Det ville være “kontraproduktivt… at nå ud til en regering, som har brutaliseret sit folk i løbet af et dusin år nu”.
Således lød det fra USA’s udenrigsministeriums talsmand, Ned Price, som svar på appeller om ophævelse af sanktioner for at få nødhjælp frem til Syrien efter jordskælvskatastrofen den 6. februar i år. Jordskælvet var på op til 7,8 på Richter-skalaen og fulgtes af talrige efterskælv. Over 50.000 mennesker er døde i Tyrkiet og mindst 7.000 i det nordvestlige Syrien.
Næsten præcist en måned efter, den 7. marts, iværksatte israelske fly et bombeangreb mod storbyen Aleppos lufthavn. Dette betød, ifølge Suleiman Khalil fra det syriske transportministerium, at “det ikke længere er muligt at modtage hjælpeflyvninger før skaderne er repareret”.
Syriens udenrigsministerium kaldte angrebet en “dobbelt forbrydelse”, fordi det ramte en civil lufthavn og central kanal for nødhjælp til ofrene for jordskælvet, som også skabte nye ødelæggelser i byen selv. Over 80 nødhjælps-fly havde indtil da benyttet lufthavnen. De måtte omdirigeres til Damaskus og Latakia i vest.
Israelske fly bombede også beboelsesområder i Damaskus den 19. februar, og dræbte ifølge syriske medier mindst fem mennesker og sårede 15. Den 2. januar meddelte den syriske hær, at israelsk militær affyrede missiler mod Damaskus’ internationale lufthavn og satte den ud af drift, og at to soldater blev dræbt. Også i september 2019 blev Aleppos lufthavn lukket i flere dage efter israelske luftangreb. (AP, 7.3.2023)
Vestlige regeringer og medier beskyldte straks efter jordskælvet styret i Damaskus for at hindre nødhjælpsarbejdet. Dette var også eneste udsagn fra DR’s Puk Damsgård, der nyttesløst var sendt til området. “Assad og russerne” var årsagen til problemerne. Ikke ét ord om, at en stor del af området er kontrolleret af tyrkisk militær, terroristisk afkom af IS/al-Qaida/al-Nusra, så som Hayat Tahir al-Sham (HTS) og andre jihadistiske grupper, og af amerikansk militær og USA-venlige kurdisk-dominerede militser i SDF/YPG (Syrian Democratic Forces/Folkets Forsvarsenheder. Ingen af disse militser kaldes længere jihadister, islamister eller terrorister, men ’oprørsgrupper’ og ’oppositionelle kræfter’.
Man hører heller intet om israelske angreb på civile lufthavne.
Jordskælvsofre lades i stikken
Det fattige Venezuela, som også er ramt af amerikansk embargo og kupforsøg, sendte et fly med nødhjælp til Damaskus, og måske har Assad-styret prioriteret fordelingen af den smule hjælp, det får. Landsdirektøren for Røde Halvmåne, Mohammed Hammoud, har sagt, at mangel på tungt udstyr betød, at 80 procent af arbejdet med at grave overlevende ud sker i hånden. Og videre:
– Det er galskab på hospitalerne i Aleppo, siger han og pointerer, at selv før jordskælvet arbejdede de offentlige hospitaler i Aleppo på halv kapacitet: – Nu er de fuldstændig overlæssede med døde og sårede, tilføjer Hammoud. (NRK, 7.2.2023)
Syriens regering godkendte dog humanitær hjælp til områder udenfor dens kontrol. Men HTS, der kontrollerer en stor del af Idlib-provinsen mod nordvest, afviser at modtage bistand fra regeringskontrollerede områder, fordi “vi vil ikke tillade regimet at drage nytte af situationen for at vise at de hjælper”, sagde en talsmand til Reuters. Syriens FN-ambassadør Bassam Sabagh har til FN´s generalsekretær, Antonio Guterres, sagt at humantær hjælp vil gå til ”hele befolkningen i Syrien”. (The Cradle 7.2. & 11.2.2023)
Lederen af HTS er Abu Mohammad al-Julani. Han har sat checkpoints op overalt i Idlib, hvor han kontrollerer hjælpen. Også fra NGO’er som Norsk Folkehjælp, der har base i Idlib. Den 12. februar bekræftede en FN-talsmand overfor Reuters, at ekstremistgruppen HTS nægtede at modtage humanitær bistand fra regeringsområder. “Der er problemer med godkendelse”, sagde talsmanden. Den primære bistand til HTS i Idlib kommer fra NATO-landet Tyrkiet.
