Vrede og utilfredshed
Uafhængighedsbevægelsen i Catalonien er først demokratisk, før den er uafhængighedsorienteret. Det vil sige, at den ikke forestiller sig nogen anden måde at opnå uafhængighed på end ved hjælp af demokratiske midler. Det er enkelt: Demokratiet kommer først, og uafhængighed skal være en konsekvens heraf.
For den spanske stat derimod går statens enhed forud for alt andet, herunder demokratiet, og den er, som den har vist, parat til at påtvinge sig selv med vold, om nødvendigt ved at krænke de rettigheder, der er fastsat i dens egen forfatning, for at stoppe og ødelægge enhver politisk modstander, der kan ryste den økonomiske, juridiske og militære magt, som stadig er i hænderne på dem, der allerede var ved magten under Franco-regimet.
Det er de samme mennesker, som i dag støtter det monarki, der blev indført af diktatoren Franco selv, og som nedlægger veto mod enhver undersøgelse, der kan afsløre disse magters korruption. Et langtfra upartisk rets- og politisystem har givet vinger til den ekstreme højrefløj, som går amok i fuldkommen ustraffethed.
For at sige det enkelt: Spanien er det eneste EU-land, hvor fascismen vandt krigen.
Den 1. oktober 2017 udskrev Cataloniens regering en bindende folkeafstemning, hvor alle kunne stemme og svare ja, nej eller blankt på spørgsmålet: “Ønsker du, at Catalonien skal blive en uafhængig stat i form af en republik?” Ja-stemmerne vandt med 90 procent af stemmerne med en valgdeltagelse på 43 procent på trods af opfordringer til boykot fra fagforeningsfolk og vold fra det spanske politi. Resultatet er endnu ikke blevet gennemført, selv om der i dag er et flertal for uafhængighed i parlamentet takket være 52 procent af stemmerne.
Mange menneskerettighedsinstitutioner har påpeget Spaniens misbrug og krænkelser af rettigheder, som staten forsøger at dække over ved at insistere på, at den er “et fuldt demokrati”. De ønsker at give det internationale samfund den falske opfattelse, at “det catalanske problem er løst”. Er den catalanske uafhængighed et problem, eller er det en mulighed for demokratisering af Spanien? Er konflikten løst, og hvad mener catalanerne om den? Konflikten vil aldrig blive løst, så længe man får den til at forsvinde med magt og uden at lade catalanerne bestemme selv.
I Europa hævder den spanske stat sine rettigheder som medlem, men unddrager sig sine forpligtelser, hvilket i sidste ende påvirker EU’s troværdighed og svækker det i det internationale samfunds øjne.
For at sige det enkelt: Spanien er det eneste EU-land, hvor fascismen vandt krigen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
