Der er meget langt fra for eksempel Land og Folk-festivalerne til flertallet af vore dages utroligt populære koncerter. Land og Folk-festivalerne eksisterede i 14 år. De blev afholdt årligt fra 1976 til 1989.
De samlede tusindvis af mennesker med og omkring et meget klart budskab om fællesskab, socialisme, diskussion, debat og tryghed i en verden fremadrettet fyldt med fred og fordragelighed.
Sammenhængskraft kommer ikke gennem velorganiseret splittelse!
Overgangen fra industrisamfundet til det moderne forbrugersamfund har skabt en ny mennesketype, der ofte fremstår ekstremt konform og i dag passivt søger retning hos sine jævnaldrende, meget ofte via det særdeles omfattende medie Facebook. Diskussion og debat er afløst af selfies, likes og dislikes.
Det fritsvævende menneskes konstante trang til at tilpasse sig og blive accepteret af mængden fører til en dyb, eksistentiel ensomhed.
Man er omgivet af andre (en masse) og ligner dem til forveksling, men man er fundamentalt isoleret, fordi man ikke har sit eget faste ståsted. Tanken om at skabe politisk, økonomisk, social frihed uden udbytning af nogen art ligger meget fjernt – nærmest utænkeligt.
Jeg har en lille drøm efter en menneskealder på arbejdsmarkedet og altid fagligt organiseret. Den går i korthed ud på, at det ville være en meget flot begyndelse, hvis for eksempel dagbladet Arbejderen ville prøve at samle den aktuelt uregerlige, fandenivoldske, selvskabte, fænomenologiske ’Venstrefløj’ til fælles kamp for et nyt og bedre samfund. Der skal ganske enkelt gøres op med mainstreampressens forherligede ide om, at splittelse er vejen frem.
Den forenede samarbejdende venstrefløj kan, som jeg ser det, være et veritabelt svar på tidens vægtløse smågrupperinger, der tilsyneladende har mere end nok i sig selv, samtidig med de har for vane at dyrke ganske små politiske, organisatoriske og grundlagsmæssige petitesser. Sejer Folke har tidligere foreslået et bæredygtigt navn til en sådan organisering: Venstrealliancen.
En samarbejdende venstrefløj kunne alt andet lige gøre en forskel på en lang række områder.
Det ville være en oplagt opgave at gøre et ihærdigt, helhjertet forsøg på at hjælpe med til at organisere mennesker på arbejdsmarkedet med anden etnisk baggrund end dansk politisk og fagligt organisatorisk.
Ifølge de seneste tilgængelige tal fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet er der knap 500.000 indvandrere og efterkommere i beskæftigelse i Danmark. Heraf udgør gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere over 200.000 personer.
Blandt mange arbejdere med anden etnisk baggrund er faglig organisering meget ofte et tabu. De kommer fra lande, hvor fagforeninger ikke eksisterer eller ikke foretager sig noget fornuftigt.
35 procent af Danmarks buschauffører er imidlertid indvandrere – og de er ifølge undersøgelser organiseret i 3F.
Udfordringerne omkring: Klimakrise, miljø, landbrug, uddannelse, forsvar, fred i verden, vand og ikke mindst banker og våbenindustri, for lige at nævne nogle store fede bamser i flæng, kan ikke løses via likes, dislikes, musikalske ekstranumre og koncerter uden aktiv deltagelse og bæredygtigt, fremadrettet, tryghedsskabende politisk indhold.
Vi har mere end nogensinde netop brug for kritisk-konstruktiv, deltagende, stillingtagende, tiltagende solidaritet! Ikke mindst på venstrefløjen. Sammenhængskraft kommer ikke gennem velorganiseret splittelse!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

