Indlægget er modtaget 7. september 2022
Der er nok ikke ret mange, der er i tvivl om, at Mette Frederiksens seneste udtalelse omkring højere løn til de offentligt ansatte er et politisk træk, der skal hjælpe hende med at skaffe stemmer til det nærtstående folketingsvalg.
Mette Frederiksen har nemlig tidligere sagt, at politikerne ikke skal blande sig i lønforhandlingerne, og det var også Socialdemokratiet sammen med Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Nye Borgerlige, der stemte for et indgreb, der stoppede sygeplejerskernes lovlige strejke.
Selvom jeg har meget svært ved at tro på, hvad de folkevalgte lover befolkningen, så er det alligevel helt på sin plads, at der bliver åbnet op for en diskussion omkring løn og dermed fordelingen af goderne i dette land. Det er nemlig gået helt galt med vores fordelingspolitik.
Det bør ikke være en overraskelse for nogen, at blandt andre de Konservative, DA og DI ikke er vilde med Mette Frederiksens udtalelser. Jeg er bare ikke enig i deres argumentation om, at politikerne ikke skal blande sig i overenskomstforhandlingerne. Først og fremmest så er det nemlig altid den siddende regering, som sætter de økonomiske rammer for de offentlige overenskomster.
På samme vis er det politikere, der sidder i udvalg og bestyrelser i KL og Danske Regioner, og som formulerer arbejdsgivernes krav. Politikerne afgør også, hvilke kampskridt arbejdsgiverne eventuelt skal tage. Derfor er det lidt en sludder for en sladder, når de siger, at politikerne ikke skal blande sig i overenskomstforhandlingerne, fordi det strider mod den danske model. Tværtimod er politikerne faktisk dybt involveret i forhandlingerne.
Det er på tide og helt på sin plads, at arbejderklassen får en meget større del af kagen for den arbejdskraft, som de bidrager med, og som er grunden til, at en lille gruppe mennesker tjener styrtende med penge.
Derudover er det også besynderligt at høre dem sige, at vi skal passe på med, at vi ikke puster til den høje inflation ved at give flere penge til den lille mand og kvinde. Kære venner, har I nogensinde hørt dem fortælle de forskellige nationalbanker, at de skal stoppe med at pumpe flere penge ud i økonomien, da det uden tvivl vil puste til inflationen? Eller har I for eksempel hørt dem sige nej til topskattelettelser eller til de mange skattelettelser, som politikerne i årevis har givet, og som primært har gavnet de allerrigeste i landet?
Det er jeg ret sikker på, at I ikke har. Som sagt, så handler det hele om fordelingspolitik, men der opstår åbenbart kun et problem, når der skal gives flere penge til lønmodtagerne med videre.
Som jeg i månedsvis har skrevet om, så er vi på vej ind i en stor krise. Inflationen og dermed de stigende priser på energi og fødevare med videre vil fortsætte med at stige og derfor også fortsætte med at gøre hverdagen svært for rigtig mange familier. Der venter den lille mand og kvinde vanskelige tider, og derfor er det helt på sin plads, at der bliver kigget på fordelingen af goderne i vores samfund, inklusive lønnen.
Vi har alle sammen i årevis været vidne til, at diverse direktører har fået millioner i afskedsbonus, gyldne håndtryk, og topchefer der har fået absurde lønninger, samtidig med at for eksempel sygeplejerskerne og SOSU’erne skulle nøjes med almisser i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Coronakrisen burde have tydeliggjort for os alle sammen, at nogle jobs bare er livsnødvendige og fortjener en helt anden belønning.
Det er på tide og helt på sin plads, at arbejderklassen får en meget større del af kagen for den arbejdskraft, som de bidrager med, og som er grunden til, at en lille gruppe mennesker tjener styrtende med penge.
Links:
Mette Frederiksen åbner for at tale om løn for offentligt ansatte: »Det vil være en bombe« (berlingske.dk)
Konservative advarer mod »farligt« kapløb om, hvem der vil give danskerne mest i løn (jyllands-posten.dk)
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
