Statsminister Mette Frederiksen har 29. oktober 2021 holdt tale i Udenrigspolitisk Selskab.
Ifølge Politiken 30. oktober 2021 betegnes denne tale – af formanden for Udenrigspolitisk Selskab Ulrik Federspiel – som “en tale, der står i lang tid som Mette Frederiksen-regeringens udenrigspolitik”.
I sin tale (www.stm.dk) siger Mette Frederiksen blandt andet:
“Læren af Afghanistan må i mine øjne aldrig blive, at vi skal engagere os mindre. Tværtimod. Den eneste måde at sikre vores demokrati og danske værdier på – Danmarks tryghed og sikkerhed – er at tage ansvar.”
“Det er godt for Europa, at USA engagerer sig i Asien. Det er i vores helt klare fælles interesse.”
Om USA’s engagement i Europas sikkerhed: “Der skal ikke være et A4-ark mellem Europa og USA.”
Med sin deltagelse i krigene i Afghanistan, Irak og Libyen har Danmark delvist medansvar for nævnte drab og humanitære katastrofer.
Mette Frederiksen vender flere gange i sin tale tilbage til, at et kodeord for Danmarks internationale engagement skal være at turde “lægge hånden på kogepladen og tage det nødvendige ansvar – også militært.” “I udenrigspolitik er det ikke nok at tro og håbe. At have modet til at handle er afgørende. Også når det er svært.” Flere gange i sin tale advarede Mette Frederiksen mod naivitet fra Danmarks side.
Jeg føler mig dybt foruroliget af at se den danske regerings udenrigspolitik udtrykt som beskrevet ovenfor. Jeg har længe været klar over, at Danmark nu i mange år har været lydig og ukritisk vasal til USA, men at se vores statsminister udtrykke sig så bombastisk om vores tilhørsforhold til NATO og vores solidaritet med USA (endda også solidaritet med USA overfor Kina) har gjort stort indtryk.
Musketer-ed
Danmark er medlem af NATO, og artikel 5 i NATO’s vedtægter (www.nato.int) udtrykker en slags musketer-ed mellem medlemslandene: “Collective defence means that an attack against one ally is considered as an attack against all allies”. Artikel 5 blev for første gang i NATO’s historie taget i brug efter 9/11 i 2001 og har siden været i brug flere gange. Danmark opfattes således i dag overalt i verden som USA’s allierede.
USA har militære baser i 80 lande overalt i verden (https://worldbeyondwar.org), og USA har nu udvidet sin kolde krig mod blandt andet Rusland til også at være vendt mod Kina.
Ifølge research projekt fra Watson Institute, Brown University, Providence Rhode Island, USA (https://watson.brown.edu.“Costs of War”) er der i USA’s krige fra oktober 2001 til oktober 2019 dræbt mindst 770.000 mennesker, hvoraf 313.000 var civile, og cirka 7.000 var amerikansk militærpersonel.
I samme periode er 37 millioner mennesker gjort til flygtninge.
I 2020 har USA mindre krige i 12 lande og har “drone-assasination”-programmer i syv lande.
Bryder med FN’s vedtægter
Efter Anden Verdenskrig var USA en betydningsfuld medspiller i oprettelsen af FN og FN’s vedtægter, der var tænkt som en slags grundlov for hele menneskeheden og tænkt som et vigtigt redskab til bevarelse af fred i verden. Især siden 2001 er det blevet tydeliggjort, hvordan USA igen og igen bryder med grundlæggende principper i FN’s vedtægter: At alle medlemslande regnes for suveræne og ligestillede, og at enhver intervention i et land kræver godkendelse af FN’s Sikkerhedsråd.
https://dissidentvoice.org/ (US undercuts the rules-based order. by Ron Forthofer,oct 29, 2021)
Angrebet på Irak 2003 er blot en af mange overtrædelser af international lov.
Efter årtusindskiftet har USA ensidigt opsagt to ud af tre forskellige aftaler mellem USA og Rusland om begrænsning af atomvåbenarsenaler og om reducering af fare for atomkrig ved et uheld:
ABM 1972-2002 opsagt af USA.
INF (intermediate-range) 1987-2019 opsagt af USA.
USA har iværksat omfattende økonomiske sanktioner mod befolkningerne i blandt andet Venezuela, Cuba, Syrien, Iran og Rusland.
https://countercurrents.org/2021/11/sanctions-as-a-weapon-targeting-development/#
Sanktioner der medfører, at millioner af mennesker sulter, og millioner tvinges på flugt.
Medansvar
Med sin deltagelse i krigene i Afghanistan, Irak og Libyen har Danmark delvist medansvar for nævnte drab og humanitære katastrofer.
Vores medlemskab af NATO er livsfarligt for alle danskere i den forstand, at medlemskabet gør os til fjender af atommagter som Rusland og Kina.
Efter min opfattelse har enhver dansker en moralsk forpligtelse til at sige fra over for USA’s gangsteragtige fremfærd over hele kloden, og dermed har enhver dansker således en moralsk forpligtelse til at undsige Danmarks regerings følgagtighed overfor USA og NATO.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


