Boganmeldelse
Krigen i Ukraine og det internationale samfunds reaktion på Ruslands invasion af Ukraine stod naturligt øverst på dagsordenen. Ukraine-krigen har aktualiseret atomtruslen efter 30 års fravær på den globale politiske dagsorden.
FN’s medlemslande har reageret kraftigt og taget klar afstand til Ruslands invasion af Ukraine for en måned siden.
Blandt andet vedtog FN’s generalforsamling allerede 2. marts en resolution, hvor 141 lande fordømte Ruslands angreb og brud på FN-pagten. I de fire uger, der er gået siden krigens udbrud, har den russiske præsident Vladimir Putin for nyligt ikke tøvet med at true endog med atomvåben.
FN’s traktat med forbud mod atomvåben trådte i kraft 22. januar 2021, og indtil nu har 59 lande underskrevet og ratificeret traktaten.
FN har spillet en central rolle i forhold til den humanitære indsats i Ukraine, og Danmark har givet 105 millioner kroner i humanitær bistand via FN gennem FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og FN’s Humanitære Landefond (OCHA) samt UNICEF.
Danmark har også givet 150 millioner kroner i makrofinansiel støtte gennem Verdensbanken.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) præsenterede tillige under sit besøg i New York fredag et nyt initiativ i FN-regi for at sikre retsforfølgning for formodede overtrædelser af folkeretten og menneskerettighederne i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine. Det skete sammen med udenrigsministrene fra Albanien, Colombia, Marshalløerne, Nederlandene og Ukraine.
FN’s traktat om forbud mod atomvåben
FN-forbundet opfordrede i februar den danske regering og Folketinget til – med henvisning til FN’s generalsekretær António Guterres – snarest at tage skridt til dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
I juli 2017 vedtog 122 lande – to tredjedele af FN’s medlemslande – traktaten, der forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben og dermed udfylder forbudstraktaten et stort hul i Folkeretten.
Forbudstraktaten er en reaktion på, at ikke-spredningsaftalen fra 1970 har været frosset fast i årtier, alt imens at atommagterne har udviklet og oprustet deres arsenaler af atomvåben.
FN’s traktat med forbud mod atomvåben trådte i kraft 22. januar 2021, og indtil nu har 59 lande underskrevet og ratificeret traktaten.
Henvendelsen fra FN-forbundet kom, efter at forbundet på sit landsmøde 2. oktober 2021 – på initiativ af ICAN i Danmark – vedtog en udtalelse om dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Siden har de socialdemokratisk ledede regeringer i NATO-landene Norge og Tyskland bebudet, at de – i lighed med Sverige og Finland – vil deltage som observatører på konferencen i Genève om udrulning af traktaten.
Konferencen skulle være afholdt i slutningen af marts, men blev på grund af covid-19 udskudt, men forleden blev det meddelt, at konferencen finder sted 21.-24. juni 2022 i Wien.
Mere end to tredjedele af danskerne mod atomvåben på dansk jord
Senest har 68 procent danskerne – i en rundspørge for Berlingske – sagt nej til, at der skal være atomvåben på dansk jord.
Partierne bag det nationale forlig om en forsvars- og sikkerhedsaftale er uenige.
På et pressemøde 6. marts sagde statsministeren nej til atomvåben på dansk jord. Forsvarsminister Morten Bødskov har tidligere afvist, at Danmark vil opbevare amerikanske atomvåben, hvis USA skulle anmode om at placere atomvåben i Danmark. Venstre og De Konservative vil – modsat befolkningens flertal – ikke afvise at tillade amerikanske atomvåben på dansk jord.
Vi får se, om Jeppe Kofod på den baggrund vil meddele, at Danmark vil tilslutte sig forbuddet mod atomvåben og deltage som observatør i konferencen i Wien om knap tre måneder.
Det vil være flot, hvis Danmark globalt på den måde vil slå et slag for freden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
