Danmark har i 2022 stadig ikke lige løn for lige arbejde, og det er på høje tid med et opgør med uligeløn i kampen for et ligestillet samfund.
Sygeplejersker har en lavere løn end mandedominerede fag med samme uddannelsesniveau. Som eksempel er sygeplejerskers månedsløn uden genetillæg i dag 5.000 kroner lavere end en folkeskolelærers.
Det betyder, at sygeplejersker i dag ikke får en løn, der svarer til deres uddannelsesniveau, opgaver og ansvar. Det gælder også sygeplejersker i ledende stillinger og sygeplejestuderende i studierelevante jobs.
Et ligestillet samfund betaler mænd og kvinder det samme for arbejde af samme værdi.
Uligelønnen for sygeplejersker og andre kvindedominerede fag er politisk skabt og kræver en politisk løsning.
Dansk Sygeplejeråds kongres forventer, at politikerne på Christiansborg tager ansvar for ligeløn.
Det er afgørende, at Folketinget sikrer de økonomiske rammer for ligeløn på baggrund af Lønstrukturkomitéens arbejde.
Vi vil ikke længere acceptere et samfund, hvor kvindedominerede fag lønnes lavere end mandedominerede fag.
Et ligestillet samfund betaler mænd og kvinder det samme for arbejde af samme værdi.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.