Vi skal være med til at bestemme EU’s forsvarspolitik, lyder det fra JA-partierne, der vil afskaffe forsvarsforbeholdet. Virkeligheden er bare en helt anden.
Danmark er et lille land med en relativt lille forsvarsindustri, som gang på gang overtrumfes, når de større EU-lande har en modstridende dagsorden – pengene styrer her!
Lige nu er vi ikke en del af forsvarspolitikken, vi kaster ikke penge efter våben og militær i EU-regi, men kan bestemme selv. Sådan skal det forblive.
Der er rigtig store penge på spil, når vi taler våbenindustri. Europa har seks selskaber på top 25 over største våbenproducenter i verden. To med base i Storbritannien, to med base i Frankrig, ét i Italien og ét fælleseuropæisk projekt i form af Airbus.
Europa står for 18 procent af det samlede våbensalg blandt de 25 største våbenvirksomheder i 2019. De største våbenproducenter solgte våben for 2.220 milliarder kroner sidste år. Det svarer til over 2,2 billioner kroner.
EU-kommissionen har for nylig stillet forslag om at styrke den europæiske forsvarsindustri endnu mere med argumentet om at øge EU-landenes sikkerhed. – Og det handler om at tjene flere penge.
En af nøglerne til at styrke industrien ligger i at få EU-landene til at købe mere ind i fællesskab hos de europæiske producenter. Et af de midler, der skal bane vejen, er at fjerne købsafgifter som den danske moms fra forsvarsudstyr, der er udviklet i samarbejde mellem virksomheder fra flere EU-lande.
Hvem bestemmer?
Som lille land med begrænset indflydelse kan Danmark bare se til, at udgifterne til forsvar eksploderer, og betale ved kasse et. EU’s militære udvikling og oprustning bliver især drevet af Europas største våbenfirmaer.
Med den ene hånd rådgiver våbenfirmaerne EU i forsvars- og sikkerhedsspørgsmål, og med den anden hånd modtager industrien milliarder af euro, som EU-politikerne afsætter til industrien for at sikre en selvstændig europæisk våbenindustri. Det afslører det europæiske fredsnetværk European Network (ENAAT), der består af 21 fredsgrupper rundt om i Europa, i en ny rapport fra marts 2022.
Det er naivt at tro, at Danmark på nogen måde kan yde indflydelse på de store landes ønske om en styrket forsvarsdimension. Ud fra det giver det langt mere mening at sige nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet og på den måde ikke støtte en våbenindustri, der tjener milliarder på krig, død og ødelæggelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
