har USA brug for, at det europæiske marked bliver afkoblet fra muligheden for at importere billig olie og gas fra Rusland.
Den anden grund, som vi får, er, at Rusland sprængte sin egen infrastruktur i luften for at skræmme Vesten. At Rusland sprængte sin største kilde til magt og indflydelse over for Vesten for at skræmme Vesten er en fuldstændig absurd påstand, fordi det ikke giver nogen strategisk mening. Lande sprænger ikke deres egen kilde til indflydelse og magt i luften for at skræmme andre. Faktisk gav rørledningerne Rusland mulighed for at udnytte gas og olie i den kommende vanskelige vinter, hvilket ville have bragt Rusland i en særlig fordelagtig strategisk position. Begge forklaringer ligger inden for det utroværdige. At fremføre disse konspirationsteorier som sandhed er at fornærme vores intelligens.
Er det muligt, at der kunne være andre, der står bag sabotagen? Er der nogen, der ville have en økonomisk og politisk interesse i at sabotere Europas evne til at modtage olie fra Rusland? Hvad har USA at vinde ved en sådan sabotage?
I 2014 sagde Condoleezza Rice, USA’s tidligere udenrigsminister, følgende “Men nu er vi nødt til at have strengere sanktioner, og jeg er bange for, at det på et tidspunkt sandsynligvis bliver nødt til at involvere olie og gas. Den russiske økonomi er sårbar. 80 procent af den russiske eksport består af olie, gas og mineraler. Folk siger, at europæerne vil løbe tør for energi. Men russerne vil løbe tør for penge, før europæerne løber tør for energi. Og jeg forstår, at det er ubehageligt at påvirke forretningsforbindelserne på denne måde, men det er et af de få instrumenter, vi har. På lang sigt ønsker man at ændre strukturen af energiafhængighed. Man ønsker at blive mere afhængig af den nordamerikanske energiplatform, af den enorme mængde olie og gas, som vi finder”.
Her har vi et motiv. USA har investeret massivt i olieproduktion i de seneste årtier. For at denne investering kan betale sig, har USA brug for, at det europæiske marked bliver afkoblet fra muligheden for at importere billig olie og gas fra Rusland.
Biden havde også fremsat ildevarslende trusler vedrørende netop den rørledning, der blev saboteret: “Hvis Rusland invaderer…… , vil der ikke længere være nogen Nord Stream 2. Vi vil gøre en ende på det.” Da en journalist spurgte: “Men hvordan vil I gøre det, eftersom… projektet er under Tysklands kontrol?”
Biden svarede: “Jeg lover dig, at vi vil være i stand til at gøre det”.
Der er flere lande, der har en interesse i at afskære Tyskland fra Rusland. De vigtigste kandidater er Polen, Ukraine, Norge, Danmark, Frankrig, USA og Storbritannien.
Tyskland nærmer sig en energikrise denne vinter, og Rusland kunne have brugt rørledningen som et forhandlingsobjekt: “Hvis du trækker din støtte til Ukraine tilbage, tænder vi for gassen”.
Demonstranter og oppositionspolitikere har allerede taget dette slogan til sig, og støtten bag ideen vil kun vokse denne vinter. USA har allerede fordoblet sin eksport af naturgas til Europa i forhold til sidste år. Fra 2 milliarder kubikfod per dag til nu over 8 milliarder kubikfod per dag. Nord Stream-rørledningerne truede denne nye og utroligt indbringende situation.
Selv om vi ikke kan sige, hvem der har gjort dette uden en undersøgelse, er USA’s efterretningstjeneste tæt forbundet med alle disse landes sikkerhedsapparater og ville højst sandsynligt have givet grønt lys til dette.
I betragtning af nærheden til Danmark ville det være tåbeligt at antage, at det danske efterretningsvæsen ikke vidste besked om dette og ubevidst lod dette fartøj passere.
Den danske Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er tæt forbundet med den amerikanske efterretningstjeneste, og sabotagen blev udført i internationalt farvand kort fra Bornholm, samme sted som BALTOPS gennemførte undervandsdrone prøver tilbage i juni.
Vi må tænke kritisk, når medierne forsøger at gøre dette til et mordmysterium, hvor enhver, der antager at pege fingre ad andre end Rusland, bliver betragtet som konspiratorisk. Selv om vi ikke kan vide præcis, hvem der gjorde det, ved vi helt sikkert, hvis interesser det ville tjene.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
