Hej Mette og Mattias
Den 4. maj tænder vi lys i vinduet for at fejre freden – og at det udemokratiske og umenneskelige regime med forfølgelse, tortur og mord på civilbefolkningen, som herskede under nazisternes besættelse, endelig var ovre.
Jeg er en af modstandsbevægelsens børn. Min mor og hendes to brødre var med til at opbygge modstandsbevægelsen i Jylland. De blev alle tre taget af Gestapo i december 43 og januar 44 og tilbragte mere end et år i Frøslev, tugthuse og kz-lejr. De overlevede, men var præget af krigstraumer. De nåede ikke at flygte til Sverige. Det var der heldigvis mange, der gjorde.
Sverige gav asyl til de danskere, der var i modstandsbevægelsen, men som herhjemme blev kaldt for terrorister, og som dømtes til fængsel, kz-lejre og død for “landsskadelig virksomhed”. Heldigvis sendte Sverige ikke danskerne hjem til truslen om forfølgelse, arrestation og tortur, sådan som I nu vil sende folk fra Syrien tilbage til en diktator, der regerer sit land med vilkårlige arrestationer, tortur – og hvor folk forsvinder sporløst.
Måske er I villige til at ofre børnenes liv for at tiltrække stemmer fra højrefløjen. For i så fald har I for lang tid siden ofret de værdier, som I påstår, I forsvarer.
Lise Baastrup
Min mor fortalte mig, at hun kæmpede for det, hun mente var danske værdier: Demokrati; at alle mennesker er lige uanset race, tro og køn; at sårbare mennesker har krav på beskyttelse. Hun var glad og stolt over at være dansker på grund af disse værdier.
I dag tror jeg, at hun ville skamme sig over at være dansker. For disse værdier bliver svigtet fundamentalt.
Hun ville ikke kunne forstå, at vi sender sårbare mennesker, der måske endda har krigstraumer, tilbage til forfølgelse i Syrien.
Hun ville slet ikke fatte, at vi nægter at tage vores egne børn tilbage sammen med deres mødre fra fangelejrene i Syrien, hvor de udvikler PTSD og risikerer bortførelse af Islamisk Stat. Danmark, der klarede sig igennem modstandskampen, er bange for 7 kvinder og 19 børn, endda selvom PET siger, at truslen er større ved at lade dem blive i fangelejrene.
Så måske er sandheden en anden – og næsten endnu mere skræmmende. Måske er I villige til at ofre børnenes liv for at tiltrække stemmer fra højrefløjen. For i så fald har I for lang tid siden ofret de værdier, som I påstår, I forsvarer.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.