Nu er “dyrt” mange ting, og det vil være dyrt på op til flere måder, hvis vi opgiver forsvarsforbeholdet.
Våbenindustrien er dyr for klimaet, også længe inden de producerede våben måtte komme i brug. Det vil sandsynligvis også på sigt vise sig at være dyrt i forhold til vores suverænitet. Det vil ske den dag, forsvarsområdet måtte overgå fra enstemmighed til flertalsafgørelser, og dyrt vil det også blive i den daglige, økonomiske forståelse af ordet.
Grundlæggende gælder det, at hvis man vil sidde med ved bordet og deltage i middagen, kommer der også en regning, og jeg har det i hvert fald sådan, at jeg gerne vil have set menukortet inklusive priser, førend jeg bestiller.
Vælger vi at afskaffe forbeholdet, vil det koste os cirka 30 millioner kroner årligt, ifølge Folketingets EU-oplysning, allerede inden vi er begyndt så meget som at overveje, om vi skal deltage i nogen af de aktuelle missioner. Det vil nemlig være vores del af missionernes fællesudgifter, for eksempel udgifter til at holde hovedkvarteret, en missions indledende undersøgelser og informationskampagner, som vi forpligter os på, hvis vi ikke stemmer nej den 1. juni.
Det i sig selv er nok ikke noget, der vælter statsbudgettet, men dog et beløb, der kunne aflønne et ikke helt ringe antal sosu-assistenter eller lignende, og spørgsmålet er, om vi vil bruge det blandt andet på bespisning af soldater, der er udsendt på missioner, vi vel at mærke ikke ønsker at deltage i, og på EU-flag og medaljer.
Nu er de 30 millioner også kun toppen af isbjerget. Langt hovedparten af udgifterne gemmer sig uden for vores synsfelt. Det er ganske enkelt uvist, hvor stort et beløb det vil komme til at koste os at deltage i EU’s forsvarsdimension, og er vi først med, vil det være sin sag at undlade at deltage i missionerne. Formelt set, ja, der kan vi godt, i hvert fald som reglerne er på nuværende tidspunkt, men vi vil uvægerligt komme under pres for at gøre det, og det er da heller ikke det, der lægges op til fra ja-siden.
En relevant indvendig vil være, om man kan gøre prisen for vores sikkerhed op i kroner og øre. Kan det blive for dyrt, hvis det er nødvendigt? Men det er ikke nødvendigt!
Det højner ikke vores sikkerhed at afskaffe forsvarsforbeholdet. Tværtimod vil vi gøre netop det, som De Radikale advarer os mod i deres kampagne: Vi vil lade de mørke kræfter splitte os. Bruger vi et ukendt antal millioner for ikke at sige milliarder på EU’s forsvarsdimension, kan vi ikke bruge den del af forsvarsbudgettet på NATO eller FN. Vi kan ikke sende den samme soldat på NATO- og EU-mission samtidig.
Grundlæggende gælder det, at hvis man vil sidde med ved bordet og deltage i middagen, kommer der også en regning, og jeg har det i hvert fald sådan, at jeg gerne vil have set menukortet inklusive priser, førend jeg bestiller.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
