Begrebet “det økonomiske råderum” er et særligt dansk finanspolitisk begreb, der løbende er blevet udviklet og defineret af Finansministeriet og Det Økonomiske Råd (vismændene) i løbet af 1990’erne og 2000’erne.
Poul Nyrup Rasmussen overtog regeringsmagten i januar 1993 efter Tamilsagen. Han sad resten af årtiet i spidsen for fire forskellige socialdemokratisk ledede flertals- og mindretalsregeringer (regeringen Poul Nyrup Rasmussen I-IV) frem til år 2001, oftest i samarbejde med Det Radikale Venstre og Centrum-Demokraterne.
Giv slip på budgetloven! Business as usual læser ikke tidens store udfordringer.
“Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den.” Marx-citatet er den afsluttende 11. tese i hans korte notater kendt som “Teser om Feuerbach” fra 1845.
Cand.polit. Gustav Elias Dahl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, åbnede mødet som første taler, og dr. scient.adm. Jesper Jespersen, professor emeritus, Roskilde Universitet, var taler nummer to.
Efter oplæggene fulgte en uhyre spændende diskussion med stærke indslag fra de velforberedte deltagere.
I begge taler omtaltes situationen omkring bruttonationalproduktet (BNP) lokalt og internationalt meget ofte – uden fagkritiske kommentarer angående BNP’s stærkt begrænsede validitet.
BNP fortæller for eksempel ikke noget om trivsel, miljø, klima, demokrati og borgerinddragelse, vold i nære relationer, kriminalitet eller tidlig død eller graden af ligelig fordeling af goderne (skabt af merværdien).
BNP fortæller heller ikke, at halvdelen af de beskæftigede i produktionen i dag kommer fra udlandet og som regel er dårligt lønnede og ingen demokratisk indflydelse har på egen eller Danmarks situation.
I øjeblikket går det storartet for den danske økonomi; men der er ugler i mosen – en lavkonjunktur er på vej. (Vi lever ikke i et system, der kan undgå cykliske kriser). Og hvad gør vi så? Det økonomiske råderum vil ganske enkelt skrumpe – som varerne i supermarkedet (shrinkflation): Er tiden moden til en “modernisering” af begrebet råderum?
Så kom vi til kritikken af budgetloven. Vi kan ikke klare budgetbalance på sigt: Kan vi operere med et negativt råderum? Kan vi producere os ud af cykliske kriser? Produktivitet er et underanalyseret fænomen i såvel den private som den offentlige sektor. Privatisering ser heller ikke ud til at være en bæredygtig løsning.
Hjemmeplejen/ældreplejen blev nævnt som et eksempel: Ved privatisering kommer flere private aktører til at agere i den samme eller flere kommuner. Konkurrencen vil medføre, at hjemmehjælperne alt andet lige skal bruge mere tid på transport; men en lokal kommunal løsning vil sikre hurtig og nem vej til den borger, der har behov for pleje. Hjemmeplejen er også et spørgsmål om sikkerhed og logistik.
Skal to tredjedele af råderummet fortsat gå til privat forbrug?
Der er behov for nytænkning med helt andre unikke løsninger til gavn for klima, sundhed og uddannelse, militær, de fattige. Giv slip på budgetloven! Business as usual læser ikke tidens store udfordringer.
Der fulgte naturligvis en masse gode spørgsmål fra de fremmødte. Jeg nævner nogle i flæng: Hvordan løser vi den udfordring, at hele vores økonomi, dens vækst, produktionen, renterne er bygget op omkring anvendelsen af fossile brændsler? Al vores rigdom skyldes stort set fossile energikilder.
Der er rigtig mange ting, vi ikke kan producere med vind, vand eller sol – men vi skal naturligvis gøre et forsøg.
Skal alle kommuner følge den samme lov slavisk? Kommunerne er offentlige myndigheder, hvis virke er strengt reguleret og begrænset af gældende lovgivning. De skal overholde en række grundlæggende juridiske rammer og speciallove, der sikrer borgernes rettigheder og definerer kommunernes pligter.
Budgetloven burde måske afskaffes? Ved en kommunal basislinje på nul kommer vi for eksempel til at opleve nedskæringer overalt. Må vi undgå det ved at hæve kommuneskatten? Ja, men det får følger for den kommunale udligning. Kommunerne befinder sig i en regulær spændetrøje.
Skal borgerne have lige rettigheder til velfærd? Eller skal vi fortsætte med at forkæle de borgere, der spekulerer i for eksempel fast ejendom? Uligheden har aldrig været større end i dag målt på økonomiske muligheder.
Alt i alt et fantastisk møde med tankevækkende henvisninger til solide bibelcitater: * Dansen om guldkalven og andre helt aktuelle bibelcitater der mere eller mindre handler om grådighed, egoisme og det at holde fast i magten for at kunne tilrane sig de produktive arbejderes skabte merværdi. Arbejdet er den eneste kilde til økonomisk velstand i det kapitalistiske udbyttersystem.
* Dansen om guldkalven er et bibelsk motiv, der bruges som et stærkt billedsprog for blind materialisme og pengegriskhed. Udtrykket hentyder til, at man gør materiel rigdom og profit til sit primære livsformål.
Link til oplægsholdernes slides med mere
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


