Indlæg modtaget 4. august 2022
6. august er 77-årsdagen for, at amerikanerne kastede en atombombe over Hiroshima.
Siden da har ni lande i verden anskaffet sig dette verdens voldsomste våben, nemlig USA, Kina, Frankrig, Storbritannien, Rusland, Indien, Israel, Pakistan og Nordkorea.
De råder tilsammen over 5.428 atomsprænghoveder, nok til at lægge al liv i alle klodens storbyer øde.
FN’s generalsekretær, António Guterres, taler i disse dage med store bogstaver ved FN’s konference for ikke-spredning af atomvåben i New York.
Alle ni atomvåbenlande skal destruere deres våben balanceret og parallelt. Ingen taler om ensidig nedrustning.
Menneskeheden er kun én misforståelse, én fejlberegning, væk fra atomar tilintetgørelse, udtalte António Guterres, der mener, at verden står overfor en atomtrussel, som ikke er set siden toppen af Den Kolde Krig.
Han henviser til krigen i Ukraine, Mellemøsten og spændingerne på den koreanske halvø som situationer, der kan eskaleres ud i atomkrig.
Vores danske udenrigsminister Jeppe Kofod deltager også i konferencen.
Vi ønsker en verden uden atomvåben, siger han. Men så længe, at eksempelvis Putin truer med at bruge atomvåben, så er vi nødt til at have dem som afskrækkelse over for, at han nogensinde kunne finde på at gøre det.
Han ignorerer, at FN’s krav naturligvis er en forhandlet nedrustning, hvor alle ni atomvåbenlande skal destruere deres våben balanceret og parallelt. Ingen taler om ensidig nedrustning.
Hvis ingen vil tage det første skridt til forhandlinger, fortsætter atomoprustningen.
Dermed er Jeppe Kofod og de andre udenrigsministre med til at fastholde risikoen for en dødbringende misforståelse.
Det er ikke nok at kontrollere atomvåbnene og sikre ikke-spredning.
De nordiske lande bør går foran og støtte FN-generalsekretærens krav om forhandlinger om helt at forbyde atomvåben.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