I hvis lomme, pengene fra Norsk Folkehjælps bidragydere går, kan man gisne om. Folkehjælpen har været i Syrien i 10 år, men kun i Idlib ligesom mange andre vestlige NGO’er. Og også i det nordøstlige område, som er besat af USA og proamerikanske kurdisk-ledede grupper. Men man har ikke søgt om at blive registreret som organisation i Damaskus, som ikke får bistand til regionerne Aleppo, Latakia, Hama og Jableh.
Grusom nødhjælpsapartheid
– Efter 12 års krig sker det, og vi kan ikke hjælpe vores pårørende og venner på grund af sanktionerne.
Sådan siger Fadia Restom. Hun er syrer og har boet i Sverige, Jönköping, i 30 år. Hun fortæller, at folk søger tilflugt i klostre og kirker, store landejendomme, åbne rum og sportsfaciliteter. De sidder udenfor og fryser. Mange sover i deres biler. Hun forsøger at hjælpe slægtninge og venner i Syrien med at organisere en slags nødhjælpsarbejde, som er kaotisk, fordi internetforbindelsen i landet er dårlig. Og især fordi:
– Mange, som deltager i redningsindsatsen har ingen uddannelse til det. De følger hjertet, men det rækker ikke. Der er brug for eksperthjælp på blandt andet nødsygehuse.
– Det går ikke at sende penge via det internationale banksystem, den vej er lukket (…). EU’s hårde sanktioner mod Syrien er en hindring, som er næsten umulig at overvinde (…) Jeg har venner i Tyskland, der har samlet en masse penge ind, helt lovligt, som blev stoppet, fortæller hun. Infrastrukturen i landet er ødelagt, og eksempelvis gør forbuddet mod import af byggematerialer genopbygningen umulig. (Proletären 9.2.2023)
Danmark har indtil nu doneret 3,9 milliarder kroner til Ukraine, hovedsageligt til NATO’s proxykrig. Og er én af de største bidragydere pr. capita. Yderligere er en fond på syv milliarder kroner til Ukraine netop blevet vedtaget. De 1,7 milliarder kroner, som ikke direkte går til våben, tages fra ulandshjælpen til det fattige syd. Man bemærker, at Enhedslistens folketingsgruppe er fortrydelige over ikke at være indbudt til at være med i denne forligskreds.
Over for dette står de 101 millioner kroner, den danske regering pr. 17. februar i alt har ydet til jordskælvsofre i Tyrkiet og Syrien – tilsammen.
Den britiske regering havde i løbet af et år pr. 20. februar ydet for 2,3 milliarder pund (19,5 milliarder kroner) i militærhjælp til Ukraine og yderligere 1,5 milliarder pund (12,7 milliarder kroner) i økonomisk og finansiel hjælp. (U.K. Defence Journal, 20.2.2023)
Nødhjælpen til Tyrkiet og Syrien fra regeringen androg pr. 15. februar 25 millioner pund (212 millioner kr.), hvortil kom private donationer på 74 millioner pund (626 millioner kroner). Den 8. februar, midt under jordskælvet, fik en smilende præsident Zelenskij løfte fra en leende britisk premieminister Rishi Sunak om en tilsvarende bistand det kommende år. Det skete på militærbasen Luthworth, Dorset.
USA’s bidrag til Ukraine angives indenfor det sidste år, frem til medio februar, til at være på 76,8 milliarder dollars (320 milliarder kroner), heraf 46,6 milliarder (320 milliarder kroner) til militærhjælp.
Sådan står det til med tirader om støtte til “frihed og demokrati” for folkene. Det kan man vist kalde forskelsbehandling …
USA’s og EU’s sanktioner
Først torsdag den 9. februar – efter fem dage med grufulde billeder af katastrofen – ophævede USA’s Biden, delvist, sanktionerne mod Syrien. De indførtes allerede i 2011 og omfattede til sidst handels- og finansiel blokade, indefrysning af syriske værdier i udlandet, energi- og minedriftsembargo, forbud mod våbeneksport samt terroriststempling af navngivne syriske regeringsfolk og Assad-styret som sådan.
