Mens Ruslands invasion af Ukraine er blevet mødt med omfattende fordømmelse, sanktioner og boykot, lukker vi fortsat øjnene for Israels ulovlige og militære besættelse af Palæstina, der snart har varet i 55 år. Både den russiske og israelske besættelse er et klart brud på folkeretten, som Danmark er stærk tilhænger af. Vi skal som politikere, medier og samfund reagere lige hårdt, når uretfærdighed bliver begået, uanset hvem der begår den. Derfor bør Israels besættelse af Palæstina mødes med den samme fordømmelse, sanktioner og boykot som Ruslands besættelse af Ukraine.
I påsken så vi voldsomme billeder af israelsk politi, der stormede og ryddede al-Aqsa-moskéen i Østjerusalem. De voldsomme angreb på civile og på bedende inde i moskéen, der er islams tredjehelligste sted, har umiddelbart ikke affødt den store politiske reaktion og er på vanlig vis i stort set samtlige danske medier blevet betegnet som “sammenstød” og “uroligheder”, selv om der er tale om en militær stormagts overgreb på civile i et ulovligt annekteret og besat område, der i 2022 indtil videre har kostet 37 palæstinensere og 7 israelere livet.
Hvor er politikernes og mediernes fordømmelse af Israels besættelse og angreb på civile palæstinensere, som udgør et klokkeklart brud på folkeretten?
Hvordan mon reaktionen fra politikere og medier ville være, hvis de samme billeder havde vist angreb begået af russiske soldater mod civile ukrainere?
I en pressemeddelelse fra Statsministeriet kalder Mette Frederiksen Ruslands invasion af Ukraine for en “skræmmende og helt uprovokeret handling, der strider mod FN-pagten og folkeretten.” Udenrigsminister Jeppe Kofod skriver på Twitter, at der er tale om “afskyeligt brud på international lov”, som Rusland bærer det fulde ansvar for.
Som besættelsesmagt er Israel forpligtet til at følge internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret. Besættelsen og de mange bosættelser anses som værende ulovlige i henhold til international lov, da det er forbudt at flytte egen civilbefolkning ind på besat område (jf. artikel 49 i Genève-konventionen), og da både besættelsen og bosættelserne påvirker palæstinensernes hverdag og fører til brud på deres menneskerettigheder.
Så hvor er politikernes og mediernes fordømmelse af Israels besættelse og angreb på civile palæstinensere, som udgør et klokkeklart brud på folkeretten?
Kontrasten er slående og tankevækkende.
Når man som jeg har været udstationeret i Hebron som menneskerettighedsobservatør og har boet og levet på Vestbredden i tre måneder, får man et virkelighedsnært indblik i, hvilken betydning konflikten og besættelsen har for den palæstinensiske civilbefolkning.
Det som politikere og medier ofte glemmer, når de taler om konflikten i den offentlige debat, er de mange konsekvenser og overtrædelser af menneskerettighederne, som dagligt finder sted på grund af besættelsen og bosættelserne. For eksempel de talrige hindringer for at kunne færdes frit, den manglende beskyttelse mod vold og krænkelser, nedrivninger og ødelæggelser af folks hjem, konfiskering af land og tvangsfordrivelse – og ikke mindst mangel på grundlæggende fundamentale menneskerettigheder.
Man oplever samtidig en iøjnefaldende og ekstrem forskelsbehandling af mennesker på baggrund af etnicitet og religion, når det gælder menneskerettigheder, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved de mange checkpoints, den systematiske kontrol og begrænsninger i bevægelsesfriheden, som kun gælder for palæstinensere og ikke israelere, samt med hensyn til den ulige adgang til land-, vand- og naturressourcer.
Skal man være kristen og ukrainer, for at man bekymrer sig om ens rettigheder?
Krigen i Ukraine er voldsom og udløser af forståelige årsager chokbølger af forargelse. Fra begyndelsen har Danmark udvist stor støtte til Ukraine, såvel politisk som økonomisk og via sanktioner. Men den samme støtte udebliver, når det gælder palæstinensernes kamp for deres rettigheder og for at afslutte den israelske miltære og ulovlige besættelse. Hvorfor?
Skal man være kristen og ukrainer, for at man bekymrer sig om ens rettigheder?
Palæstinenserne har i flere generationer været diskrimineret og systematisk forskelsbehandlet i forhold til den jødiske befolkning. Amnesty International konkluderer i en ny rapport, at staten Israel behandler palæstinensere som en underlegen befolkningsgruppe, og “hvordan massive beslaglæggelser af palæstinensisk jord og ejendom, ulovlige drab, tvangsflytninger, begrænsninger af palæstinensernes bevægelsesfrihed og nægtelse af nationalitet og statsborgerskab til palæstinensere tilsammen udgør et system, der svarer til apartheid under international ret”.
Lige så overvældet over den stærke reaktion mod Ruslands militære invasion og brud på den humanitære folkeret i Ukraine, lige så chokeret er jeg over, at politikere og medier lukker øjnene for de alvorlige og omfattende krænkelser af menneskerettighederne på det besatte Vestbredden, som har stået på i mere end 50 år, og som forhindrer palæstinenserne i at leve en normal tilværelse.
Det er på tide, at danske politikere og medier får øjnene op for Israels apartheid mod palæstinenserne og udviser den samme stærke reaktion mod Israels besættelse af Palæstina som mod Ruslands besættelse af Ukraine. På samme måde som Danmark støtter ukrainere og fører sanktioner og boykot mod Rusland, skal vi støtte palæstinensernes ikkevoldelige kamp mod den israelske besættelsesmagt og føre sanktioner og boykot mod Israel.
Den humanitære folkeret og menneskerettighederne skal til enhver tid overholdes. Både i Ukraine og i Palæstina.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
