Næst efter tyngdeloven og merværdiloven er Grundloven den vigtigste, vi har.
Tyngdeloven fordi den er fundamental for vores forståelse for vores plads i universet og vores eksistens. Merværdiloven som gør det klart, hvorfor nogle skal arbejde ekstra, for at andre kan tjene på andres arbejde. Og Grundloven – oprindelig fra 1849 – som fastsætter rammerne for det danske demokrati, vores ytringsfrihed, foreningsfriheden og magtens tredeling.
Livet handler om at nyde alt, der kan nydes, men uden at tilsidesætte fællesskabet.
Tyngdeloven må vi leve med. Godt med den.
Merværdiloven er vi en del af som danskere, sådan som den politiske virkelighed er skruet sammen. Desværre.
Grundloven er vi en del af, på godt og ondt. Mest på godt, for den lægger rammerne for, hvorledes vores daglige fælles samvær skal være. Men den trænger voldsomt til en revision, for fællesskabet er ved at gå fløjten.
Der er to store fundamentale områder, som Grundloven ikke magter at sætte rammerne for, det er vores forhold til naturen og retten til en bolig. To områder der er forudsætningen for et godt liv.
En ganske lille del af den danske befolkning behandler vores natur, så vores fødegrundlag og helbred er truet. De presser vores natur, og de ødelægger vores natur. Det gør de på bekostning af vores fælles behov og ønsker, og de har Grundloven til at bakke dem op.
De kan gøre, lige hvad de vil, blot de overholder de almindelige love, som er lavet af de til enhver tid valgte politikere. Politikerne er valgt for at varetage fællesskabet interesser. Desværre er mange politikere betalt af lobbyorganisationer, hvilket så gør, at disse politikere varetager særinteresser i stedet for fællesskabets interesser.
Hvilket vi så tydeligt ved folketingsvalget den 24. marts: Naturen og dyrene kom i klemme og også vores drikkevand.
Virkningen af denne særinteresse, som nogle af de valgte politikere viser den del af befolkningen, der sviner, er nu begyndt at vise sig i vores drikkevand. Men svineriet bliver endnu værre for vores børn og børnebørn. De kommer ikke til at kunne drikke vand fra vandhanen, og de vil ikke mere kunne købe giftfri fødevarer.
Vi har et liberalistisk og lobbystyret folkestyre, der helliger individualismen på bekostning af fællesskabet. Derfor skal Grundloven ændres, så den til alle tider favoriserer naturen og fællesskabet.
Det samme gælder det at have en bolig.
Alle rapporter fra kloge institutter og mennesker fortæller os, at der ikke skal bygges nyt, men at vi skal renovere det gamle af hensyn til klimaet og miljøet. Fordi det at renovere bevarer mange af kvaliteterne ved det gamle.
En bolig handler ikke alene om selve boligen, men også om, at boligområdet bliver gjort attraktivt. Væk med bilerne, skab udendørs arealer med bænke, drikkevandsposter, offentlige toiletter, petanquebaner, legepladser, frugttræer med mere. Sådanne udeområder betyder, at vi får lyst til at være ude og omgås andre, og især for mange er det med til at mindske ensomheden.
Ensomheden er et stort og stigende problem, som vi kan gøre noget ved. Blandt andet gennem en boligpolitik der er gennemtænkt. Der er behov for, at de unge kan komme ind i en tidssvarende bolig, der er til at betale med en gennemsnitsindkomst, og der er behov for, at ældre – for en dels vedkommende – afgiver deres alt for store boliger til de unge børnefamilier. Men det skal ske sådan, at ingen ældre bliver udskammet, fordi de ønsker at blive boende i deres hus eller store lejlighed.
Hvordan er det kommet så vidt, at boligområdet alene reguleres af markedskræfterne? Hvordan er det kommet så vidt, at hverken unge børnefamilier eller ældre har råd til en lejlighed i de store byer?
Ja, det er jo ikke Grundloven, der hjælper med at forhindre, at ensidige kapitalinteresser bestemmer over en almen ret, retten til en betalbar bolig.
Grundloven dur ikke til noget på disse områder. Her beskytter Grundloven kun den private ejendomsret, som nogle ligefrem opfatter som en rettighed til at forurene.
Fællesskabets værdier er prisgivet.
Tiden er ikke mere til at vente på, at Holger Danske eller landets politikere vågner. Det giver hverken rent drikkevand eller billigere boliger, der kan betales af alle.
Tiden er nu kommet til at stille krav til en grundlovsændring, der sikrer os et bæredygtigt klima og gode boliger, der kan betales af alle. Så vil rettighederne ikke kunne ændres af skiftende regeringer og lobbyister.
Vi har brug for en grundlov, der alene tilgodeser og fremmer fællesskabet, ikke individualismen.
Livet handler om at nyde alt, der kan nydes, men uden at tilsidesætte fællesskabet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