Sanktionerne omfattede med den såkaldte Ceasars Act i 2020 også tredjelande. Og de deles af EU, som først den 23. februar i år – over to uger efter katastrofen – meddelte, at det ville ophæve nogle af sanktionerne for at “fremme” nødhjælpsindsatsen eller, som USA’s skatteministerium formulerede det, friholde “alle transaktioner knyttet til jordskælvshjælp”. Dog indtil videre kun i 180 dage …
Men ingen andre sanktioner er ophævet, og stort set ingen vestlig humanitær hjælp når frem til regeringen i Damaskus. Sanktionerne er blevet opretholdt med forskellige begrundelser, men først og fremmest for at styrte Assad-regimet, sådan som præsident Obama vedblivende krævede fra 2011 til sin afgang. Siden har også krav om “politiske reformer” i Syrien været brugt som betingelse for lempelse af sanktioner.
Canada, Storbritannien, Australien, Schweiz og Norge håndhæver også sanktioner. Det samme gør Den Arabiske Liga, der dog efter især IS’ fordrivelse fra storbyen Aleppo i december 2016 og den syriske hærs sejr i størstedelen af landet har blødgjort deres positioner. I 2018 genåbnede eksempelvis Emiraterne (UAE) sin ambassade i Damaskus. Også Egypten, Bahrain og andre lande i Den Arabiske Liga knyttede i den periode bånd til Assad-styret.
– Forbrydelser mod hele det syriske folk
Sanktionerne havde allerede før jordskælvskatastrofen betydet ufattelige tab og menneskelige lidelser i Syrien.
Fra 2000 til 2010 voksede Syriens BNP godt fem procent årligt. Ved udgangen af 2022 var den faldet med 90 procent. Produktionen af drikkevand og elektricitet er ødelagt og kan end ikke forsyne de overbelastede hospitaler i mere 10-11 timer dagligt. Import af fødevarer, medicin, reservedele og råmaterialer er blokeret af sanktioner. Kun 20 procent af landbrugsjorden kan kunstvandes.
Landet kan ikke eksportere olie og hvede, som er konfiskeret af USA. Olieproduktionen er på under 10 procent af det maksimale før 2011. Olie og brændstof kan heller ikke importeres, hvilket betyder mangel på varme i hjem, skoler og andre offentlige institutioner og blokering af transport- og produktionsmuligheder.
Priserne er siden 2019 og frem til november 2022 steget med 800 procent. Hundrede tusinder af jobs er gået tabt, forstærket af covid-19-pandemien. 14,6 procent af Syriens befolkning lider af kroniske eller sjældne sygdomme, og omkring 24 procent er handicappede. Sygdomsudbrud på grund af forurenet vand har medført udbrud af kolera. 90 procent af syrerne lever nu under fattigdomsgrænsen.
Dette er nogle af de fakta, FN’s særlige udsending, Alena Douhan, har beskrevet i en foreløbig rapport dateret 10. november 2022 efter 12 dages besøg i landet.
“At opretholde énsidige sanktioner midt under den nuværende og stadigt forværrede situation i Syrien kan nå et punkt af “forbrydelser mod menneskeheden, imod hele det syriske folk”, skriver Douhan, som kræver ophævelse af sanktionerne. Hun kalder krigen og sanktionerne for “livstruende” for hele det syriske folk.
Krigen mod Assad-styret
Én af de første sanktioner var en olieembargo, som både USA og EU indførte allerede i efteråret 2011. Det skete i forbindelse med udløberen i Syrien af det såkaldte “arabiske forår”, der i sin kim blev slået ned af Assad-styret, men udartede sig til en interventions- og borgerkrig med islamistisk-terroristisk islæt og deltagelse af grupper fra flere lande, inklusive NATO-landet Tyrkiet – og med våben fra USA via allierede i Saudi-Arabien, Qatar og Yemen. (Jævnfør også afsløringerne i Wikileaks).
Assad-regimet bad Rusland om hjælp, og i september 2015 fik russisk flåde adgang til havnebyen Tartus, og Moskva etablerede en luftbase sydøst for havnebyen Latakia, hvorfra IS/al-Qaida/al-Nusra-stillinger blev bombet rundt om i landet sammen med syriske fly. Kort efter fulgte russisk militærpersonel. Men allerede ét år inden, den 22. september, 2014, krænkede præsident Barack Obama international lov og iværksatte de første luftangreb i Syrien.
Det skete med præsidentkandidaterne Hillary Clintons og Bernhard Sanders støtte og var angiveligt rettet mod IS og andre terrorgrupper, men uden Assad-styrets godkendelse. Kort før luftangrebene annoncerede præsident Obama sine planer om at bevæbne og træne 5.000 såkaldte “moderate syriske oprørere”. Det drejer sig i dag især om Syrian Democratic Forces (SDF) og Folkets Forsvarsenheder (YPG), mens Syrian National Army (SNA) især støttes af Tyrkiet. Den overordnede interventionsplan var at tilvejebringe et regimeskifte i Syrien.
