Landet rundt
Modtaget af Arbejderen den 6. august
I anledning af årsdagen for atombomben over Hiroshima den 6. august sender vi i disse dage breve til landets borgmestre med opfordring om, at de appellerer til stats- udenrigs- og forsvarsministrene om, at Danmark tilslutter sig FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Appellen lyder:
Vores kommune er dybt bekymret for den alvorlige trussel, som atomvåben udgør mod lokalsamfund verden over. Vores indbyggere har ret til at leve i en verden fri for atomvåben. Al brug af atomvåben, hvad enten det sker bevidst eller som følge af fejl eller uheld, vil have katastrofale, omfattende og langvarige konsekvenser for mennesker, samfund og miljø. Derfor støtter vi FN-traktaten, der forbyder atomvåben, og opfordrer den danske regering til at tilslutte sig aftalen.
Vores henvendelse er led i en international Cities Appeal kampagne, som er iværksat af the International Campaign to Abolish Nuclear Weapons (ICAN), der modtog Nobels fredspris i 2017.
… Ikke er nogen juridisk hindring for dansk tilslutning til FN’s forbudstraktat og fortsat medlemskab af NATO.
Mere end 75 år efter ødelæggelsen af Hiroshima og Nagasaki lever vi stadig i bombens skygge. Selv om mængden af sprænghoveder er reduceret væsentligt, så udgør de over 13.000, som de ni atommagter stadig råder over, en overhængende fare for at blive brugt. Risikoen for, at atomvåben bliver brugt igen, anses endda for at være større nu end under Den Kolde Krig, blandt andet på grund af det spændte internationale politiske klima, bortfaldet af nedrustningsaftaler og det nye atomvåbenkapløb.
Det vurderes, at 2.000 atomvåben kan affyres inden for 15 minutter, og at de ikke kun peger på militære anlæg, men også på civile institutioner og byer.
Mange byer verden over har derfor henvendt sig til deres regeringer i lande, der endnu ikke har tilsluttet sig FN’s forbudstraktat med en appel om at gøre det. Blandt de store byer kan nævnes Washington DC, Los Angeles, Montreal, Genève, Manchester, Berlin, Paris og Oslo. Det gør de naturligvis, fordi byrådet i den sidste ende er ansvarlige for deres borgeres velfærd og sikkerhed.
Danske kommunalbestyrelser og byråd har allerede tilsluttet sig FN’s 17 verdensmål om en bæredygtig fremtid, herunder også at opbygge stærke institutioner for en fredelig verden. Lokale myndigheder har et særligt ansvar for at markere modstand mod atomvåben.
Vi skriver også til borgmestrene, fordi skiftende danske regeringer vendte ryggen til forhandlingerne om traktatens tilblivelse og ikke deltog, da FN’s generalforsamling i 2017 stemte om traktaten.
Under en forespørgselsdebat i Folketinget den 22. januar 2021, på dagen da forbudstraktaten blev en del af folkeretten, afviste regeringen og Folketingets flertal, at Danmark tilslutter sig forbudstraktaten. Man begrunder det med, at tilslutning til traktaten vil forstyrre Danmarks NATO-medlemskab og modarbejde regeringens ambitioner om at skabe atomafrustning inden for Ikke-spredningstraktaten fra 1968. Forbudstraktaten supplerer og understøtter imidlertid udtrykkeligt Ikke-spredningstraktaten, der har atomafrustning som et af sine formål.
Og selv om FN-forbudstraktaten forbyder de deltagende lande enhver udvikling, produktion, anskaffelse, opbevaring, brug af eller trussel om brug af atomvåben, så tillader den, at et land kan være i alliance med atombevæbnede lande, bare man ikke længere deltager i aktiviteter omfattende atomvåben.
Det betyder, at der ikke er nogen juridisk hindring for dansk tilslutning til FN’s forbudstraktat og fortsat medlemskab af NATO. Noget udenrigsminister Jeppe Kofod bekræftede på et samråd i Folketinget den 25. juni.
Tre tidligere danske udenrigsministre – Mogens Lykketoft, Holger K. Nielsen og Kjeld Olesen – underskrev da også i 2020 et åbent brev, hvor de opfordrede de nuværende regeringsledere i NATO-landene til at “vise mod – og tilslutte sig traktaten”.
Det danske folk er enige med dem. 78 procent af de adspurgte danskere mener, ifølge en YouGov meningsmåling, at Danmark bør underskrive traktaten, ja 65 procent mener endda, at Danmark bør være blandt de første NATO-lande, der gør det, selv om Danmark kan komme under pres fra USA om at lade være.
Borgmesterbrevet findes i sin helhed her: https://kortlink.dk/2cd6m
I brevet har vi vedlagt en pjece om atomvåbens humanitære konsekvenser, som er udgivet i år af danske læger mod kernevåben. I digital form her: kortlink.dk/2cd24
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
