Et år senere
Den 11. september mindedes catalanerne tabet af Cataloniens suverænitet, fordi Filip V den 11. september 1714 gik ind i Barcelona med sin hær og annekterede Catalonien til en enevældig stat, der blev styret fra Madrid, som ophævede alle catalanske institutioner og indførte det castilianske sprog og forbød det catalanske sprog.
I lyset af den voksende uenighed med Spanien har catalanerne i de sidste 10 år demonstreret fredeligt i hundredtusindvis og krævet Cataloniens uafhængighed fra en stat, der behandler os som en koloni. I år deltog cirka 300.000 mennesker i demonstrationen ifølge uafhængige skøn (700.000 ifølge arrangørerne og 150.000 ifølge politiet, som var underlagt PSC, et spansk nationalistisk parti). Den catalanske uafhængighedsbevægelse har således vist sig at være den mest magtfulde europæiske bevægelse, der år efter år arrangerer de største demonstrationer på kontinentet.
Catalanerne har i de sidste 10 år demonstreret fredeligt i hundredtusindvis og krævet Cataloniens uafhængighed fra en stat, der behandler os som en koloni.
I lyset af dette behandler den spanske nationalisme, der er vant til at bekæmpe ETA med politi og dommere, den fredelige og ikke-voldelige uafhængighedsbevægelse, som om vi var terrorister. Fra Madrid føler de sig legitimeret til at påtvinge os vores medlemskab af Spanien, som om vi befandt os i et diktatur, i stedet for at forsøge at vinde os politisk eller demokratisk, for eksempel ved at acceptere, at det catalanske folk kan beslutte, hvad det ønsker at være ved en folkeafstemning, der er aftalt.
Og det er sandt, at det ikke er nødvendigt, at alle statsløse nationer danner nye stater i Europa. Hver enkelt sag bør undersøges ud fra sine egne forudsætninger. Den catalanske sag har imidlertid fortjent at blive betragtet som en meget speciel sag, hvad angår dens form og omfang, og især på grund af den undertrykkelse og de overgreb, som Spanien har begået, og som beviser, at catalanerne er et nationalt mindretal i den spanske stat, der har en “retfærdig sag”, da den har brug for at konstituere sig selv som en suveræn stat på en sådan måde, at den kan garantere sine borgeres grundlæggende demokratiske og sociale rettigheder.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