Alt dette var så blot forspillet til dét “dusin år”, hvor den syriske regering skulle have “brutaliseret sit folk”. Det var, hvad menneskene i Damaskus, i det ødelagte Aleppo og i ruinerne i nord og vest måtte høre fra den amerikanske administration i jordskælvkatastrofens dage …
Imperialistisk intervention
”I voldsom kontrast til de vestlige påstande dengang (om bekæmpelsen af IS/al-Qaida og andre jihadistiske grupper, red.) så udpeger dokumentet fra Defense Intelligence Agency, al-Qaida i Irak (som blev til IS) og sympatiserende salafister (sunni-muslimske fundamentalister, red.) som de vigtigste oprørsbevægelser i Syrien” og fastslår, at ”vestlige lande, Golfstaterne og Tyrkiet” støttede oppositionens bestræbelser på at tage kontrollen over det østlige Syrien.”
”Ved at fremhæve ”muligheden for en erklæret eller uerklæret salafistisk fyrstedømme”, fortsætter Pentagon-rapporten, så er ”dette præcist, hvad de magter, der støtter oppositionen, ønsker for at isolere det syriske regime, som betragtes som den strategiske frontlinie for shiitisk ekspansion (Irak og Iran)”.
Dette skrev den britiske avis The Guardian (3.6.2015) med reference til en indtil da hemmeligholdt Pentagon-rapport fra august 2012. Og dette dokumenterer ikke blot det virkelige formål med den imperialistiske intervention fra USA’s og dets allierede i “de villiges koalitions” side, men antyder også, hvad en plan B kunne være, hvis den syriske regeringshærs modstand, med russisk støtte, holdt ved.
Og netop i 2016 lancerede USA’s udenrigsminister, John Kerry, så en plan B: Opsplitning – eller ’balkanisering’ – af Syrien. Dette forsøges også i Irak, hvor det olierige Kirkuk-distrikt i nord administrativt er splittet mellem regeringen i Bagdad og Den Kurdiske Regionalregering (KRG)/YPG, mens olien udnyttes af det britiske BP, hollandske Shell, amerikanske Exxon Mobile og franske TotalEnergies. John Kerry sagde:
“Det kan være for sent at bibeholde det som et samlet Syrien, hvis vi venter meget længere”, sagde han til Senatets komité for udenrigsanliggender. Og da Bush- og Obama-kampagnen for at styrte præsident Bashir al-Assad fra magten smuldrede, ser vi, at en sådan krigerisk opsplitning er situationen i dag.
“Den regelbaserede verdensorden”
Nylig, natten til fredag den 24. marts, angreb amerikanske F-15-fly så på ordre fra præsident Biden “faciliteter, der blev brugt af grupper tilhørende Den islamiske Revolutionsgarde”. 11 angiveligt pro-iranske soldater blev dræbt. Det skete få timer efter, at en drone dræbte én amerikansk ingeniør og sårede fem soldater ved en USA-base i Hasakah-regionen i det nordøstlige Syrien.
“Ingen gruppe vil ustraffet angribe vore tropper”, udtalte USA’s forsvarsminister Lloyd Biden. Han henviste til det angivelig iranske droneangreb få timer tidligere. En iransk regeringstalsmand har afvist USA’s udlægning og hævder, at “i løbet af de sidste to dage har amerikanske helikoptere udført flere togter for at øge ustabiliteten i Syrien og overført Daesh (IS, red.) terrorister til dette lands territorium”. (USA’s Forsvarsministerium/ CBS News 23.3.2023 med flere).
Men hvad laver amerikanske soldater vedvarende i Syrien? Man tåler ikke russere i Ukraine, hvor man selv har haft militære “rådgivere” i 20 år og NATO-baser nær grænsen. Men gerne israelsk kolonisering af palæstinensernes og syrernes jord. Libyen er forvandlet til et marked for slaveri, kvindehandel og voldtægt, udplyndring af desperate bådflygtninge og skueplads for sekterisk borgerkrig. Er dette definitionen på USA’s “regelbaserede verdensorden”?
