Særudstilling på Arbejdermuseet
Vil Trump hjælpe med til at afskaffe dollar-dominansen?
Den faldende økonomiske integration, nye handelskanaler og toldmure vil svække dollaren og USA.
|
Det har længe været diskuteret, om dollarens status som international reservevaluta lakkede mod enden. Med Trumps præsidentskab får spørgsmålet fornyet aktualitet. Han vil afskaffe USA’s handelsunderskud, og i princippet vil han også af med budgetunderskuddet – uden tilsyneladende at tænke over de videre konsekvenser for finansmarkederne og dollaren.
Trumps skattepolitik går ud på at videreføre midlertidige skattenedsættelser, give højere skattefradrag, sænke selskabsskatten og ophæve grønne energiskatter mod til gengæld at pålægge nye toldsatser. Tænketanken Tax Foundation har beregnet det direkte budgetunderskud til at øges med mindst tre billioner dollar i perioden 2025-2034. Indirekte kunne tabet blive på 2,5 billioner, for nok kunne skattelettelserne få positive effekter på økonomien, men de ville blive modvirket af toldforhøjelserne.
Trump har advaret BRIKS-landene mod at gå væk fra dollaren i handelstransaktioner.
USA’s budgetunderskud, der finansieres via Treasury Bills (kortsigtede obligationer), har hidtil været et instrument for dollarens styrke, nemlig når de turnerer rundt på de internationale markeder. Så længe centralbanken, Fed, holder styr på balancerne via den korte rente, har USA kunnet opretholde store budgetunderskud. Med passende mellemrum ser man derfor en komedie i Kongressen om udvidelse af statsgælden.
Med hensyn til handelsunderskuddet, så beholder eksportører til USA i høj grad deres indtægter i dollar, der jo er ’verdenspenge’, det vil sige, de kan investeres på internationale markeder. Så udlændinge er på den måde med til at holde USA’s handelsunderskud oppe. Amerikanske finansaktiver har i det hele taget en selvstændig rolle i verdensøkonomien, og andre centralbanker låner på kort sigt i Fed mod sikkerhed, når de er under valutapres. Som man ser, hænger udlandssamkvemmet og de offentlige finanser sammen.
Hvis Trump har held med sin politik som annonceret, vil det svække dollaren på finansmarkederne. Måske vil hans toldmure øge de direkte investeringer i USA, men så ville det være en god idé at stå ved Biden-administrationens Inflation Reduction Act (IRA), der har tilskyndet udenlandske firmaer som Novo Nordisk og Vestas til at investere i landet. Men Trump vil jo netop trække IRA tilbage, og da importen fra underleverandører også vil blive underlagt told, vil fristelsen til at investere i det amerikanske marked mindskes.
Trump har advaret BRIKS-landene mod at gå væk fra dollaren i handelstransaktioner. Hvis de forsøger at skabe en fælles valuta, vil de blive mødt med 100 procent told, og hvis landene ’kun’ øger brugen af egne valutaer, skal de ryge op på 60 procent told, men mon det vil hjælpe USA? Internationale finansmarkeder har deres egne svar på trusler.
Dollaren er meget mere end USA. Mange dollarbalancer har ikke andet med USA at gøre, end at de kan veksles til anden valuta og dermed hjemfalde til Fed, hvor de i princippet annulleres. Det er måske den største trussel. På den anden side er der i verdenssystemet brug for et anker. Det var guld engang, selvom det i praksis blev repræsenteret af pundet. Efter Anden Verdenskrig kunne dollaren indløses mod guld indtil 1971. Siden har dollaren stået alene som anker, men imod alle odds har verdens centralbanker store, endog stigende guldreserver. Dollarens andel af verdens centralbankreserver er faldet fra 72 procent i 2000 til 59 procent i 2023. Euroen stod for 20 procent i 2023.
En egentlig afdollarisering bliver imidlertid vanskelig, givet at finansmarkeder og alle internationale transaktioner i sidste ende skal afregnes i dollar. Men den faldende økonomiske integration, nye handelskanaler og toldmure vil svække dollaren og USA. Ifølge rygter strider Trump-teamet indbyrdes om denne politik.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
28. december 2024 | 10:12
