Landet rundt
Krigen er rykket helt ind i vores baghave. Jeg bor i en almennyttig boligforening, og ind til for nylig brugte vi et rum i kælderen til byttecentral, nu skal vi til at overveje, om det skal bruges til beskyttelsesrum. Det er en helt ny virkelighed, der begynder at tegne sig. I lyset af det virker det oplagt at tro, at hvis vi fjerner vores forsvarsforbehold og går fuldt med i EU’s militære aktioner, så er vi endnu mere sikre. Men sådan forholder det sig ikke.
Når Venstre skyder deres ja-kampagne i gang under overskriften: Vi skal tage ansvar for Danmarks sikkerhed, så skyder de langt ved siden af.
Ifølge Dansk Institut for Internationale Studier har det danske forsvarsforbehold ingen betydning for Danmarks territorielle sikkerhed. NATO og FN er stadig den største garant for sikkerhed i Danmark, og ikke EU. I EU er der for eksempel ikke en musketered, som tilsvarer den, der er i NATO.
Så når Venstre skyder deres ja-kampagne i gang under overskriften: Vi skal tage ansvar for Danmarks sikkerhed, så skyder de langt ved siden af.
Der er ingen tvivl om, at det globale sikkerhedsbillede har forandret sig voldsomt i de seneste år, og det samme har perspektivet på sikkerhed i Europa. Det udnytter EU-elskerne nu til at skræmme mere militær ind ad bagvejen, selvom de udmærket godt ved, at det ikke skaber hverken mere eller mindre sikkerhed for Danmark.
EU’s militære eventyr kan være et supplement til NATO, men har ikke betydning for Danmarks snævre sikkerhed. Danmark kan lige nu ikke deltage i militære flådeoperationer i Middelhavet i forhold til migration – det er sgu egentlig fint nok… Forsvarsforbeholdet skal derfor hellere lovprises for at redde Danmark for en forfejlet og forkert militær strategi i regionen, som skaber større problemer og fjerner livsgrundlaget for mange fattige afrikanere.
At stemme nej til at afskaffe forbeholdet betyder ikke, at du gambler med Danmarks sikkerhed, det betyder tværtimod, at du tager ansvar.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