USA-militærbasen i Hasakah-provinsen er lige præcis et centralt knudepunkt for tankvognstransport af stjålen syrisk olie over grænsen til Irak. Så hvad angår Vestens forbud mod olieeksport fra Syrien, er den for 80-90 procents vedkommende for længst afblæst! Det er den andel, USA ifølge den syriske regering har røvet i Hasakah- og Deir Ezzor-området, da amerikanske tropper besatte oliefelterne i det nordøstlige Syrien. (Covert Action Magazine 13.3.2023 og MEM/ Aram News Network 20.3.2021 med flere).
Også præsident Obamas efterfølger, Donald Trump, fastslog, at “vi beholder olien – vi ønsker at beholde olien. 45 millioner tønder om dagen? Vi har sikret olien”. Det skete i oktober 2019 – kort tid efter han havde talt om amerikansk militær tilbagetrækning fra Syrien. (Covert Action Magazine 13.3.2023/ NPR 30.10.2019)
Fra Irak til Syrien
Den 20. marts i år var 20-årsdagen for USA’s invasion af Irak i 2003 sammen med “Koalitionen af Villige”, herunder Danmark. Det skete uden om FN og under opdigtede påskud om Saddam Husseins lagre af masseødelæggelsesvåben. Mindst én million irakere blev dræbt, hvortil kommer omkring 1,5 millioner mænd, kvinder og børn under de sanktioner, som USA og Vesten indførte i august 1990. Det førte til sult, epidemier, mangel på lægehjælp, strøm og rent vand og nulstilling af landets handels- og valutasystem.
I et interview på årsdagen for USA’s og konsorters Operation Iraqi Freedom sagde den kendte amerikanske lingvist og socialist Noam Chomsky:
– Det er et stærkt slående faktum, at på 20 år kan du ikke finde, i det mindste har jeg ikke fundet, én sætning noget steds i mainstreamdækningen, som siger den indlysende sandhed: Den (invasionen af Irak, red.) var den største internationale aggressionsforbrydelse. (MSNBC-interview med Mehdi Hasan).
Hverken George W. Bush, Storbritanniens Tony Blair eller andre krigsforbrydere er draget til ansvar eller krævet arresteret af Den Internationale Straffedomstol (ICC). Og heller ikke Anders Fogh. Han blev belønnet med posten som NATO-generalsekretær (efter regimet i Tyrkiet godkendte ham, fordi den kritiske, kurdiske TV-station Roj i Danmark blev lukket). Siden blev han rådgiver for Ukraines chokoladekongepræsident Porosjenko, da krigen mod de prorussiske separatister i Donbass var i gang efter Maidan-kuppet i 2014.
På årsdagen havde Tony Blairs håndgangne Labour-parlamentsmedlem siden 1997 og nuværende skyggeforsvarsminister John Healy følgende mindelser om den “frihedsoperation”, som 46.000 britiske soldater sammen med USA & co. deltog i under eget navn i 2003, Operation Telic:
“Tyve år efter Operation Telic startede i Irak, takker vi alle, som tjenestegjorde, og mindes de 179, som mistede livet. Krigen har haft en varig indvirkning på mange, og vi fornyer i dag vores forpligtelse til at støtte alle, som har tjenestegjort i vort forsvar”. (John Healy-Tweet 20.3.2023)
Massegravene for hundreder af tusinder civile irakere og militærfolk er ikke værd at ofre ét ord på …
Og det samme gælder hundrede af tusinder ofre for imperialistisk intervention i Syrien og sultende, syge, børn, gamle, mænd og kvinder, de flygtende fra krig, de dræbte og hjemløse efter jordskælv og vedvarende sanktioner siden 2011.
Balkanisering af Syrien?
Damaskus har indbudt iranske militser til at støtte kampen for at befri hele landet for okkupanter: USA og USA-venlige, kurdisk dominerede militser i YPG/SDF er i nordøst. Tyrkiet har besat Afrin-regionen i nordvest sammen med store grænseområder mod nord. Israel har siden 1967, trods fordømmelse af FN’s Sikkerhedsråd (resolution 497), holdt Golan-højderne besat og er i gang med kolonisering. Og Israel bomber regelmæssigt både militære og civile mål, som lufthavnene i Damaskus og Aleppo. Tilbageværende IS-terrorister som Hayat Tahrir al-Sham er aktive i Idlib-provinsen og andre steder.
Syriens regering har opgjort værdien af den stjålne olie i perioden 2011 til juni 2022 til 107 milliarder dollars. Den 29. august, 2022 overrakte landets udenrigsministerium ifølge Syrian News dokumentation for dette til såvel FN’s generalsekretær som formanden for FN’s Sikkerhedsråd.
I dag er op mod en tredjedel af Syrien, i nordøst, kontrolleret af USA, der stadig har 900 egne soldater i landet. Kontrollen deles med SDF, der ledes af YPG, og i overenskomst med primært kurdiske klanledere og store jord- og virksomhedsejere. YPG (Folkets Forsvarsenheder) er knyttet til PKK, der slås for selvstændighed i Tyrkiet. USA har bevæbnet YPG, på trods af at PKK står på USA’s og EU’s selvbestaltede terrorliste. (Området er etnisk og religiøst blandet, og kurderne udgør ikke et flertal samlet set.)
I 2016 iværksatte Tyrkiet Operation Euphrates Shield og besatte Afrin-provinsen i nordvest og i 2017 og 2018 grænseområdet frem til Eufrat samt størstedelen af grænselandet mellem Eufrat og Nahr al-Khabur floden mod øst. Hundrede tusinder af mennesker blev sendt på flugt. YPG, der havde kontrolleret denne del af det såkaldte Rojava, fik da ingen støtte fra USA, som trak egne styrker mod øst og syd.
Kamp mod okkupanter og røvere
Som en forsikring til USA’s militær og olieinvestorerne besøgte Joint Staff Chief, Mark Milley, for kort tid siden, den 4. marts, de amerikanske besættelsessoldater i Hasakeh-provinsen. Den syriske regering kaldte besøget “ulovligt” og en “oplagt krænkelse af landets suverænitet”.
Det syriske udenrigsministeriums svar var, at hans besøg “ikke ville få Damaskus til at stoppe sin kamp mod terrorisme. USA og dets allierede satte deres støvler på jorden i Syrien i 2014 under påskud af at bekæmpe Daesh” (IS, red.). Og videre: “Den USA-ledede koalition bevarer sin ulovlige tilstedeværelse på det arabiske lands jord, selv om Damaskus og dets allierede besejrede Daesh i slutningen af 2017”.(New York Times & International News 5.3.2023)
USA’s position er dog svækket og udsat. Den saudiske regering har netop, ved kinesisk mellemkomst, genetableret diplomatiske forbindelser med USA’s og Israels hovedfjende, Iran, der også har lidt enorme menneskelige og økonomiske tab efter mangeårige amerikanske sanktioner samt drabsmissioner og militære nålestik, som bærer Israels stempel.
Kinas regering siger det klart. Den 8. februar, umiddelbart efter jordskælvskatastrofen, udtalte udenrigsministeriets talskvinde, Mao Ning:
– Amerikanske tropper holder fortsat Syriens vigtigste olieproducerende regioner besat. De har røvet mere end 80 procent af Syriens olieproduktion og udsmuglet og afbrændt dets kornlagre. Alt dette har gjort Syriens humanitære krise endnu værre.
– Vi opfordrer USA til oprigtigt at respektere andre landes suverænitet, uafhængighed og deres territoriale integritet og øjeblikkeligt stoppe sin militære tilstedeværelse og plyndring i Syrien, sagde Mao Ning videre på en pressekonference 11. marts.
– USA har udført en række ulovlige aktiviteter i Syrien. I denne krise har det ført til døden for et stort antal uskyldige civile og en alvorlig humanitær katastrofe, tilføjede hun med efterfølgende appel om, at USA skulle ophæve de knusende sanktioner mod Syrien.
Nings udtalelse kom blot tre dage efter, at et forslag om at trække USA’s tropper ud af Syrien blev nedstemt i den amerikanske Kongres. Forslagsstilleren var den ellers ultrakonservative republikaner Matt Gaetz, som blotlagde, at det at have amerikanske tropper i Syrien er “et rekrutteringsværktøj for IS”. “Vi må også erkende, at Syrien og Irak er de to lande på planeten Jorden, hvor vi har gjort mest for at finansiere IS. Vi giver våben til disse såkaldte moderate oprørere – hvilket jeg faktisk troede var en selvmodsigelse – og det viser sig, at de ikke er så moderate”. (The Intercept 8.3.2023/ Covert Action Magazine 13.3.2023).
Også Obama-administrationens ambassadør i Syrien, Robert Ford, har nu opfordret USA til at afslutte sin militære besættelse af Syrien.
Den illegale amerikanske militærmission i Syrien er et produkt af den mere end 20 år gamle AUMF (Autorisation til Brug af Militær Magt) fra 2001. Den gør USA’s jurisdiktion grænseoverskridende og giver ret til selvtægt og intervention overalt i verden. Og inkluderer præsidentens magt til at handle uden om Kongressen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
